Tekst efter A
In godes namen amen ♦ Wy Erik myt godes gnaden. der rike Denmarken. Sweden. Norweghen. der Goten vnde der Wende koning. vnde hertoghe to Pomeren vnde wi Elizabeth der suluen gnaden hertoginnen to Sleswik. greuynne to Holsten to Stormeren vnde to Schowenborg vnde vnse kyndere vnde wy Henrik der suluen gnaden biscop to Osenbrugge. furstengreue to Holsten to Stormeren vnde to Schowenborg wy vorbenomeden mit vnsen eruen vnde nakomelingen. bekennen vnde betughen openbare in dessem breue/ dat wy vor vns vnde vnse eruen vnde nakomelingen vnde vor vnse vorscreuene rike vnde lande manne denere inwonere der lande vnde der stede alse Denmarken Sweden. vnde Norwegen. vnde dat hetogrike to Sleswik vnde dat land to Holsten vnde alle vnse lande. vnde alle de vnsen an beiden siden vnde wes wy nu an beiden siden in Sunder Iutlande an vnsen weren hebben. na iarscharen. vnde na der breue lude de dar upp spreken vnde dar upp. geuen sind. vnde mit allem rechte als wi dat nu in vnsen weren hebben / to Koldinge. enes vredes an beiden siden eendregen vnde wissent hebben. dede staen scal. van nu an bet to sunte Iohannis baptisten dage to middensomere negest komende vortouer vyff iaren negest folghende . den wi holden scolen vnde willen an beiden siden to lande vnde to watere in aller wise als hir nascreuen steit ♦ Also dat wi edder nemand in dessen vorbenomeden riken vnde landen manne denere vnde inwonere der lande. vnde der stede ghestlik vnde werlik. edder nemand van vnsen als vorscreuen ys. scal den anderen bescheddegen. noch to lande noch to watere mit vengnisse mit roue mit brande mit deuerye mit morde noch mit vorretnisse. edder slote stede veste edder houe to slikende edder aff to wynnende\ ♦ Were ouer dat iemand dessen vrede breke vnde nicht en helde binnen dessen iaren als vorscreuen is dat got vorbede in dessen vorbenomeden riken vnde landen van mannen deneren edder inwoneren der stede vnde der lande he were we he were edder van welker side he were. vnde bi der schinbaren daet begrepen wurde\ edder ock bekantnisse dede der missedat. an welkes heren lande dar dat schege van dessen vorbenomeden heren. dar scal men ouer de misdedere richten als in deme lande een recht. is. dar se inne begrepen edder beherdet werden. ♦ Were ock dat iemand missedat dede. an den stucken als vorscreuen is vnde nicht begrepen edder beherdet wurde bi der schinbaren daet. vnde deme misdedere vole daen wurde vnde de misdedere wor to vlogen. vnde efft se wor houet edder huset wurden. binnen dessen vorbenomeden riken vnde landen vnde steden. vnde de ghenne de se houede edder husede den volgeren edder den klegeren de misdedere vore vnthelde edder vore bewerede edder ienegerleie vordernisse edder hulpe dede lenger wen als em de missedat witlich gedan wurde. de se misdedere gedan hadden. so scole wi vorbenomet an beiden siden vnde willen de ghenen de de misdedere houet edder huset edder hulpe edder vordernisse. deyt like sculdich holden alse de misdedere. vnde dar ouer richten als in deme lande een recht is. ♦ Were ock dat de ghene de de misdedere houede edder husede eer wol nicht enthelde edder bewerede den ghenen vore de volghere edder kleghere weren. so scal doch de houer edder de huser. sik der missedat vntleddeghen. so dat he der missedat rades vnde dades vnde medewetendes vnde nicht gevorderet hefft vnschuldich is alse in deme lande een recht is. dar de huser edder de houer ane beseten is. ♦ Were dat he des nicht en dede. so scal men ene like schuldich holden alse den misdeder vnde dar ouer richten als in deme lande een recht is. ♦ Were ouer dat iemand husede edder houede de desse missedat gedan hadden edder ok suluen de missedat dede als vorscreuen is. de so vaste beseten were dat de here nicht ouer em richten konde dar he. vnder beseten