Tekst efter A; læsionerne i A er udfyldt efter Aa
In godes namen amen ♦ Dyt sind de degedinge de gedegedinget sind tusschen deme allerdorluchtigsten fursten vnde heren heren Erike mit godes gnaden der rike Denmarken Sweden Norwegen. der Gothen vnde der Wende koninge vnde hertogen to Pomeren vor sik vnde sine eruen vnde nakomelinge vnde sine vorscreuene lande vnde der rike vnde landen inwonere vnde hulpere denere vnde alle de eren vppe de eene siden. vnde der hochgeborenen furstinnen frowen Elizabeth van godes gnaden hertoginnen to Sleswik greuinnen to Holsten to Stormeren vnde to Schowenborg vnde eren kinderen vnde dem hochgeborenen fursten vnde heren hern Hinrike der suluen gnaden bisscope to Osenbrugge furstengreuen to Holsten to Stormeren vnde to Schowenborg. vor see vnde eren eruen vnde nakomelinge vnd ere lande vnd ere lande inwonere vnde ere hulpere denere vnde alle de eren vppe de anderen side. ♦ Vnde wi koning Erik hertogynne Elizabeth vnde greue Hinrik vorscreuene bekennen vnde betugen openbare in dessem breue dat tusschen vns in beiden siden gedegedinget is in aller wise als hir vor vnde na screuen steit also dat de vorbenomede koning Erik vnde de dorluchtigste furstinne koninginne Margareta vnde ere eruen vnde nakomelinge scholen beholen dat slot Nyehus vnd de stad Flensborg vnde Wikesherde vnde Husbuherde vppe de breue de dar vpp gegeuen sind. vnde mit alsodanigheme rechte alse se dat nu in weren hebben. vnde scolen dat vredesamliken besitten vnd bruken vngehindert van sunte Iohannis d[age to] middensomere negest to komende vort ouer viiff iare negest volgende vnde binnen dessen vorbbenomen viiff iaren scal men de vorbenomede slot stad vnde herde alse vorscreuen ys nicht losen ock scal desse vorb[enomede koninginne] Margareta dat slot Lutteken Tunderen mit der vogedie alse mit Tundersherde mit Slockes herde mit Hodersherde mit Kerreherde mit Horsbuherde. mit Bokingeherde. mit Wirkesherde. mit B[eltringeherde] mit Pylwyrmingeherde. mit Osterherdefoer vnde mit Tzilt. vnde mit Eyderstede Euerkesschip vnde mit Vtholme vredesamliken besitten bruken vnde beholden in aller wise vnde to den ia[ren alze de] breue vtwisen de dar vpp gegeuen sind. vnde malk sines rechtes vnuorsumet ♦ Ock scal desse vorbenomen hertoginne ere kindere vnde greue Hinrik bisscop Iohane to Sleswik wedder antwerden de s[lote] Swaffstede vnde Stubbe. mit den lenen qwiit vnde vrigh in sines were. vnde dat so fruntliken mit em maken dat he vordrege desser vorbenomeden koninginne Margareten vnde eren borgen der slotlouen vnde der leen. de dar to liggen des he eer vnde eren borgen belouet hefft vnde dat her eer danke vmme den vorbenomeden louen der slote vnde der leen dat em de wol geholden is wes men eme ouer vurder plichtich is dar sy he vnuorsumet ane. ock scolen se den vorbenomeden bisscop. laten bi vrede vnde bi alleme rechte. ♦ Vnde wen desse vorantwerdinge alsus gescheen is alse vorscreuen is. so scal men van staden an. der vorbenomede hertoginnen. eren kinderen vnde greuen Hinrike edder wene se dat hebben willen antwerden laten Erre. Alssen vnde Sundwith. vnde scal den bunden vnde den landsten in den vorscreuenen landen vnde den in Norregusherde der eede vordregen de se deme koninge sworen hebben. malk sines rechtes vnuorsumet in beiden siden doch so dat men nenen vnwillen vngnade edder hat den inwoneren der lande vnde den buren to[1] kere. dorch den willen dat se sik to deme vorbenomeden koning Erike gesettet hebben ♦ Och scal de vorbenomede hertoginne ere kindere vnde greue Hinrik de riddere vnde knechte houelude borgere vnd denere de deme vorbenomeden koninge Erike gehuldiget hebben vnde sik to em gesettet hebben in deme hertichrike to Sleswik edder wor se sin. se sin ghestlik edder werlik se vnde ere eruen vredesamliken besitten laten. mit alle ereme erffgude vnde panden dat en in desseme krighe nomen ys. vnde wes se ok hebben. vnde bi alleme rechte vnde vrede laten binnen dessen vorbenomeden vyff iaren ♦ Were ock