Tekst efter A
In nomine dei amen ♦ Wi Pæther meth guds nadhe bisscop i Roskilde. Laurents Ienssøn dæghen. Cristiern Hemmyngssøn prouest Nicles Bille. erchediækn. Hans Brunekessøn cantor oc Iens Hemmyngssøn sacrista i Roskilde. oc alt capitel i samme stadh. kænnes meth thettæ wort opne breff fore alle the nu ære oc her æfter kunne komme. at wi aff mæchtigh førstynne war nadheghe frue drotnyng Margareta nw her i Calundeburgh retheleghe siæxtanthusændæ thryhundræthe threttyughe oc halfaatande lubische mark i gothæ talde hwide pennynge geefue oc gænge fulkommeleghe æfter wor eyen wilghe oc nøye anamet oc vndfonget haue i ræt tro oc i swo made som her æfter følgher/ ♦ Swa at wi fornempde wele oc scule genist æfter thy som fornempde war nadheghe frue drotnyng Margareta oss nw mundtleghe aff guds nadhe karsch oc heelbreydhe befalet budhit oc til troot hauer/ oc io for innen eet aar her næst æfterfølghende alsthinges skifte thisse forscrefne pennynge oc ther swo widh oc meth atgøre i alle made swosom her æfter staar screuit ♦ Først fæmthusænde lubische mark aff thenne forscrefne pennynge summa wele wi oc scule skifte vpa hin sidhe Øressund swosom er i Scone i Swerighe i Halland oc i Bleghynge i bland fattighe kirker og fattighe closter oc i bland war herres folk oc hws armt folk som ænkte hauer oc hielpe fattighe iuncfruer. quinner oc mæn til brøths meth fore thet som scheet er i orloghet ♦ Item aff thet som tha i gen er aff the forscrefne siæxtanthusande thryhundrethe thrættyughe oc halfaatande lubische mark nar the forscrefne fæmthusende lubische mark ther aff ære taghne æfter thy som forescreuit staar/ ther aff scule taghes aatethusende firehwndrathe thrættyughe oc halfaatande lubisch mark. som gøre thrythusende lødheghe marc ræknethe i løthugh marke taall fæm oc føretyughe skillinge lubische ræknethe fore hwor løthugh marc. Aff huilke forscrefne thrythusende løthughmark wele wi oc scule skifte thusende løthughmark i bland kirker oc closter æfter thy som her æfter følgher ♦ Swasom er først til Wilsnak oc swa i bland the andre kirker oc closter som ligge mællom Lubeke oc Stralssund oc Wilssnak i guds oc war frues oc sancti Mathies hedher/ fore then nadhe oc ære som the giorthe meth thisse righe vpa war frues oc sancti Mathies dagh ♦ Item aff the forscrefne thrythusende løthughmark wele wi oc scule andre thusende løthughmark aff taghe oc skifte i bland fattighe kirker oc closter i thisse thry righe Danmark. Swerighe oc Norghe som ike ære screfne oc ike haue noghit fongit aff thet som fornempde war frue drotnyngen hauer giuet i sit testament ♦ Item the thusande løthugh mark som tha i gen ære aff thisse forscrefne thrythusende løthugh mark them sculæ wy skifte en deells i bland quinner oc møør som man kan spørghe oc fa atwide/ at krænchte oc nethræthe ære wordne i thisse orløgh i thisse thry righe østen Øressund. ♦ oc en deell ther aff scule wi skifte fore there siæle som døthe ære i thisse orlogh bothe til land oc watn e hwat hælder the haue wæret meth righet eller amot/ ♦ Item naar thettæ forscrefne som skiftes scall i swo made som forescreuit staar er taghit aff thisse forscrefne siaxtanthusande thryhundrathe thrættyughe oc halfaatande lubische mark/ tha er ther æn i gen aff/ twthusande oc nihundrethe lubische mark. huilke wy wele oc scule skifte i swo made som her æfter følgher. ♦ Swosom er at wi wtfonge ther aff fæmten hundrethe lubischmark/ oc lade holde pelegrims færther meth sompt ther aff til hælghe stæther bothe inlændes oc wtlændes oc sompt ther aff scall komme faticht folk oc hws armt oc nødhthørfticht folk som man kan spørghe at theres wrætteleghe hafue mist i thisse thry righe. Danmark Suerighe oc Norghe til hielp oc vppehælde/ oc meth sompt aff thisse forscrefne fæmten hundrethe lubische mark scule fattighe clærke hielpis til scole meth ♦ Item fæmhundrathe lubisch marc aff thennæ forscrefne pennynge summa/ wele wi oc