were. sunder der anderen heren hulpe vnde der lande inwonere so scal de here vnde de inwonere de to der hulpe esschet werden truweliken volghen. vnde hulpe dar to duen vnde dar mede vore teen. vnde dar nicht aff ane ouer den sy gerichtet de de houet vnde huset hefft. edder de missedat suluen gedan hefft. doch so vppe des heren koste vnde scaden dar he vnder beseten is. de de missedat gedan hefft. ♦ Vnde weret dat dar ieneghe slote edder lande veste edder houe ouergewunnen würden de vorwracht edder vorbroken weren myt rechte. so scolen de slote lande veste vnde houe vorbroken wesen. vnde vallen an den heren dar se in syneme lande liggen. doch so dat deme klegere. sin schade wedderlecht werde. vnde wes deme klegere böert mit rechte. ♦ Veret dat desse missedat we dede vnde de kleghere deme de schade gescheen were. edder iemand deme misdedere volghede so scal. een iewelik de dar to geeschet wert deme klegere edder den volgeren truweliken volghen vnde dar to behulpelich wesen dat men dar ouer richte als in deme lande een recht is. ♦ Were ouer dat dar we to esschet würde vnde nicht en dede als vorscreuen is. den scal men like schuldich holden deme misdedere vnde dar ouer richten alse ouer den misdeder doch so dat men den volgheren vor kost vnde vor scaden sta ♦ Were ock dat de kleghere edder volghere iemande teghen dat em. also to secht were. als vorscreuen is. vnde dat he nicht truweliken volget hadde. vnde de ghene dar neen to seghde deme des geteghen wurde. de scal komen vor de richtere desses vredes de de heren an beiden siden dar to setten vnde scal sik des entleddegen alse se seggen dat in deme lande een recht is dede he des nicht. so scal men eme like deme misdedere schuldich holden. ♦ Were ock dat iemand binnen dessen iaren alse vorscreuen is. slote edder stede veste edder houe sleke wunne edder vorrede dar vns got vor beware. so scal vnser een deme anderen vnde de inwonere der vorbenomeden rike vnde lande mit allen truwen dar to helpen vnde dar mede vore teen vnde dar nicht aff. ane de ghenne hebbe dat wedder deme yt aff gewunnen ys vnde ouer de ghenne sy gerichtet de de missedat gedan hebben. doch so vppe des ghenen koste vnde schaden de se dar to esschet vnde des heren deme dat aff gewunnen ys. ♦ Were ouer dat iemand desser vorbenomeden missedat welk dede deme nene volghe dan wurde van klegheren edder van iemande we den husede edder houede edder em hulpen dede wetendes der missedat den scal men like schuldich holden den misdederen. vnde dar ouer richten als in deme lande een recht is. vnde efft dar iemand mede beruchtet wurde edder beteghen vnde he dar neen voreseghde de desse vorbenomede husinge houunge edder hulpe scolde dan hebben de scal komen vor de richtere desses vredes vnde scal sik des entleddegen alse de richtere seggen alse in deme lande een recht is. ♦ Were ock dat iemand beruchtet edder beteghen würde myt missedat als mit vengnisse mit roue. mit brande mit deuerye mit morde mit vorretnisse mit veste edder höue to slikende edder eff to wynnende dar vns got vor beware vnde dar neen schinbare daet edder bekanntnisse were. den scolen de richtere desses vredes voreladen. kumpt he vore vnde wil sik des entleddegen so scol he se des entleddegen alse de richtere des vredes seggen alse in deme lande een recht is vmme de missedat dar he mede beruchtet edder beteghen is ♦ Were ock dat he nicht vore queme vnde entleddegede sik also alse vorscreuen is\ so scolen ene. de richtere voruesten vnde denne vredeloes kundegen. we ene dar na husede edder houede edder ieneghe hulpe dede wan em de kundeginge der voruestinge witlich worden were/ den scal men so schuldich holden alse den voruesteden man. alse in deme lande een recht is. ♦ Were ock dat iemand dar mede beruchtet edder beteghen würde. de den voruesteden