dat de vorbenomede koning Erik edder de sinen iemande ridderen edder knechten houeluden borgeren vnde deneren de bi den Holsten heren bleuen. se sin ghestlik edder werlik binnen dessem krighe wes vntweldeget hadden eres erffgudes edder pande in deme hertichrike to Sleswik des scolen de vorbenomede riddere vnde knechte houelude borgere vnde denere vredsamliken bruken vnde men scal se bi alleme rechte vnde vrede laten binnen dessen vorscreuenen vyff iaren ♦ Vortmer so is hir nu een vrede gewissent an beiden siden. vnde vppe den vorscreuenen vrede sind hir nu vredebreue gheuen de man sunder ienegerleie arch vulteen vnde holden scal an beiden siden in aller wise als de luden doch so dat desse vorscreuene vredebreue vnde vrede vnde desse degedinge der sone de hertog Hinrik van Luneborg hertog Iohan van Mekelenborg hertog Wartzslaff van Stetin vnde her Baltazar van Wenden to Flensborg besegelt vnde bebreuet hebben nicht to schaden edder to hindere komen vnde de sone an beiden siden nergen mede o[uergeuen sy] men de sone scal men holden in beiden siden vnde scal hir mede gesterket wesen vnde nicht gekrenket edder hindert doch so scal een ieslik sines rechtes wesen vnuorsumet in beiden siden vnde nergen [hir] mede ouergheuen. ♦ Vnde we vangen ys [synt der] tiid. dat desse sone wissent wart to Flensborg de scolen loes wesen. vnde wes sind der tiid gescheen ys van roue van dotslage vnde van nemende edder [dar de sone nicht] mede holden is des scal de vorbenomede koning Erik edder de koninginnen bliuen bi twen vte ereme rade vnde des geliik de hertoginne ere kindere edder greue Hinrik bliuen ock by twen vte ereme rade vnde de scolen wesen dree weken [na paschen] negest to komende to Flensborg ♦ Were ouer dat de deme sonebrake gescheen is dar nicht komen konde so scal he enen anderen in siner stede schicken de nete vnde vntgelde alse he doen scolde. vnde wes de vorbenomede schedeslude dar vmme seggen wo men de [sonebrake] vorboten scal [dar scal sik een ieslik ane noghen] laten doch so dat [men nemande] dar vmme vntliue. ♦ Were dat de schedeslude des nicht eendregen konden so scal her Erik Krummedik vnde Clawes Leembeke ouerlude dar to wesen wes se denne dar vmme seggen dar scal yt bi [bliuen vnde her] Erik Krummedik vnde Clawes Leembeke scholen dat vppe de vorscrevene tiid dar vorscheiden vnuortogert. ♦ Ock scal alle to sprake de erer een to deme anderen hafft went to desser tiid fruntliken bestanden bliuen. also dat erer een deme anderen nicht to seggen scal binnen dessen vorbenomeden vyff iaren sunder efft Tunderen loes wurde binnen dessen iaren dar moste men wol vmme spreken doch een ieslik sines rechtes vnuorsumet. ♦ Wen ouer desse vorbenomeden vyff iar vmme komen sind. so scal erer een deme anderen fruntliken rechtes plegen vmme alle tosprake de erer een to deme anderen hefft an beiden siden in desser wise als hir nascreven steit also wan desse vorbenomeden vyff iar vmme kommen sind. ♦ Welkere deme andeeren denne to seggen wil de scal em tovoren to seggen edder to seggen laten neghen weken tovoren. wen de neghen weken vorgan sind so scolen se van staden an alse m[en] dat aller eerst affvaren edder affriden kan sunder togeringe vnde sunder arch denne eenen vruntliken dagh holden an beiden siden to Nuborg in Fune. doch so we deme anderen to seggen wil de segge em to tusschen passchen vnde sunte Michaelis dage so tideghen [to vor]en dat de dagh moghe holden werden vor sunte Michaelis dage vnde [vppe deme] dage vnde der stede scolen se denne kesen sosse an iewelker siden eres rades vte Denmarken vnde vte Sunder Iutlande de twelue scolen denne vullenkomene macht hebben se dar to vorschedende mit rechte na vtwisinge densches rechtes na tosprake vnde na antwerde vnde wes de twelue denne eendrachtliken vor recht seggen na denscheme rechte dat scolen se an beiden siden holden ♦ Were ouer dat de twelue des rechtes nicht een endrogen/ so scolen de vorbenomede twelue sosse an iewelker siden eenen heren kesen vnde mit