scule skifte i swo made som her æfter følgher/ ♦ Først til thet altre i war frue capella i war frue kirke i Calundeburgh thryhundrathe lubische mark til then ewighe mæsses vppehælde i then samme stadh som daghleghe vppeholdes scall i then forscrefne war frue capella in til domadagh meth guds hielp Til the thryhundrethe lubische mark som fornempde war frue drotnyng Margareta ther førre meth annet mere til gifuet hauer tha løper thet vpa siexhundrethe lubisch mark. for huilke siexhundrathe lubische mark gots scall fore køpes oc læggis thet [1] til thet samme altre til then forscrefne ewighe mæssis vppehælde/ oc til atholde ther framdelis lyws vppe meth swosom ther hauer her til vppe holdets til then samme ewighe mæsse. oc io synderleghe thet storæ waxlyws ther swo framdelis vppe atholde thermeth her æfter at som thet hauer ther her til vppe holdets ♦ Item aff the twhundrethe lubische mark som æn tha i gen ære aff thisse forscrefne fæm hundrethe lubische mark ther aff scule forde war frues drotnyngens calente brøthre i Roskilde haue aate oc tyughe lubische mark til the siex nobele som the førre finge oc hænnes calente brøthre i Odzhæret siex lubische marc til the syw nobele som the finge ♦ Item wars herres leghames gildes brøthre i Næstweth siex lubische mark til the syw nobele the førre finge ♦ Item sancte trinitatis oc the two ænglis belethe Cherubim oc Seraphim i domkirken i Roskilde tyughe oc hundrathe lubische mark atkøpe gull fore oc forgylle them bæther meth oc atholde lyws vppe meth fore thisse forscrefne belethe gudh oc hans ængle til hether ♦ Item fore føretyughe lubische marc aff thisse forscrefne twhundrethe lubisch mark scall wax køpes oc brænnes i sancti Lucii kirke i Roskilde fore war frue oc sancta Anna ♦ Item ofuer alt thettæ forscrefne som forescreuit staar huilkelund skiftes scall/ tha er æn i gen aff the forscrefne siæxtanthusende thryhundrathe thrættyughe oc halfaatande lubische marc ni hundrethe lubische mark/ huilke wi wele oc scule skifte i swo made som her æfter følgher ♦ Swa at wi køpe clæther hoser oc scho oc skifte i bland wor herres folk oc hwsarmt folk som nøthorfticht[2] oc ænkte haue at berghe sik meth/ fore thryhundrethe lubischmark ♦ Oc andre thryhundrethe lubische mark swosom er aff the siexhundrethe lubische marc tha i gen ære wele wi oc scule skifte i bland fattighe kirker oc closter som nøthorftighe ære oc gothe mænnisches hielp wel bethorfue/ ♦ Oc fore the thryhundrethe lubisch mark som tha i gen ære aff all thenne forscrefne pennynge summa/ wele wi oc scule vpa forde war nadheghe frues drotnyng Margaretes weynæ lade bygge i thet søndre toorn wæsten i sancti Lucii kirke i Roskilde en capellam meth two hwælnynger meth gothæ ny glarwinduwæ. ornamentis oc meth pictura oc anner stycke som ther til høre/ swo at thenne samme capella worther bothe wel lywser swo oc fauwer oc gother meth guds hielp oc then samme capella scall wighes war frue til hedher oc hede Bethleem. ♦ Oc i thenne samme forscrefne capella scall daghleghe holdes een ewigh mæsse in til domadagh oc en tidh vm hwort aar gøres een artidh. fore her Abrahams siæll fore thet gots som wort fornempde capitel i Roskilde hauer fongit i Lille Hæddinge oc i Grøfiæ/ æfter wor wilghe oc nøye/ ♦ Alt thettæ forscrefnæ lofwe wi fornempde bisscop Pæther i Roskilde Laufrents Ienssøn dæghen Cristiern Hemmyngssøn prouest. Nicles Bille erchedyækn Hans Brunekessøn cantor oc Iens Hemmyngssøn sacrista i Roskilde. oc alt capitell i then samme stadh ♦ Oc tilbinde wi oss oc woræ æfterkommere meth thettæ wort opne breff widh war gothe tro oc sannende wten all forsymelsse for innen dagh vm eet aar wten nogher længre tøfring eller forfall oc wten alt archt atfulfølghe. ænde oc als thinges atfulkompne alle thisse forscrefne stycke oc article. oc hwort there besynderleghe widh sik oc ther swo vm atgøre i alle made æfter thy som forescreuit staar/ som fornempde war frue drotnyngen oss til trot hafuer oc til tror/ oc som wi wele bekænnis oc fore gudh andsware/ ♦ Oc til mere widerlicheet wissen oc stadhugheet vm alle thisse forscrefne stycke tha haue wi ladet woræ incigle hængis fore thettæ breff/ ♦ Oc til witnesbyrdh abbot Salomons aff Esrom. abbot Pæthers aff Ringstadhe oc abbot Niclesse af Soræ incigle/ ♦ Datum Calundeborgh anno domini millesimoquadringentesimo vndecimo ipso die concepcionis beate Marie virginis gloriose.