man. scolde huset houet edder em hulpe dan hebben na der tyd dat em de voruestinge witlich worden were/ vnde dar neen schinbare dat edder bekantnisse were de scal komen vor de richtere desses vredes vnde scal sik des entledegen alse se seggen dat in deme lande een recht is. kumpt he nicht vnde entleddeget sik alse vorscreuen is. so scal men ene also schuldich holden alse den voruesteden man. ♦ Were ock dat ienich man mit desser missedat vorrichtet vnde voruestet wurde alse vorscreuen is. vnde wech qweme vngehindert vte dessen vorbenomeden riken vnde landen. so scal yt vmme syn gued gan als in deme lande een recht is. vnde so scole wi vorbenomede heren truweliken vnde eendrachtliken dar vmme schriuen wor wi ene voresschen dar he vns vore entholden wert. biddende. dat man ene vns nicht vore entholde men dat vns edder den vnsen moghe ouer em gerichtet werden. weret dat vns des geweighert wurde vnde nicht ouer em gerichtet würde so scole wi vorbenomede heren dar vmme to samende komen edder vnsen truwen raed an beiden siden darumme to samende senden. dar vmme to sprekende wo wi dat wedderstan willen dat vns vnse voruestede man vore entholden wert. vnde wes wi denne edder vnse raed dar vmme eendrachtliken een werden an beiden siden dat scole wi denne an beiden siden truweliken holden vnde düen ♦ Were ock dat vns vorbenomeden heren edder den vnsen an beiden siden van desser vorscreuenen hulpe wegene. edder ock van richtendes wegene. desses vredes alse vorscreen is ieneghe veide edder vnwille aff vntstunde dar scole wi an beiden siden vnser een bi des anderen hulpe mit gantzen truwen bliuen. so lange bet got helpet dat wi des enen gantzen ende hebben an beiden siden ♦ Were ock dat welk krigh edder veide edder in welker made vpstoet schege in malkes lande edder dat he in weren hefft. van den synen so scal to newedder side vnser een deme anderen de misdedere vore vordegedingen edder vore entholden. edder houen edder husen edder en behulpelich wesen binnen dessen voscreuenen vrede men vnser een scal deme anderen helpen ouer de misdedere in aller mate alse vorscreuen is. ♦ Were ock dat welk desser vorbenomeden heren edder vrowen ienick vorbot dede in deme synen dat he in der were hefft dat schal men also holden ♦ Were ouer dat welk dat vorbot breke. in wes lande edder gebede he breke dar scal he ane beteren als in deme lande een recht is vnde dar mede scal desse vrede nicht gebroken edder gekrenket wesen. ♦ Vnde dessen vorbenomede vrede vnde alle stucke vorscreuene scal men holden in aller wyse vnde also lange alse vorscreuen is. ♦ Vnde wi hebben newer mit dessem breue edder myt dessem vrede vnde nergen mede vnse hulpere ouergheuen edder noch ouergeuen an beiden siden. se syn wor se syn. ♦ Desses vorscreunen vredes richtere scholen wesen an beiden siden de ghenen de houetlude sind edder werden vppe Gottorpe vnde vppe Plo{e}ne vnde vppe Koldinge vnde vppe Ripen ♦ Vnde desse vorbenomeden richtere scolen to samende komen twye in deme iare als vppe sunte Walburgen dage vnde vppe sunte Andreas dage to Flensborgh vnde eneme iesliken richten als vorscreuen is ♦ Weret ouer dat welk desser vorbenomeden richtere alsodane vorval hadde dat he van noet wegene dar vppe de vorscreuene tiid vnde ste nicht komen konde so schal he. enen anderen in syne stede schicken myt vuller macht to richtende alse he suluen scholde duen\ ♦ Ock so scal de soone dar hertog Henrik van Lunenborg. hertog Iohan van Mekelenborg hertog Wartzslaff von Stetyn. vnde her Baltazar here to Wenden an beiden siden to Flensborg vore gelouet hebben[1] . by vullenkomener macht bliuen vnde holden. doch so malk synes rechtes vnuorsumet an beiden siden. ♦ Ock so scal desse breff deme breue de gegeuen vnde besegelt wart to Koldinge nu in vnser vrowen auende annunciacionis negest