Tekst efter Aa1
Alle menndt dette breff sier eller høre hilser iegh Claus Krumedige aff wapen euindelich medt wor herre, ♦
Dett alle menndt wide, som nu ere, och ennd epterkomme skulde att iegh widnner migh medt dette mitt obnne breff, at haffue wnndtt och oplatt thill enn pannt enn welborne manndt her Biørnn Ollufssenn ridere, denne brefffører, ald minn rettighedt som iegh haffuer wdi Stiennssgaardt och annderstad i Fynn effterdi som frue Elssous breff beuisse, med saadant skiell, att dett shall stannde paa minn frue dronningens sigelsse, ♦
Och huad som hun oss imellum siger, dett skulle wi baade lade oss med nøiye, ♦
In cuius rei testimonium sigillum meum una cum sigillis discretorum domini Urie commendator<i>[1] ordinis sancti Iohannis Otonie, <Roberti>[2] proc<o>nsulis[3] et Nicolai Ienssen consulis ibidem, presentibus est appensum, ♦
Datum anno domini 1412. dominica qua cantatur officium Cantate.
Klaus Krummedige, væbner, hilser alle, der ser eller hører dette brev, evindeligt med Gud.
Alle nulevende og fremtidige skal vide, at jeg med dette mit åbne brev erkender, at jeg til nærværende brevfører, den velbyrdige mand, hr. Bjørn Olufsen, ridder, har indrømmer og opladt som pant al den rettighed, jeg har i Stensgård og andetsteds på Fyn, således som fru Elisabeths brev viser, på det vilkår, at det skal henvises til min frue, dronningens kendelse. Og hvad hun afgør os imellem, skal vi begge lade os stille tilfreds med.
Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de gode mænd, hr. Urias, kommendator for Sankt Hans kloster i Odense, (Robert), borgmester, og Niels Jensen, rådmand sammesteds.
Givet i det Herrens år 1412 fjerde søndag efter påske.