I Herrens navn amen. Vi Peder, med Guds nåde biskop i Roskilde, Lars Jensen, dekan, Kristian Brynnekesen, kantor, og Jens Hemmingsen, sakristan i Roskilde, samt hele kapitlet sammesteds erkender med dette vort åbne brev over for alle nulevende og fremtidige, at vi nu her i Kalundborg fuldkomment efter vor egen vilje og til vor tilfredshed på lovlig vis har fået og modtaget 16.337½ lybske mark i gode, aftalte hvide penge, gyldige og gængse, på vort tilsagn og på de vilkår, som følger herefter: Således vil og skal vi fornævnte, således som vor nådige frue dronning Margrete, nu mundtligt - af Guds nåde rask og ved helbred - har befalet, pålagt og betroet os, nemlig i løbet af det nærmestfølgende år at uddele disse føromtalte penge fuldstændigt og i alle henseender foretage og gøre det med dem, som står skrevet i det følgende: Først vil og skal vi uddele 5000 lybske mark af denne føromtalte pengesum på den anden side af Øresund, nemlig i Skåne, i Sverige i Halland og i Blekinge blandt fattige kirker og klostre og blandt vor Herres folk samt til fattigfolk, som ingenting har, og hjælpe fattige jomfruer, kvinder og mænd til det daglige brød til gengæld for det, som er sket i krigen. Fremdeles skal der af det, som er tilbage af de 16.377½ lybske mark, efter at de føromtalte 5000 lybske mark er fratrukket, tages 8.437½ lybske mark, som udgør 3000 lødige mark, når man regner, at een lødig mark tåler 45 lybske skilling regnet på hver lødig mark; og af disse føromtalte 3000 lødige mark vil og skal vi uddele 1000 lødige mark blandt kirker og klostre på følgende måde: først Wilsnak og dernæst blandt de andre kirker og klostre, som ligger mellem Lübeck, Stralsund og Wilsnak, til ære for Gud, Vor Frue og Sankt Matthias til gengæld for den nåde, de lod vederfares disse riger på vor Frues og Sankt Matthias' dag. Fremdeles vil og skal vi udtage endnu 1000 lødige mark af de føromtalte 3000 lødige mark og uddele dem blandt de fattige kirker og klostre i disse tre riger, Danmark, Sverige og Norge, som ikke tidligere er nævnt, og som ikke har fået noget ud af det, som vor fornævnte frue, dronningen, har bortgivet i sit testamente. De 1000 lødige mark, som så er tilbage af disse føromtalte 3000 lødige mark, skal vi uddele dels blandt kvinder og møer, om hvem man kan erfare og få at vide, at de er blevet krænkede og fornedrede øst for Øresund i denne krig i de tre riger. Og en del deraf skal vi uddele til gavn for de menneskers sjæle, hvilke er døde i denne krig, såvel til lands som til vands, hvadenten de har været med riget eller imod det. Fremdeles er der, når dette føromtalte, som skal uddeles på den måde, som er omtalt ovenfor,er udtaget af disse føromtalte 16.377½ lybske mark, stadig 2.900 lybske mark tilbage, hvilke vi vil og skal uddele på følgende måde: Vi tager 1500 lybske mark deraf og lader afholde pilgrimsrejser til hellige steder, både indenlands og udenlands for noget deraf; og for noget deraf skal man komme fattigfolk og arme og trængende mennesker, om hvem man kan erfare, at de med urette har mistet, hvad de havde i disse tre riger, Danmark, Norge og Sverige, til hjælp til deres udkomme; og for nogle af disse føromtalte 1500 lybske mark skal fattige klerke have hjælp til skolegang. Fremdeles vil og skal vi uddele 500 lybske mark af den føromtalte pengesum på følgende måde: Først 300 lybske mark til altret i Vor Frue kapel i Vor Frue kirke i Kalundborg til at opretholde den