vorgan nergen mede to hindere edder to schaden komen. vnde nergen hir mede krenken men de vorscreuene breff scal by alle syner vullenkomener macht bliuen vnde holden. in allen articulen vnde stucken alse he vtwiset ♦ Alle desse vorscreuenen stucke vnde articule vnde een ieslik by sik lobe wy koning Erik vorbenomet vnde vnse eruen vnde nakomelinge vnde wy hertoginne Elizabeth vorbenomet vnde vnse kindere vnde vnse eruen vnde nakomelinge vnde wy greue Henrik vorbenomet vnde vnse eruen vnde nakomelinge. stede vnde vast to holdende vnser een deme anderen in guden truwen in aller wise alse vorscreuen is. sunder ienegherleie hulperede edder argelist. vnde wi nascreuenen louere vppe des vorbenomeden koning Erikes siden alse Peter. ertzebiscop to Lunden. Peter bisscop to Roskilde Peter biscop to Ripene Boo. biscop to Arhusen. Iohan biscop to Sleswik. Ienes biscop to Odhense/ Laghe biscop to Wiorrgh Peter biscop to Wendesusel/ Ienes Duue Thure Beentson. Algoth Magnusson. Folmar Ieepsson. Vicke van Vitzen. Niels Ywarsson Thomas van Vitzen. Iohan Olafson. Erik Vmmereise. Anders Ieepsson. Niels Boosson Biørn Olafson. Beent Steensson. Iohan Scharpenberg Godscalk Beentsson Ieep Truwelsson. Boo Steensson Erik Nielsson Thure Steensson. Niels Strangesson. Knuth Bunde. Peter Magnusson. Endrith Erlandsson. Niels Krabbe/ Otte Mychelstorp Ioon Litlæ. Giordh Giordsson Laurens Hwas Halworth Findesson. Ienes Nielsson van Awenzberge Cristern Schram. Thruet Hasse. Ienes Schram. Stigh Petersson. Swen Vdsson. Niels Swensson Stigh Munk. Niels Brok Ienes Eskilsson Henrik Iensson Iohan Thomesson. Ioon Bing. Luder Cabolt. Berneke Schinkel\ Waldemar Bydelsbach Christern Friis. Niels Iensson van Tange riddere Clawes Lembeke Hermen van Vitzen Luder Lembeke Knwt Beentsson Olaff Hakensson knapen ♦ Vnde wi nascreuen louere vppe der vorbenomeden hertoginnen Elizabeth vnde erer kindere vnde greuen Henrikes siden. alse. Iohan bisscop to Lubeke/ Erik Krummedik Otte Seestede. Luder Storm Wulff Pogwisch de iunghere. Otte vamme Knope Tunne Rønnowe Syuerd Seestede. Benedictus van Aneuelde Reymer Seestede. Hartwich Heesten. Iohan Rantzowe Otte Wilberg. Clawes van Boekwolde Herding Stake Marquard van Siggem. Detleff Rixstorp\ Schakke Rantzowe/ Pawel Breyde. Iohan Stake. Laurens Heesten Nicolaus Swaff. Bertram Heesten Detleff van Aneuelde riddere\ Henneke Tralowe Bertram Sabele/ Henneke Stake her Herdingessone Iohan Hummersbutel. Ludeke van Boekwolde Henrik Alwerstorp. Woldemar Breyde to Zaghowe Hinrik Brochtorp Clawessone. Volrad van Bockwolde Marquard van Siggem Marquard van Qualen Marquard Stake. Keye Rantzowe de iunghe Henrik van Stöwe. Emeke Ratlowe Otte Ratlowe Luder Langelowe to Seldorp Borchard Krummedik\ Henrik Rantzowe her Godsca<l>kessone Godscalk Rantzowe/ her Godscalkessone Henneke Ratlowe Clawes Rauen Detleff Walstorp Clawes Ascheberg Henrik Kule Eggerd Gørse. Marquard Breide de iungere Otte Meynerstorp Clawes van Tynen vnde Henneke Dosenrode knapen ♦ Wy alle vorscreuene louen alle desse vorscreuene articule vnde stucke een iewelik vor sik vnde des he mechtich is. vnde vor alle de vmme sinen willen duen vnde laten willen an beiden siden. vnser een deme anderen in guden truwen stede vnde vast to holdende in aller wyse alse vorscreuen is. sunder ienegerleie hulperede edder arghelist. vnde weret dat iemand were van dessen vorscreuenen löueren de dar vmme gebeden wurde dat he dessen breff besegelen scholde. vnde ene denne nicht besegelen wolde. de scal vorvestet wesen. alse efft he desser missedat welk gedan hadde de hir vorescreuen staen ♦ Vnde to groterer bewaringe vnde sekercheit alle desser vorscreuenen stucke so hebbe wy koning Erik hertoginne Elizabeth vnde greue Henrik vorbenomeden. vnde wy vorscreuenen louere an beiden siden vnse ingesegele myt willen vnde mit widscop gehenget laten an dessen breff ♦ De gegeuen vnde gescreuen is to Koldinge na godes boert dusend iar veerhundert iar in deme elfften iare dar na vnser leuen vrowen dage annunciacionis\
