Tekst efter Langebek
Uniuersis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis Iacobus dei et apostolica sedis gratia episcopus Gardensis uenerabilis pro nunc in Christo patris domini Petri episcopi Roskildensis in spiritualibus generalis uicarius salutem in domino. ♦ Cum sincere nobis dilecti parrochiani uidelicet ecclesie sancti Michaelis in Slangethorp Roskildensis dyocesis ex certo[1] dedicationis sue die in festo Briccii confessoris annua frequentatione[2] celebrate diuersa eis hucusque euenisse incommoda querolose proposuerunt instanter supplicantes et deuote super hoc de oportuno remedio ipsis salubriter prouideri. nos igitur auctoritate omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli confisi concedimus atque statuto perhenni firmamus quatinus eadem dedicationis festiuitas usque in dominicam proximam post festum omnium sanctorum transferatur atque ipso eodem die perpetuis temporibus de ipsa festiuitas celebrior habeatur erga parochianos ecclesie memorate. uolentes ut omnes et singule indulgentie per quemcunque predecessorem nostrum ratione eiusdem dedicationis concesse pronuntiarique consuete dominica qua supra concedantur atque populo promulgentur. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum est appensum. ♦ Datum anno domini millesimo cd undecimo die sancti Briccii confessoris.
Jakob af Guds og det apostoliske sædes nåde biskop af Gardar, for tiden generalvikar i åndelige sager for ærværdig fader i Kristus, hr. biskop Peder af Roskilde, hilsen i Herren til alle Kristi troende, som ser nærværende skrivelse. Eftersom de os oprigtigt elskede sognebørn ved Slangerups Sankt Michaels kirke i Roskilde stift i klagende vendinger har fremsat forskellige besværligheder, der indtil nu er kommet til dem som følge af deres kirkevielses særlige dag, der fejres på Sankt Briccius Bekenderens højtid med årlig sammenstimlen, og idet de kraftigt og hengivent beder om, at der angående dette skaffes dem et gunstigt remedium på sund måde, tilstår vi med støtte i den almægtige Guds og helgenerne Peter og Paulus' myndighed og befæster med eviggyldig befaling, at samme kirkevielses højtid flyttes til nærmeste søndag efter allehelgensdag, og på samme dag skal til evig tider højtiden i forbindelse med kirkevielsen afholdes berømmeligere af nævnte kirkes sognebørn, idet det er vor vilje, at hvert og et af vore forgængeres - hvem end de har været - tilståede indulgensprivilegier med anledning i samme vielse forkyndes på sædvanlig vis på søndagen som ovenfor, tilstås og fremsiges for folket. Til vidnesbyrd for denne sag er vort segl vedhæftet. Givet i Herrens 1411de år på dagen for Sankt Briccius Bekenderen.