Tekst efter Aa:
Wi Erick met gudtz naade Danmarckes Norgis Sverrigs Wendis och Gottes koning och herttug i Pommeren helsse alle mend dette vort obne breff see eller høre læsse evindelig med gud och kundgiøre dette alle mend saa vell di nu ere som de end komme skulle att vi dise nerverrende breffførere vore kiere borgere aff Nyborg och alle och hver særdeliss med sine thienere och hion wnder vor fred och wærn haffue tagitt særdelis at verie och beskierme och unde och stadfeste dennem med dette vortt obne breff saa stoere frelsse och naade som voris borgere i Ottense haffue ♦ Och forbiude vi alle vore hoffuidz mend foegeder embitzmend och all andre ihvo di ere at de disse forskreffne vorre borgere deris thienere hion eller goeds i nogen haande maade hindre eller wforrette imod disse vore bud och naade wnder vor kongelig heffn ♦ Skreffuit wnder vor herris fødzels aar tussende firehundrede paa det tiende den mandag nest effter alle helgene dag paa vort slott Nyborg i vor neruerelse under vort secret.
Vi Erik med Guds nåde Danmarks, Norges, Sveriges, de venders og goters konge og hertug af Pommern hilser alle mænd, som ser dette vort åbne brev eller høre det læse, evindelig med Gud og kundgøre dette såvel for alle mænd, som nu er, som for dem, der skal komme, at vi har taget disse nærværende brevførere, vore kære borgere i Nyborg, alle og enhver særdeles med deres tjenere og husstand under vor fred og værn til særdeles at værge og beskærme og vi under og stadfester dem med dette vort brev så stor frelse og nåde, som vor borgere i Odense har. Og vi forbyder alle vore høvedsmænd, fogeder, embedsmænd og alle andre, hvem de end er, at de på nogen måde hindrer eller gør uret disse vore førskrevne borgere, deres tjenere eller husstand eller gods imod disse vore bud og nådesbevisninger under vor kongelige hævn. Skrevet 1410 år efter vor Herres fødsel på mandagen nærmest efter allehelgensdag på vort slot Nyborg i vort nærvær og under vort sekret.