I Guds navn amen. Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern og vi, Elisabeth, af den samme nåde hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, af Stormarn og Schauenburg og vore børn og vi Henrik, af den samme nåde biskop af Osnabrück, fyrstegreve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, vi førnævnte samt alle vore arvinger og efterkommere erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi for os selv, vore arvinger og efterkommere og vore førskrevne riger og lande, mænd, tjenere, indbyggere i lande og stæder, nemlig Danmark, Sverige og Norge og hertugdømmet Slesvig og landet Holsten og alle vore lande og alle vore folk på begge sider, og hvad vi nu på begge sider har i vor varetægt i Sønderjylland efter et åremål og efter ordlyden i de breve, som handler om dette, og som er blevet givet i den anledning og med alle de rettigheder, som vi nu har det i vor varetægt, i Kolding på begge sider har aftalt og garanteret en fred, som skal bestå fra nu af til næstkommende sankt Johannes Døberens dag til midsommer og de næstfølgende fem år. Vi skal og vil overholde denne fred på begge sider til lands og til vands på alle måder, som herefter skrevet står: således at hverken vi eller nogen i disse førnævnte riger og lande, mænd, tjenere, indbyggere i lande og stæder, gejstlige eller verdslige eller nogen som helst af vore folk, som førskrevet er, skal tilføje de andre skade, hverken til lands eller til vands med tilfangetagelse, ran, brand, tyveri, mord, forræderi eller ved at afliste eller erobre slotte, stæder, fæstninger eller gårde. Hvis nogen bryder denne fred og ikke vil overholde den inden for disse år, som førskrevet er, hvad Gud forbyde, i disse førnævnte riger og lande, (hvis overtrædelsen begås) af mænd, tjenere eller indbyggere i stæder og lande, hvem han end er, eller på hvilken side han end befinder sig; bliver han grebet på fersk gerning, eller indrømmer han gerningen, da skal man dømme gerningsmændene i den af disse førnævnte herrers land, hvor dette måtte ske, som det er ret i det land, hvor de arresteres eller gribes. Hvis nogen forbryder sig mod de punkter, som før er skrevet, og ikke bliver arresteret eller grebet på fersk gerning, og gerningsmanden stævnes for retten, og hvis gerningsmændene flygter væk, og hvis de indlogeres eller huses et eller andet sted inden for disse førnævnte riger og lande og stæder, og de folk, der har indlogeret eller huset dem, ikke udleverer gerningsmændene til forfølgerne og klagerne, eller beskytter dem, eller giver dem nogen form for hjælp eller bistand ud over den tid, hvor gerningen, som gerningsmændene havde begået, blev kundgjort for ham, så skal og vil vi førnævnte på begge sider holde de folk, der indlogerer eller huser eller giver bistand eller hjælp til gerningsmænd, for lige skyldige med gerningsmændene og dømme derefter, som det er ret i landet. Er det sådan, at de folk, som indlogerede eller husede gerningsmændene, ikke holdt dem tilbage eller beskyttede dem mod de folk, som er forfølgere eller klagere, så skal dog den, der har haft dem til huse eller indlogeret dem, rense sig for anklage, at han, som ikke var medvidende om eller gav råd og dåd til eller befordrede gerningen, er uskyldig, sådan som det er ret i landet, hvor han, som har indlogeret eller huset gerningsmanden, bor. Hvis ikke han gør dette, da skal man holde ham lige så skyldig som gerningsmanden og dømme ham, således som retten er i landet. Hvis en eller anden, som har huset eller indlogeret dem, som havde begået disse gerninger, eller hvis han også selv