Tekst efter Diplomatarium Flensborgense l.l.
In godes namen amen. Dyt sint de deghedinge, de vppe dessen dagh sůnte Mertens gedeghedinget hebben de allerdorluchtigeste v{ue}rste vnde here, here Erik koning to Denmarken etc., vor sik, syne rike vnde lande, syne hulperen vnde de synen, vppe de enen siden, vnde de hochgeborne dorluchtighe vorste vnde here, heren Henrik, hertoghe to Brunswik vnde to Lunenborgh, van weghen der hochgeboren vorstynnen vnde vrowen, vrowen Elizabeth, hertoghinnen to Sleswik, vnde eren kinderen, vnde van wegen des wolgheboren heren, heren Henrikes, greuen to Holsten, erer lande, erer hulpere vnde der eren, vppe de anderen siden, in desser wise, alse hir nagescreuen steit. In dat erste, dat se in beiden siden sitten scholen vppe de sone, de de dorluchtighen vursten hertogh Wartslaff to Stetyn vnde here Baltazar, here to Wenden, van des vorscreuen koning Erikes siden, vnde hertoghe Henrik to Brunswik vorbenomet vnde hertoghe Iohan to Mekelenborg, van der anderen siden, gedeghedinget vnde bebreuet hebben, also dat de suluen breue scholen in allen eren articulen vnde inholdinge by aller macht bliuen ane argh, vnde se scholen mit dessen deghedingen nicht gekrenket wesen. Vortmer so scholen se an beiden siden holden enen dagh vnderlank binnen Flensborgh vppe de hochtid to Trinitatis neghest tokomende, se dar denne vppe deme daghe to wesende vnde se dar myt mynnen edder myt rechte to vorschedende; vnde se scholen in beiden siden vnde alle de ghenen, de se myt sik bryngen, geveleghet vnde geleidet wesen ane argh to vnde aff. Were dat ok, dat me se denne myt mynnen edder myt rechte nicht vorscheden konde, so schal malk mechtich wesen van dennen to ridende, wen he wil; vnde weret, dat me wech rede vnde nicht vorscheden denne wurde, alse vorscreuen ys, so schal malk synes rechtes vnuorsumet wesen in aller wise, alse id nw steit, vnde de breue, de de vorscreuen heren beseghelt hebben, scholen by aller macht bliuen. Vortmer so scal de koning Erik in syner were beholden dat Nyehus vnde Flensborgh to deme vorbenomeden daghe in sodaner wys, dat id myt der anderen siden schal staen vmme de løsinge vppe den vorscreuenen dach to Trinitatis vnde achte daghe dar na, in aller wise, alse id nu staen scholde vppe wynachten neghest to komende, erer beider recht an beiden siden vnuorsůmet. Vortmer so schal en yslich bruken bet to deme daghe synes erues vnde synes gudes, dar he recht to hefft, ghestlik vnde werlich, he sy vordreuen effte nicht, yd ligge wor yd ligge in deme hertoghrike to Sleswik, dat in desseme krighe geschen ys; men vppe Alsen, Erre vnde wes de koning nu in weren hefft, dar schal he vp setten syne voghede, de dar aff scholen vrede holden vnde laten de inwonere der lande by rechte bet to deme daghe; des ghelikes schal hertogh Henrik setten vppe Swauestede vnde Stubbe vnde wes he dar nu in weren hefft, syne voghede, de dar vrede van holden vnde laten de inwonere der lande by rechte bet to deme vorscreuenen daghe. Vortmer scholen se an beiden siden alle eres rechtes bliuen vnuorsůmet, vnde desse deghedinge scholen eren rechten an beiden siden nerghen ane hinderlik wesen. Desse scriffte sint gescreuen to Flensborgh in deme iare vnses heren verteynhundert vnde in deme teynde iare dar na in sunte Mertens daghe; dar van gemaket synt twe schriffte de ene vte der anderen gesneden.
I Guds navn amen. Der er de aftaler, som i dag, på sankt Mortens dag, blev indgået af den ophøjede fyrste og herre Erik, konge af Danmark osv., på hans egne vegne og på vegne af hans riger og lande, hans hjælpere og folk på den ene side, og af den højbårne, ophøjede fyrste og herre Henrik, hertug af Braunschweig og Lüneburg, på vegne af den højbårne fyrstinde og frue fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig og hendes børn, og på vegne af den velbårne herre Henrik, greve af Holsten, deres lande, hjælpere og folk på den anden side på denne måde, som herefter står skrevet. For det første skal begge parter holde sig til det forlig, som de ophøjede fyrster Vartislav, hertug af Stettin, og fyrst Balthasar von Wenden, har indgået og nedskrevet i brev for førnævnte kong Erik på den ene side og førnævnte Henrik, hertug af Braunschweig og Johan, hertug af Mecklenburg på den anden side, således at disse samme breve i alle artikler og punkter forbliver ved magt, uden svig, og de skal ikke blive krænket på grund af disse aftaler. Desuden skal begge parter holde et møde i Flensborg ved næstkommende Trinitatisfest, hvor de skal være til stede og hvor de skal forliges i mindelighed eller ad rettens vej. Begge parter og alle de personer, de medbringer, skal uden svig have beskyttelse og lejde, både på hen- og tilbagevejen. Hvis man ikke kan forlige dem i mindelighed eller ad rettens vej, så skal hver især være berettiget til når som helst at ride bort. Hvis man rider bort uden således at blive forsonet som førnævnt, så skal hver især i enhver henseende beholde sin fulde ret uantastet som nu, og de breve, som de førnævnte herrer har beseglet, skal stå ved magt. Fremdeles skal kong Erik beholde Nyhus og Flensborg i sin varetægt indtil det førnævnte møde på en sådan måde, at det skal gælde angående indløsningen på det omtalte møde til trinitatis og otte dage derefter i enhver henseende, som det skulle være tilfældet, indtil næstkommende jul, og begge parters ret skal forblive uantastet. Hver især skal indtil mødet have brugsret til den gejstlige og verdslige arv og formue, som han har rettighed til, uanset om han er blevet fordrevet eller ikke, uanset hvor det ligger i hertugdømmet Slesvig og uanset hvad er sket i løbet af krigen. Dog skal kongen på Als, Ærø og de steder, han nu har i sin varetægt, indsætte sine fogeder, der skal sørge for at holde fred og beskytte landenes indbyggeres ret indtil mødet. På samme måde skal hertug Henrik i Svavsted og i Stubbe og de steder, han nu har i sin varetægt, indsætte fogeder, der skal sørge for at holde fred og beskytte indbyggernes ret indtil mødet. Fremdeles skal begge parters ret forblive uantastet, og disse aftaler skal på ingen måde stå i vejen for nogen af parternes ret. Disse breve er skrevet i Flensborg i det Herrens år 1410 på sankt Mortens dag. Deraf blev der lavet to afskrifter, det ene skåret efter det andet.