welkere siden van den tweluen de twe heren denne eendrachtliken to vallen de rechtest gesecht hebben na denscheme rechte dat scolen se an beiden siden holden vnde duen. were ouer dat de twe heren des rechtes nicht een endrogen. so scal men klage vnde antwerde vnde de rechte de dar denne vppe gesecht sind bringen vor den romesschen koning vnde wene de romesche koning denne secht edder seggen let dat he rechte secht hefft na denscheme rechte dat scolen se denne to beiden siden also holden vnde duen vnde sik dar ane noghen laten an beiden siden ♦ Vortmer desse degedinge vnde desse vorscreuene vredebreue vrede vnde sone scal men holden in beiden siden in aller mate alse vorscreuen ys ♦ Alle desse vorscreuenen articule vnde stucke vnde een ieslik by sik loue wi koning Erik vorbenomet vnde vnse eruen vnde nakomelinge vnde wi hertoginne Elizabeth vorbenomet vnde vnse kindere vnde vnse eruen vnde nakomelinge vnde wi greue Hinrik vorbenomet vnde vnse eruen vnde nakomelinge an beiden siden stede vnde vast to holdende vnser een deme anderen in guden truwen in aller wise alse vorscreuen is. sunder ienegerleie hulperede edder argelist ♦ Vnde to groterer bewaringe vnde sekercheit alle desser vorscreuenen stukke so hebbe wi koning Erik hertoginne Elizabeth vnde greue Hinrik vorbenomede vnse ingesegele mit willen vnde mit witscop gehenget laten vor dessen breff vnde wi Baltazar here to Wenden vnde wi Peter bisscop to Ripen Bo bisscop to Arhusen Iohan bisscop to Sleswik. Ienes Duue Anders Ieepsson Niels Ywarsson Ienes Nielsson van Awenzberge Clawes van Vitzen Iohan Scharpenberg. Erik Nielsson Berneke Schinkel Niels Strangesson Peter Magnusson riddere vnde Clawes Leembeke knape de des vorbenomeden koning Erikes rad vnde man sind vnde wi Erik Krummedik Marquard van Siggem Otte Seestede Otte vamme Knope Tunne Rønnowen. Luder Storm Syuerd Seestede Reymer Seestede riddere Iohan Howeschild archidyaken to Sleswik Syuerd Lembeke vnde Borchard Krummedik de der vorbenomeden hertoginnen vnde des vorbenomeden greue Hinrikes rad vnde man sind hebben hir an vnde ouer gewesen als vorsccreuen is vnde hebben alle/ des to tughe vnse ingeseghele mit willen vnde myt widscop gehenget laten an dessen breff. ♦ De gegeuen vnde schreuen ys to Koldinge na godes bort dusend iar veerhundert iar in deme elfften iare dar na in vnser vrowen auende annunciacionis\
I Guds navn amen. Dette er de aftaler, som er indgået imellem den allerberømmeligste fyrste og herre, hr. Erik, med Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern, for ham selv og hans arvinger og efterkommere og hans førnævnte lande og rigernes og landenes indbyggere og hans hjælpere, tjenere og alle disses folk på den ene side og på den anden den højbårne fyrstinde, fru Elisabeth, af Guds nåde hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, af Stormarn og Schauenburg, hendes børn og den højbårne fyrste og herre, hr. Henrik, af samme nåde biskop af Osnabrück, fyrstegreve af Holsten, Stormarn og Schauenburg for dem selv, deres arvinger og efterkommere og deres lande og deres landes indbyggere og deres hjælpere, tjenere og alle deres folk. Og vi, førnævnte kong Erik, hertuginde Elisabeth og grev Henrik erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at det mellem os på begge sider på alle måder er blevet aftalt, således som her før- og efterskrevet står: nemlig at førnævnte kong Erik og den berømmeligste fyrstinde, dronning Margrete, og deres arvinger og efterkommere skal beholde slottet Nyhus og byen Flensborg og Wikes herred og Husby herred i henhold til de breve, der er givet herom, og med sådanne rettigheder som de nu har dem i deres varetægt, og de skal besidde og bruge det i fred og uhindret fra næstkommende sankt Hans dag til midsommer igennem de næstfølgende fem år. Og inden for disse førnævnte fem år skal man ikke indløse førnævnte slot, by og herreder, som skrevet er. Og denne førnævnte dronning Margrete skal i fred besidde, bruge og beholde slottet Lille