begik gerningen, som førskrevet er, og er han fast bosiddende, så at herren ikke kan dømme over ham, der hvor han er bosiddende uden de andre herrers og landenes indbyggeres hjælp, så skal den herre og de indbyggere, som bliver kaldt til hjælp, trofast følge efter og give hjælp dertil og dermed drage af huse og ikke væk fra stedet, uden der er faldet dom over den, som har indlogeret eller huset gerningsmanden eller selv begået misgerningen, dog således på den herres bekostning og skade, som han, som har begået gerningen, er bosiddende under. Og hvis nogle slotte eller lande, fæstninger eller gårde blev erobret, sådanne som er fortabte og forbrudte med ret, da skal disse slotte, lande, fæstninger og gårde være forbrudte og tilfalde den herre, i hvis land de ligger, dog således at klageren bliver kompenseret for sin skade og for det, der ellers tilkommer klageren med rette. Hvis nogen begår en misgerning, og klageren, for hvem der er sket skade, eller en eller anden forfølger gerningsmanden, da skal enhver, der bliver tilkaldt hertil, i troskab følge klageren eller forfølgeren og være behjælpelig med at rettergang holdes herover, sådan som det er ret i landet. Hvis en eller anden kaldes til hjælp og han ikke gør det, som førskrevet er, så skal man holde ham for lige så skyldig som gerningsmanden og holde rettergang over ham som over gerningsmanden, dog således at man dækker forfølgernes omkostninger og skade. Hvis klagere eller forfølgere henvender sig til en eller anden, og hvis denne er blevet tilsagt som førskrevet, og hvis han ikke har fulgt trofast, og hvis han nægter, da skal han, til hvem henvendelsen blev rettet, møde for denne fredsaftales dommere, som herrerne på begge sider udnævner dertil, og rense sig for anklage, således som de siger, at det er ret i landet. Gør han det ikke, skal man holde ham lige så skyldig som gerningsmanden. Hvis nogen inden for disse førskrevne år angriber, skader eller forråder slotte, stæder, fæstninger eller gårde - Gud bevare os for det - da skal den ene over for den anden og indbyggerne i de førnævnte riger og lande med al troskab hjælpe dertil og drage ud og ikke tilbage, før de folk har fået det tilbage, som blev dem frataget, og før der er holdt rettergang over de folk, der har begået gerningen, dog på de folks bekostning og skade, som tilkalder dem, og den herres, som det er frataget. Hvis nogen begår en af disse førnævnte gerninger, og han ikke forfølges af nogen, hverken klagere eller andre, så skal man holde den, der huser eller indlogerer ham, eller giver ham hjælp med viden om gerningen, for lige skyldig med gerningsmanden og holde rettergang derover, som det er ret i landet. Og hvis en eller anden bliver angivet eller anklaget derfor, og han, som skulle have huset eller indlogeret eller givet hjælp til gerningsmanden, nægter, da skal han komme for denne fredsaftales dommere og rense sig for skyld, således som dommerne afgør, alt efter hvad der er ret i landet. Hvis også nogen bliver angivet eller anklaget for forbrydelse, tilfangetagelse, plyndring, brand, tyveri, mord, forræderi eller for at angribe eller tiltvinge sig fæstninger eller gårde - Gud bevare os herfor - og der ikke foreligger nogen åbenbar handling eller indrømmelse, så skal denne fredsaftales dommere indkalde ham. Og kommer han, og vil han rense sig for anklagen, skal han rense sig, således som denne fredsaftales dommere siger, alt efter hvad der er ret i landet, angående den forbrydelse, for hvilken han er angivet eller anklaget. Kommer han ikke og renser sig for skyld, som førskrevet er, da skal dommerne erklære ham fredløs og forkynde ham retsløs. Den der derefter husede ham eller indlogerede ham eller ydede ham nogen hjælp, hvis fredløsheden var ham bekendt, ham skal man regne som lige så skyldig