Tekst efter Hanserec.: A, B:C
Anno domini 1410 die beate Marie Magdalene nuncii consulares civitatum infrascriptarum Wismarie ad placita congregati, videlicet: de Lubeke H(ermannus) [1] van Alen et Elerus Stanghe; de Hamborch Meynardus Buxdehude et Hildemarus Lopowe; de Rozsteke Johannes Croger et Hinricus[2] Busingh; de Stralissundis Godekynus de Bremis; de Wismer Johannes Tuckezwert, Hermannus Meyer, Gherardus Loste, Reynekinus Peezel, Johannes Hartwici, Nicolaus Jesup, infrascripta tractaverunt negocia.
<1> Primo hebben de stede vorscreven sproken umme den schaden, de den steden, dem kopmanne unde den landen yn tokomenden tiiden tokomen mochte van der twidracht, de de is twischen dem hocheboren fursten unde heren, dem koninghe van Denemarken, unde deme heren greven van Holtsten[3] ; unde synt des[4] endrachtliken ens geworden, dat en islik stad van dessen vorscreven steden enen willen senden to dem vorscreven hern koninghe, to arbeidende, ofte me jenige gutlike sate tuschen en ramen unde begripen mochte; wente anders to vrochtende were, dat de stede, lande unde kopman to grotem schaden dar umme komen mochten. Dar umme menen se sik van staden an van der Wismer uttoredende, den vorscreven heren koning [5] to sokende.
<2-3>.....
<4> Unde dit schal en islik voghet van den steden vorscreven up Schone, nu wanneer men de mothe sweret, ernstliken beden unde kundegen laten, dat id jegent ander jar also geholden werde.
<5-10>.....
<11> Item hebben de vorscreven stede gesproken umme de heringhtunnen, de gemaket werden in velen jegenen, dat men nene tunnen plach to makende, dar noch ampt noch werkmester nicht en sin, alse dat en islik schal beden in syner stat eren borgeren unde kopluden, dat nement de vorscreven tunnen kope. Weret, dat jement dar wedder dede unde sodane tunnen koffte, dat scal en islik stat richten, dar dat bevunden wert, na erem wilkore.
<12> Ok schal en islik stad vorscreven[1] . beden eren borgeren unde kopluden, dat nement de jenen, de also yn unwonliken steden tunnen maken, also vorscreven is, jennich tunnenholt vorkopen noch tovoren schal edder jennighe vordernisse dat to don. Weret, dat dat jement dede, dat schal en islik stat des gelyk richten na erem wikore.
<11>Vortmer hebben de stede sproken umme de nien tunnen, de gemaket werden to dem Ellenbogen unde yn anderen kopingen yn Denemarken, eren borgeren to vorvange unde scaden. Unde dat scal en islic stat eren olderluden toscriven, dat en islic dar vore sy, dat yn den kopingen nene nye tunnen maket werden, alse dat van oldinges plach to wesende. Unde wes den olderluden dar ane wedder varet scolen se den vorscreven steden wedder overscriven.[1]
<12>Vortmer scal en islic stad desser vorscreven stede eren borgeren beden, dat nement yemande, de nye tunnen yn Dennemarken maket, alse vor screven [is], myt holte edder benden over to sendende to hulpe kome. Worde dat mede yemant bevunden, dat scal en yewelk stat rychten, alse sik dat bort[2] .
I det Herrens år 1410 på Maria Magdalenas dag var rådsudsendingene fra følgende byer forsamlet i Wismar for at holde møde: fra Lübeck Herman van Alen og Eler Stange, fra Hamburg Meinhard Buxtehude og Hilmar Lopow, fra Rostock Johan Kroger og Henrik Busing, fra Stralsund Gottfried von Bremen, fra Wismar Johan Tuckezwert, Herman Meyer, Gerhard Loste, Reineke Pezel, Johan Hartvigs og Klaus Jesup. De behandlede følgende punkter: <1> For det første har de førnævnte stæder talt om de tab, som stæderne, købmanden og landene i den kommende tid måtte lide på grund af striden mellem den højbårne fyrste og herre, kongen af Danmark, og greven af Holsten. De er blevet enige om, at hver enkelt af disse førnævnte stæder udsender en person til den førnævnte herre kongen for at undersøge, om der kunne findes og stadfæstes et mindeligt forlig mellem de stridende parter. Ellers kunne man befrygte, at stæderne, landene og købmændene kommer til at lide store tab på grund af denne situation. Derfor agter de at drage af sted fra Wismar for at opsøge den førnævnte konge. <2-3>... <4> Hver af de førnævnte stæders fogeder i Skåne skal ved edsaflæggelsen i Skåne med fuldt alvor påbyde og gøre vitterligt, at forsamlingen skal holdes hvert andet år. <5-10>..... Eksemplarerne i Stralsund og Hamburg: <11> Fremdeles har de førnævnte stæder talt om sildetønderne, der bliver lavet mange steder, hvor man ikke plejede at lave tønder og hvor der hverken er håndværkslav eller værkmestre, således at hver enkelt stad skal påbyde sine borgere og købmænd, at ingen køber disse førnævnte tønder. Hvis nogen skulle overtræde dette forbud og købe en sådan tønde, så skal der fældes dom i den stad, hvor overtrædelsen har fundet sted, og efter denne stads retsregler. <12> Endvidere skal hver stad påbyde sine borgere og købmænd, at ingen sælger eller tilfører noget tøndetræ til dem, der laver tønder på uautoriserede steder, og at ingen forsøger på at gøre det. Skulle nogen gøre det, så skal hver enkelt stad ligeledes fælde dom efter sine retsregler. Eksemplaret i Wismar <11> Fremdeles har stæderne talt om de nye tønder, der bliver lavet i Malmø og i andre købstæder i Danmark til skade og tab for deres borgere. Hver stad skal skriftligt påbyde sine oldermænd at sørge for, at der ikke bliver lavet nogen nye tønder i købstæderne, som det har været skik og brug fra gammel tid. Hvis der sker oldermændene noget, skal de skrive tilbage til de førnævnte stæder i den anledning. <12> Derudover skal hver af de førnævnte stæder påbyde sine borgere, at ingen kommer dem, der laver de nye tønder i Danmark, til hjælp ved at sende træ eller bånd. Hvis nogen bliver grebet deri, så skal hver stad fælde dom, som det sig hør og bør.