Tønder med fogderiet, således med Tønder herred, med Slogs herred, med Højer herred, med Kjær herred, med Horsbøl herred, med Bøking herred, med Viriks herred, med Beltring herred, med Pelworm herred, med Før Østerherred og med Sild og med Ejdersted, med Everskøb og med Udholm på alle måder og i de år, som brevene, der er givet derpå, viser, og med alle hendes rettigheder upåtalt. Og disse førnævnte, hertuginden, hendes børn og grev Henrik, skal igen overlade slottene Svavsted og Stubbe med lenene til Biskop Johan af Slesvig frit og kvit i hans varetægt, og gøre det således med ham i venskab, at han fritager førnævnte dronning Margrete og hendes kautionister for slotslovene og lenene, der ligger dertil, som han har lovet hende og hendes kautionister, og at han kvitterer hende for førnævnte slotslove og len, og at det er blevet overholdt, hvad man yderligere er forpligtet til, så han er fri for retskrav, og de skal lade den førnævnte biskop i fred og lade ham have alle sine rettigheder. Og når disse overdragelser således er sket, som skrevet står, så skal man straks overdrage førnævnte hertuginde, hendes børn og grev Henrik, eller hvem de vil have det overdraget til, Ærø, Als og Sundeved, og de skal fritage bønderne og landsæderne i de førnævnte lande og Nørre-Gøs herred for den ed, som de har svoret kongen, idet hver på sin side er upåtalt i sine rettigheder; dog skal det være således, at man ikke udviser unåde, uvilje eller had over for indbyggerne og bønderne, fordi de har stillet sig på kong Eriks side. Ligeledes skal førnævnte hertuginde, hendes børn og grev Henrik lade de riddere, væbnere, høvedsmænd, borgere og tjenere, som har hyldet førnævnte kong Erik og stillet sig på hans side i hertugdømmet Slesvig, eller hvor de måtte være, hvad enten de er gejstlige eller verdslige, både dem og deres arvinger, blive siddende i fred med al deres arvegods og pant, hvad der er blevet taget fra dem i denne krig, og ligeledes hvad de ejer, og lade dem forblive i alle rettigheder og fred inden for disse førnævnte fem år. Og forholder det sig således, at førnævnte kong Erik eller hans folk i denne krig havde frarøvet nogen riddere, væbnere, høvedsmænd, borgere og tjenere, som forblev hos de holstenske herrer, de være sig gejstlige eller verdslige, noget af deres arvegods eller pant i hertugdømmet Slesvig, så skal de førnævnte riddere og væbnere, høvedsmænd, borgere og tjenere nyde det i fred, og man skal lade dem forblive i alle rettigheder og i fred inden for disse førnævnte fem år. Yderligere er her nu sikret en fred på begge sider, og der er nu blevet givet fredsbreve på førnævnte fred, som man uden nogen form for svig på begge sider skal fuldbyrde og overholde på enhver måde efter deres ordlyd, dog således at disse førnævnte fredsbreve og den fred og denne aftale ikke skal være til hinder eller skade for den udsoning, som hertug Henrik af Lüneburg, hertug Johan af Mecklenburg, hertug Vartislav af Stettin og hr. Balthasar von Wenden har beseglet og givet brev på i Flensborg, og udsoningen skal for begge siders vedkommende på ingen måde være overstået hermed, men udsoningen skal man holde på begge sider, og den skal hermed styrkes og ikke krænkes eller skades, og enhver skal forsat blive i sine rettigheder på begge sider uden påtale. Og de, der er taget til fange siden den tid, hvor denne udsoning blev bekendtgjort i Flensborg, skal løslades, og hvad der er sket siden den tid af plyndring, drab og tilfangetagelse eller andet, hvormed udsoningen er brudt, skal fønævnte kong Erik eller dronningen træffe en retsafgørelse for ved to af deres råd og det samme skal hertuginden, hendes børn eller grev Henrik, ligeledes ved to af deres råd, og de skal indfinde sig tre uger efter næstkommende påske i Flensborg. Men er det sådan, at han, mod hvem fredsbrud er sket, ikke kan komme til stede der, da skal han sende en anden i sit sted, som kan nyde ret og undgælde, som han skulle gøre. Og hvad de førnævnte voldgiftsmænd