som den fredløse mand, som det er ret i landet. Hvis nogen bliver angivet eller anklaget for, at de skulle have indlogeret, huset eller givet hjælp til den fredløse efter den tid, da fredløsheden blev gjort vitterlig, og der ikke foreligger nogen åbenbar handling eller indrømmelse, skal han møde for denne fredsaftales dommere og rense sig for anklagerne, således som de afgør i forhold til, hvad der er ret i landet. Kommer han ikke for at rense sig, således som det er skrevet før, skal han holdes for lige skyldig som den fredløse. Hvis nogen mand, som er dømt for en forbrydelse eller erklæret fredløs, som forskrevet er, flygter uhindret ud af disse førnævnte riger og lande, da skal hans gods beslaglægges alt efter hvad der er ret i landet. Og da skal vi førnævnte herrer i troskab og samdrægtigt skrive angående dette, at vi forlanger ham udleveret, hvor han holdes tilbage for os, idet vi beder om, at man ikke holder ham tilbage for os, men at der må blive holdt rettergang over ham for os eller vore folk. Hvis det bliver os afslået, og der ikke holdes rettergang over ham, så skal vi førnævnte herrer komme sammen angående dette eller sende vort tro råd på begge sider sammen i den anledning for at holde møde om dette, hvordan vi vil imødegå, at vor fredløse mand holdes tilbage for os. Og hvad vi eller vore råd i samdrægtighed bliver enige om på begge sider, det skal vi da på begge sider trofast overholde og gøre. Hvis nogen uvilje eller fejde skulle opstå for os førnævnte herrer eller vore folk på begge sider på grund af denne førskrevne hjælp eller på grund af domfældelsen i henhold til denne fredsaftale, som står skrevet, da skal vi på begge sider, den ene af os ved den andens hjælp, forblive i fuld troskab så længe, indtil Gud hjælper til, at vi kan få en endelig aftale om det på begge sider. Hvis det sker, at nogen krig eller fejde på nogen som helst måde opstår i nogens land eller i det, han har i sin varetægt, og den skyldes hans egne folk, da skal ingen af os på nogen af siderne over for den anden forsvare eller holde gerningsmanden tilbage, eller hjælpe, indlogere eller huse ham eller være ham behjælpelig inden for denne førskrevne fredsaftales tidsrum, men den ene skal hjælpe den anden over for gerningsmanden på al måde, som førskrevet er. Hvis nogen af disse førnævnte herrer eller fruer udsteder noget forbud i det land, han eller hun har i sin varetægt, skal man overholde det således: bryder nogen forbudet, i hvilket land eller område han bryder det, der skal han bøde derfor i forhold til, hvad der er ret i landet. Og dermed skal denne fredsaftale ikke brydes eller krænkes. Og denne førnævnte fred og alle førskrevne stykker skal man holde på alle måder og så længe som førskrevet er. Og vi har hverken med dette brev eller med denne fredsaftale eller på nogen måde svigtet vore hjælpere, og vi vil heller ikke herefter svigte dem til begge sider, de være, hvem de være vil. Denne førskrevne fredsaftales dommere skal være folk på begge sider, som er eller bliver høvedsmænd på Gottorp og Plön og på Koldinghus og Riberhus. Og disse førnævnte dommere skal træde sammen to gange om året, således på Valborgs dag og sankt Andreas dag i Flensborg og holde rettergang for enhver, som førskrevet er. Hvis en af disse førnævnte dommere skulle få et sådant forfald, at han ikke kan indfinde sig på førskrevne tid og sted på grund af forhindring, da skal han sende en anden i sit sted med fuldmagt til at dømme, som han selv skulle gøre. Og således skal den udsoning, som hertug Henrik af Lüneburg, hertug Johan af Mecklenburg, hertug Vartislav af Stettin og hr. Balthasar von Wenden har garanteret på begge sider i Flensborg, stå ved fuld magt og holde, dog således med at hvers ret er upåtalt på begge sider. Og således skal dette brev