evige messe sammesteds, som skal opretholdes dagligt indtil dommedag i det føromtalte Vor Frue kapel ved Guds hjælp sammen med de 300 lybske mark og andet og mere, som vor fornævnte frue, dronning Margrete, tidligere har givet dertil, løber det op til 600 lybske mark for hvilke 600 lybske mark der skal købes gods og lægges til det samme alter til opretholdelse af den føromtalte evige messe, og til for fremtiden at lade holde lys derved, således som der hidtil er blevet anvendt lys ved denne evige messe, og specielt til at sørge for det store vokslys ud i fremtiden således som der hidtil er blevet sørget for det. Fremdeles skal der af de 200 lybske mark, som endnu er tilbage af disse 500 lybske mark gives vor frue dronningens Kalentebrødre i Roskilde 28 lybske mark udover de seks nobler, som de tidligere har modtaget; og hendes Kalentebrødre i Odherred skal have seks lybske mark udover de syv nobler, de har fået. Fremdeles skal Kristi legems gildes brødre i Næstved have seks lybske mark udover de syv nobler, som de tidligere har fået. Fremdeles skal der gives 120 lybske mark til den hellige treenigheds og de to slags engles, kerubers og serafers billeder i domkirken i Roskilde til at købe guld for til at forgylde dem bedre med og til at anbringe lys foran disse nævnte billeder til ære for Gud og hans engle. For 40 lybske mark ud af disse føromtalte 200 lybske skal der købes voks, som skal brænde foran Vor Frue og sankt Anna i Sankt Lucius' kirke i Roskilde. Udover alt dette føromtalte, der skal fordeles på foranskrevne måde, er der stadig 900 lybske mark tilbage af de 16.337½ lybske mark, og dem vil og skal vi fordele på efterfølgende måde: Vi skal købe klæder, strømper og sko og uddele dem blandt kristne mennesker og fattige folk, der lider nød og ikke kan klare at sørge for sig selv, for et beløb af 300 lybske mark. Andre 300 lybske mark ud af de 600 lybske mark, som da er tilbage, vil og skal vi uddele blandt fattige kirker og klostre, som er i nød og vel behøver gode menneskers hjælp. Og for de 300 lybske mark, som da er tilbage af hele denne føromtalte pengesum, vil og skal vi på vor fornævnte nådige frue, dronning Margretes vegne lade bygge et kapel i det søndre tårn i den vestlige del af Sankt Lucius' kirke i Roskilde med to hvælvinger og gode nye vinduer med ornamenter og udsmykninger og andet som hører sig til, således at dette kapel bliver både ganske lyst og smukt og godt ved Guds hjælp. Samme kapel skal indvies til ære for Vor Frue og kaldes Bethlehem. I samme føromtalte kapel skal der hver dag ind til dommedag afholdes en evig messe og en gang om året skal der fejres årtid for hr. Abrahams sjæl for det gods som vort nævnte kapitel i Roskilde har fået i Lille Heddinge og i Greve, det sker med vor vilje og til vor tilfredshed. Alt dette foranskrevne lover vi fornævnte biskop Peder i Roskilde, Lars Jensen, dekan, Kristian Hemmingsen, provst, Niels Bille, ærkedegn, Hans Brynnekesen, kantor, og Jens Hemmingsen, sakristan i Roskilde, samt hel kapitlet sammesteds, og vi forpligter med dette vort åbne brev os og vore efterkommere på vor gode tro og sandhed til uden nogen forsømmelse eller længere forhaling, uden forfald eller svig at fuldbyrde, afslutte og fuldstændigt opfylde alle disse foranskrevne punkter og artikler hver især inden år og dag og i alle henseender at forholde os dermed, således som står skrevet ovenfor, og således som vor fornævnte frue, dronningen, har stolet på os og fremdeles stoler på os, samt således som vi kan stå inde for og stå til ansvar over for Gud. Til større bekræftelse af, sikkerhed for og stadfæstelse af alt det foranskrvne har vi ladet vore segl blive hængt under dette brev. Til vidnesbyrd har abbed Salomon af Esrom, abbed Peder af Ringsted og abbed Niels af Sorø hængt deres segl herunder. Givet i Kalundborg i det Herrens år 1411 på selve dagen for den glorværdige jomfru Marias undfangelse.