Tekst efter A
Wetet hochgheboren vnde aller dorchluchtigheste vørstynne. konygynne Margareta. wo Curd. Mertens deme gy schult gheuen etcetera schelinge hadde ieghen Iaspar Stubbekstorp vmme boze wort. de em Iaspar sproken hadde in zin ruchte vnde in syne ere. des quemen ze beyde vor de erbaren riddere alze is her Nisse Iwersson her Iens Duuen her Iohan Scharpenberghe her Peter Magnusson vnde vor her Merten Iensson de ze beyden vorliken scholden. ♦
Dar schuldede Curd Mertens den Zulue Iaspar. ♦
Dar antwardede Iaspar tho vnde zede. wes dat he Curde ouerzecht hadde. dat wolde he bewyzen. my dem. menen dinge tho Flenzborch. dat it ware were. do zede her Nisse Iwersson dit mach myn nicht. wezen. gy møten beyde borghen zetten wente Iaspar du zechst dat Curd eyn vorreder is. Dar quemen ze beyde in borghe hant. ♦
Des quam Curd tho deme dynge vnde zine borghen. de antwarden en. vp. ♦
Do vraghede Curd in dat meyne dyng vnde zede. is hir ienich man iunk edder olt. de ienighe vorredereye. schande edder vnere van my wete. vnde. voresschet edder bevraghet hebbe de zegge dat nu vnde swyghe hir na. ♦
Do zeden de meynen borghere. Curd wy weten anders nicht van iu. men dat gy eyn bedderf man zint. ♦
Do zede Curd ik sta hir vor eynen vngheleydeden man vnde wyl rechtes pleghen. oft my iemende schulden wyl vor alsulke rede alze my Iaspar Stubbekstorp heft tho ghelecht. ♦
Leue gnedyghe vrow. dit ieghende tho dren tyden. dat zik Curd alzus vorbot in deme dynge men Iaspar quam dar nicht vnde Curd. de mande Iaspars børghen. ♦
Do zeden zine borghen. Iaspar dar nicht tho dynge komen. he vruchtet zik vor den børgheren. ♦
Do zede Curd tho Iaspars børghen. ik wil. dat vormøghen mit den. børgheren. dat he schal velich vnde leydet wezen vor de borghere tho deme dynge vnde velich wedder in zin. beholt vor alle schuldinge. behaluen vor dat wes ik em tho tosprekende hebbe vnde de bozen wort. de he myk tho ghelecht heft. ♦
Des en wolde Iaspar nicht don vnde quam ok nicht tho dynge alze he zuluen zik hadde. vorwillekørt. ♦
Dar na quam Curd echter tho deme dynge. vnde bat vmme eyn godes recht. ♦
Do wyzede Peter Attorp. de borghermeistere vt veer vnde twyntich bedderue lude. dat ze dar vmme zeggen scholden. oft Curd ienich ruchte vp zik hadde vnde wat man dat he were. ♦
Do bereden ze sik vnde zeden. dat ze van Curd Mertens anders nichten wisten. men dat he eyn bedderf man were vnde hadden van em anders nicht vornomen men ere vndedankeden em alto male. dat bederue lude weren ♦
Do zede Peter Attorp de borghermeister Curd nu dy de menhet nichten schuldeghet. so schuldighet dy de rat nicht vnde ik schuldighe dyk ok nicht. ♦
To eyner hogheren bewyzinge der warheit vnde dat dit alsus vor vns menheit gheschen is vnde vns ok wol witlik is. so hebbe wy menycheit. to Flenzborch. der erbenomeden stat secretum to rugge. vppe dessen. breff ghedrucket. de schreuen is. vt vnsem munde der vorerørden menheit. na godes bord veerteynhundert iar. in deme twelften iare. des daghes sunte Viti. des hillegen merteleres.
Vid højbårne og aller højeste fyrstinde, dronning Margrete, at Konrad Martens, hvem I anklager etc. havde strid med Jesper Stubbestorp om onde ord, som Jesper havde sagt om ham, om hans rygte og hans ære. Derfor kom de begge til de hæderlige riddere, nemlig hr. Niels Iversen, hr. Jens Due, hr. Johan Skarpenberg, hr. Peder Mogensen og til hr. Morten Jensen, som skulle forlige de to.
Der anklagede Konrad Martens den samme Jesper. Dertil svarede Jesper og sagde, at det han havde beskyldt Konrad for, det ville han bevise med den almene ret i Flensborg, at det var sandt.
Da sagde hr. Niels Ivarsen: "Sådan kan det ikke være. I må begge stille kautionister, thi, Jesper, du siger, at Konrad er en forræder."
Da kom de begge med kautionister.
Så kom Konrad til retten og hans kautionister, de svarede dem derpå.
Da spurgte Konrad den almene ret og sagde: "Er her nogen mand, ung eller gammel, som kender til noget forræderi, skam eller vanære om mig og har fået det at vide eller har udspurgt om det, så skal han sige det nu og tie derefter."
Da sagde de samlede borgere: "Konrad vi ved ikke andet om jer, end at I er en brav mand."
Da sagde Konrad: "Jeg står her foran en mand uden følge og vil kræve en retsafgørelse, hvis nogen vil beskylde mig for sådan tale, som Jesper Stubbestorp har tillagt mig."
Kære nådige frue, det skete tre gange, at Konrad således erklærede sig rede i retten, men Jesper kom ikke, og Konrad rykkede Jespers kautionister.
Da sagde hans kautionister: "Jesper kom ikke til retten, for han var bange for kautionisterne."
Da sagde Konrad til Jespers kautionister: "Jeg vil udvirke det med kautionisterne, at han skal være sikker og beskyttet for (Konrad Martens') kautionister i retten og være sikret mod dem, beskyttet mod alle beskyldninger, undtagen for det, som jeg har at anklage ham for og de onde ord, som han har tillagt mig."
Det ville Jesper ikke gøre og kom heller ikke til retten, som han selv havde indvilget i.
Derefter kom Konrad tilbage til retten og bad om en gejstlig ret.
Da gav Peder Agdrup, borgmesteren, 24 brave folk anvisning på, at de skulle vidne derom, hvis Konrad havde noget (dårligt) rygte på sig, og om hvilken mand han var.
Da holdt de råd og sagde, at de ikke vidste andet om Konrad Martens end at han var en brav mand, og at de ikke havde hørt andet end hæderværdigt om ham, og de brave folk takkede ham allesammen. Da sagde borgmesteren Peder Agdrup: "Konrad, nu da forsamlingen ikke anklager dig, så anklager rådet dig ikke, og jeg anklager dig heller ikke."
Til højere vidnesbyrd om sandheden og at dette således er sket foran vor forsamling og også er vitterligt for os, så har vi, forsamlingen i Flensborg, trykket den førnævnte bys sekret bag på dette brev, som er skrevet ud af den føromtalte forsamlings mund efter Guds fødsel 1400 år i det 12 år på den hellige martyr sankt Vitus' dag.