på ingen måde krænke, stå til hinder eller være til skade for det brev, som blev givet og beseglet i Kolding nærmest foregående Vor Frues bebudelsesdag, men førskrevne brev skal blive ved sin fuldkomne gyldighed og holde i alle artikler og stykker, som det udviser. Alle disse førskrevne stykker og artikler og enhver taget for sig lover vi, førnævnte kong Erik og vore arvinger og efterkommere og vi, førnævnte hertuginde Elisabeth og vore børn og efterkommere og vi, førnævnte grev Henrik og vore arvinger og efterkommere at holde fast og til stadighed, gensidigt i troskab og på al måde uden nogen svig eller udflugter. Og vi efterskrevne forlovere på kong Eriks side, nemlig Peder, ærkebiskop af Lund, Peder, biskop af Roskilde, Peder, biskop af Ribe, Bo, biskop af Århus, Johan, biskop af Slesvig, Jens, biskop af Odense, Lave, biskop af Viborg, Peder, biskop af Vendsyssel, Jens Due, Ture Bengtsson, Algot Magnusson, Folmer Jakobsen, Fikke van Vitzen, Niels Iversen, Thomas van Vitzen, Jens Olufsen, Erik Ummereise, Anders Jakobsen, Niels Bosen, Bjørn Olufsen, Bent Steensen, Johan Skarpenberg, Godtskalk Bentsen, Jakob Troelsen, Bo Steensen, Erik Nielsen, Ture Steensen, Niels Strangesen, Knud Bonde, Peder Mogensen, Endred Erlandson, Niels Krabbe, Otto Mikkelstrup, Jon Litle, Gjord Gjordsen, Lars Hvas, Halvard Finsen, Jens Nielsen af Aunsbjerg, Kristian Skram, Trued Hase, Jens Skram, Stig Pedersen, Svend Udsen, Niels Svensen, Stig Munk, Niels Brok, Jens Eskelsen, Henrik Jensen, Jens Thomassen, Jon Bing, Lyder Kabel, Bernike Skinkel, Valdemar Bydelsbak, Kristian Friis, Niels Jensen af Tange, riddere, Klaus Limbæk, Herman van Vitzen, Lyder Limbæk, Knud Bentsen, Olaf Hagensen, væbnere; og vi efterskrevne forlovere på førnævnte hertuginde Elisabeths og hendes børns og grev Henriks side, nemlig Johan, biskop af Lübeck, Erik Krummedige, Otto Sehested, Lyder Storm, Wulf Pogwisch den Yngre, Otto von Knob, Tønnes Rønnow, Sivert Sehested, Benedikt van Aneveld, Reimer Sehested, Hartvig Heesten, Johan Rantzau, Otto Wilberg, Klaus van Bokwold, Herding Stake, Marquard van Siggem, Detlev Rixtorp, Skakke Rantzau, Poul Breide, Johan Stake, Lars Heest, Klaus Swaff, Bertram Heesten, Detlev van Anevelde, riddere, Hennike Tralow, Bertram Sabel, Henneke Stake hr. Herdings søn, Johan Hummersbüttel, Lydeke van Bokwold, Henrik Alwerstorp, Valdemar Breide af Zagow, Henrik Broktorp Klausen, Volrad van Bokwold, Marquard van Siggem, Markvard van Qualen, Marquard Stake, Keye Rantzau d. Yngre, Henrik van Stow, Emeke Ratlow, Otto Ratlow, Lyder Langelow af Seldorf, Borkard Krummedige, Henrik Rantzau, hr. Godtskalks søn, Godtskalk Rantzau, hr. Godtskalks søn, Henneke Ratlow, Klaus Raben, Detlev Walstorp, Klaus Aschenberg, Henrik Küle, Eggert Gørse, Markvard Breide d. Yngre, Otto Meinerstorp, Klaus van Tyn og Henneke Dosenrode, væbnere; alle vi førskrevne lover gensidigt og i troskab på alle måder fast og til stadighed at overholde alle disse førskrevne artikler og stykker, som førskrevet er, hver især for sig og for den, han har myndighed over og for alle, som vil gøre og lade på begge sider, den ene over for den anden, som står skrevet ovenfor, uden nogen form for svig eller udflugter. Og hvis nogen af disse førskrevne forlovere bliver bedt om at sætte deres segl på dette brev, og han ikke vil gøre det, da skal han blive fredløs, ligesom hvis han havde begået en af de misgerninger, som førskrevet står. Og til større garanti og sikkerhed for alle disse førskrevne stykker og artikler har vi, førnævnte kong Erik, hertuginde Elisabeth og grev Henrik og vi, førnævnte forlovere på begge sider, med vilje og vidende ladet vore segl hænge for dette brev, som er givet og skrevet i Kolding 1000 år 400 år i det 11. år efter Guds fødsel på Vor kære Frues bebudelsesdag.