afgør angående hvordan man skal bøde for fredsbruddet, det skal enhver stille sig tilfreds med, dog således, at man ikke henretter nogen derfor. Hvis voldgiftsmændene ikke kan komme til enighed, da skal hr. Erik Krummedige og Klaus Limbæk være overvoldgiftsmænd dertil. Hvad de så måtte afgøre i den forbindelse, skal stå ved magt, og hr. Erik Krummedige og Klaus Limbæk skal da ufortøvet træffe afgørelsen til førnævnte tid. Endvidere skal der i denne tid stadig herske en venskabelig fred, så den ene part ikke skal sige den anden noget i disse førnævnte fem år, undtagen hvis Tønder bliver indløst inden for disse år, da må man visselig forhandle, dog med enhvers ret upåtalt. Men når disse førnævnte fem år er gået, skal den ene part møde den anden i venskab til en retsafgørelse angående alle krav, som parterne på begge sider har til hinanden på følgende måde, som her står skrevet, nemlig når disse førnævnte fem år er omme. Den der da vil tilsige den anden, han skal 9 uger i forvejen tilsige ham eller lade ham tilsige. Når de 9 uger er omme, så skal de straks, så hurtigt som man kan drage eller ride af sted, holde et venskabeligt møde for begge parter i Nyborg på Fyn, dog således at hvem der vil tiltale den anden, skal gøre ham bekendt hermed imellem påske og Mikkelsdag så tidligt i forvejen, at mødet kan holdes før Mikkelsdag, og på mødet og stedet skal de da vælge seks på hver side fra deres råd i Danmark og Sønderjylland. De tolv skal da have fuldmagt til efter dansk ret at træffe en retmæssig afgørelser efter tiltalen og svaret herpå. Og hvad de tolv da i enighed afgør er ret efter dansk rets bestemmelser, det skal de overholde på begge sider. Hvis de tolv ikke kan blive enige om, hvad der er ret, da skal de førnævnte tolv, seks på hver side, vælge en herre, og til hvilken side af de tolv de to herrer lader deres enige og efter dansk ret trufne afgørelse falde, dét skal begge sider overholde og gøre. Hvis de to herrer ikke kan blive enige med hinanden om retsafgørelsen, da skal man bringe klage, svar og den retsafgørelse, som da er blevet truffet, for den romerske konge, og når den romerske konge da afsiger dom eller lader afsige, hvad det er ret efter dansk ret, det skal man holde og gøre på begge sider og på begge sider være tilfredse dermed. Yderligere skal man overholde disse aftaler og disse førskrevne fredsbreve, freden og udsoningen på begge sider på alle måder, som førskrevet er. Alle disse førskrevne artikler og stykker og ethvert for sig lover vi, førnævnte kong Erik og vore arvinger og efterkommere og vi, førnævnte hertuginde Elisabeth og vore børn og vore arvinger og efterkommere og vi, førnævnte grev Henrik og vore arvinger og efterkommere på begge sider at holde fast og til stadighed, hver en af os over for den anden, i troskab og på alle måder, som førskrevet er uden nogen form for udflugter eller list. Og til større garanti og sikkerhed for alle disse førskrevne stykker har vi, førnævnte kong Erik, hertuginde Elisabeth og grev Henrik med vilje og vidende ladet vore segl hænge for dette brev, og vi Balthasar, herre til Wenden, og vi Peder, biskop af Ribe, Bo, biskop af Århus, Johan, biskop af Slesvig, Jens Due, Anders Jakobsen, Niels Iversen, Jens Nielsen af Aunsbjerg, Klaus von Vitzen, Johan Skarpenberg, Erik Nielsen, Bernike Skinkel, Niels Strangesen, Peder Mogensen, riddere, og Klaus Limbæk, væbner, som er førnævnte kong Eriks råd og mænd, og vi, Erik Krummedige, Marquard van Siggem, Otto Sehested, Otto von Knob, Tønnes Rønnow, Lyder Storm, Sivert Sehested, Reimer Sehested, riddere, og Johan Hogenskild, ærkedegn i Slesvig, Sivert Limbæk og Borkhard Krummedige, som er førnævnte hertrugindes og grev Henriks råd og mænd, har overværet dette, som førskrevet er, og har til vidnesbyrd for alt dette med vilje og vidende ladet vore segl hænge for dette brev, som er givet og skrevet i Kolding i det 1000. år, dernæst det 400. år, dernæst det 11. år efter Guds fødsel på jomfru Marias bebudelsesdag.