Sprog: ældre
nydansk.
Forlæg A: Tabt. Registreret i København. Rigsarkivet. De ældste
arkivregistraturer. Registratur over Vestervig kloster (1599), under
overskriften Wdi en ask medt Ж noterit finndis efftherschne breffue Hassing herritt
ahnrørindis
.
Bemærkning: Brevet er i registraturen dateret 1486, men dette årstal må være
forkert, da biskop Gert Pedersen Gyldenstjerne af Børglum døde i 1453. Udgiverne af
ÆA III foreslår en omdatering til 1436, men det er næppe muligt at indsnævre
dateringen mere end til Gerts embedstid som biskop (jf. også Rep. 2. rk. VII 431).
Gert var endnu i live 23. februar 1453 (Rep. 2. rk. 224), men omtales som død i et
tingsvidne af Viborg landsting fra 12. maj samme år (Rep. 2. rk. 247 (med dateringen
[Efter 10. maj], da en del af dateringen mangler i den meget medtagne original.
Viborg landsting havde fast tingdag om lørdagen, og dateringen må oprindelig have
været ”lørdag efter Kristi himmelfartsdag”, hvilket i 1453 vil sige 12. maj), jf.
tingsvidnet om samme sag af 2. februar 1454 (Rep. 2. rk. 317). Hans efterfølger fik
pavelig udnævnelse 17. august 1453 (Acta Pont. III nrr. 2005-2006). Dette år bliver
terminus ante quem. Gert optræder 22. august 1432 som medlover i brevene fra
våbenstilstanden mellem kong Erik 7. af Pommern og såvel de holstenske grever som de
vendiske stæder; heri omtales han som henholdsvis ”postulatus” og ”electus”, dvs.
endnu ikke stadfæstet af paven (ST III 104-113 nrr. 464-465). Anvendelsen af
forskellig titulatur (postulatus og electus er ikke det samme) kan ikke afklares
her. Gerts optræden i denne sammenhæng viser, at kongen støttede hans kandidatur.
Pavelig udnævnelse fik han 18. marts 1433 (Acta Pont. III nr. 1685). Dette år er
imidlertid ikke nødvendigvis terminus post quem. Det er næppe afgørende, at
registraturen omtaler ham som biskop; brevet kunne meget vel være udstedt i hans tid
som postulatus/electus, for han optrådte allerede på det tidspunkt som indehaver af
Børglum bispestol. Spørgsmålet bliver da, hvornår Gert efterfulgte sin forgænger
Peder Larsen Friis? Denne nævnes som deltager i konciliet i København 12. juli 1425.
Endnu 9. juli 1426 antages han ved kurien at være i live (Acta Pont. II nrr.
1507-1508). Herefter tier kilderne, indtil augustinereremitten Gobelinus Bolant fra
Köln stift 19. marts 1432 udnævntes til biskop i Børglum, der var blevet ledigt ved
Peders død (Acta pont. III nr. 1644-1645, jf. nrr. 1646-1647, 1650). I praksis var
der dog tale om en forflyttelse, idet Gobelinus allerede var biskop af Gardar; et
embede han var udnævnt til o. 1. oktober 1431 (Eubel, Hierarchia catholica II 157,
jf. Acta Pont. VII nr. 5810). På dette tidspunkt synes biskopperne af Gardar ikke at
have resideret i deres stift, men i stedet fungeret som viebiskopper, f.eks. i
Danmark. Gobelinus Bolant, som var baccalaur i teologi, synes at have været en sådan
viebiskop, der greb chancen for at få et fast embede, men ikke kunne fastholde det,
som vist ovenfor. Det er det sandsynligste, at Gobelinus reagerede hurtigt efter
Peder Larsen Friis' død, og at Børglum bispestol ikke havde stået ledig længe inden
henvendelsen til den pavelige kurie. Dette taler nærmest for, at Peder var død i
efteråret eller vinteren 1431-1432. Imidlertid omtales Gert i den lybske
historieskrivning som biskop i Vendsyssel allerede under året 1427. Det er ikke
afgørende, at han her kaldes biskop, skønt han på dette tidspunkt i givet fald var
electus, for denne omstændighed kan ikke antages at have haft interesse i den lybske
historieskrivning. Oplysningen stammer fra Korners Chronica novella, der findes i
flere redaktioner. Den tabte C-redaktion ligger til grund for den såkaldte
Rufus-krønike (1395-1430). Denne redaktion af Chronica novella førte skildringen
frem til 1430 og må, i overensstemmelse med Korners normale arbejdsmåde, være
afsluttet i samme år. Oplysningen hos Korner er dermed ikke meget senere end den
begivenhed, der berettes om, nemlig belejringen af Flensborg i maj 1427. Den
bevarede D-redaktion af Chronica novella til 1435, der blev afsluttet i april dette
år, antages at ligge til grund for Detmars fortsætter (1401-1435). D-redaktionen
kalder ganske vist Gert for biskop i Århus (hvilket er umuligt), men stiftets navn
er skrevet på rasur, og der kan oprindeligt have stået Vendsyssel, som i
C-redaktionen. For denne tolkning taler det, at Detmars fortsætter ligesom den
såkaldte Rufus-krønike har Vendsyssel. I D-redaktionen kunne benævnelsen af Gert som
biskop af Vendsyssel af kronologiske grunde godt være en tilbageslutning fra et
tidspunkt, hvor han havde fået pavelig udnævnelse, dvs. 1433. Eventuelt kunne Korner
have sin opfattelse fra Gerts optræden i den ovennævnte aftale om våbenstilstand
mellem Erik af Pommern og Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar fra 22. august 1432,
hvor han kaldes "heren Gherde, electo to Burglum in Wendesusel". Sagligt er der
intet til hinder for, at biskoppen af Børglum var en af høvedsmændene i forsvaret af
Flensborg (sammen med sin svoger hr. Morten Jensen Gyrstinge) i maj 1427. Forudsat
Korners arbejdsmåde var den samme ved den tabte C-redaktion som ved de bevarede
redaktioner, kan det ikke udelukkes, at benævnelsen af Gert som biskop af Børglum i
1427 er rigtig, selvom han i givet fald endnu ikke ikke havde fået pavelig
udnævnelse. Såfremt oplysningen er rigtig, må forgængeren, Peder Larsen, være død
engang i perioden fra sommeren 1426 til foråret 1427. Gobelinus Bolants udnævnelse
til biskop i foråret 1432 kunne i så fald skyldes, at Gert Pedersen endnu på dette
tidspunkt ikke havde søgt stadfæstelse af valget hos paven, der havde
provisionsretten til bispestolen i Børglum. Dette forhold blev derefter bragt i
orden i 1433. På grundlag af våbenstilstandsaftalerne fra Horsens 22. august 1432,
og optegnelserne ved kurien fra 1433, er det sandsynligste, at brevet er udstedt
engang i perioden 1432-1453. Rigtigheden af oplysningen fra Korners C-redaktion
vedrørende 1427 kan dog ikke helt udelukkes, og dateringen må herefter blive
[(1427?) 1432-1453]..
