Tekst efter Danske Mag. l.l.:
Dit is de schade unde unrecht, dat unser leuen vrouwen unde moeder koningin Magareten unde uns unde unsen denren unde undersaten gescheen unde daen is van deme hertogen unde van der hertoginnen to Sleswick unde van den greuen to Holsten unde eren denren unde eren undersaten.
<1> Primo dat vrouw Anna van Zeegarden heft von my Ieppe Ywersson genomen ♦ To dem ersten unse rechte erue in Alzen unde in Zuntwyd, dat se van my genomen heft enen hoff de heet Holbeke de renthet alle iar i laast kornes unde xliiii artich kornes unde ock holt dat men my mid welde vore entholt an enem veligen lanturede.♦ Item is myner suster genomen van Zeegarden xxiiii punt englischer unde xxiiii ossen unde vii zadelde perde an enen veligen lantvrede.♦ Item nemen de van Zeegarden Nisse Boddesson mynen lansten van mynem gude und setteden ene uppe ere gud unde leden myn gut wuste.♦ Item heft vor Anna houwen laten myne holte unde schaden dan uppe hundert mark unde dar enbouen. Item venget her Otto Zeestede mynen lansten unde sluch ene an den staken to Sunderborg unde schattede em aff xx lubesche mark an enem veligen lantvrede.
<2> Dat is de schade de to Stubbe scheen is. To dem ersten nam Tabbendorpp den lansten ere perde unde ere koye unde ere ossen mid unrechte de se van em losen moesten vor veftich mark. Item dar enbouen ene bede van der houe unde de bede lepp upp hundert mark. Item worden her Anders Iekeppsson to Stubbe genomen iiii perde uth vorberten (!) houe Kotelberges vnde uth eren brode also gud also veftich mark. Item heft her Wulff Pogewisch dren lansten afgenomen vi mese haueren unde heft se ge enghet tø houedenste unde heft enen geuangen de Erick geheten is unde heft sinen vader voriaget wedder got unde wedder recht. Item nam her Wulff van iewelken lansten ene drage vuders halff roggen unde halff haueren van seuen dorppen. Item so heft he se begasted mid xx perden. Des suluen gelik dede ock Marquard Ronnouwe unde her Thunne. Item so leeth vor Berta Kotelberges ut erem brode unde int erem brode vuderen her Anders Iekoppssons korne to Stubbe meer den uppe xxiiii heytschepel kornes.
<3> Item na godes bort xiiiic iar in deme negeden iare des dinxesdages negest na miduasten do ward my schipper Iens Waaes borger to Nuborge myn gut afgenomen mid unrechte by ghenne syk der Kyleruorde unde ik schepede myn gut upp unde weste anders nicht ane ik enscholde myn gut vor thollen unde dar mede scholde myn gut vry wesen in aller mathe. To dem ersten neme se uns xii perde also gut also lx lubesch mark. Item iɉ thunnen boteren vor viiɉ mark. Item ene thunnen talges vor v lubesche mark. Item ene thunnen smaltes vor iii lubesche mark. Item en verendel boteren also gut also en punt lubesch. Item ii schipp boteren vor xxiiii {skilling}. Item ii lb. wlesches also gut also iiii mark lubesch. Item ii stucke talges unde boteren dar tø also gut also vi lubesche mark. Item enen ketel unde enen gropen also gut also xxiiii {skilling} lubesch. Item ii gropen unde ene kannen also gut also x {skilling} lubesch. Item alle unse bedde cleyder also gut also vi mark lubesch. Item enen bot unde enen ancker also gut also iii mark lubesch. Item ene kysten also gut alse ene mark mid deme dat dar inne was. Dit vorescreuen gut nam uns de prouest van Poretze unde antwordet deme greuen unde kunde nichten unses heren des koninges gnaden dat uns dat unse mochte wedder werden.Summa istius c mark v mark et x {skilling} lubesch.
<4> Dit is dat gut dat Yesse Naal vnde Gereke Scroder unde andere borgere van Aleborge vorloren in deme lande to Holsten by dem Vemers sunde ♦ To deme ersten en perd unde koo vlech hode unde talch boteren unde honnich unde schappuel unde kopper under ander kopmansware mid deme schepe dat se ock vorloren.♦ Dit vorscreuen gud nam Keye Rantzowe unde Luder Langelouwe ock sede greue Hinric unde de hertoghinne van Sleswick unser gnedigen vrouwen koningin Margareten dit gut wedder to schippende unde dar en ward nicht aff. Summa iiiic lubesche mark.
<5> Dyt is dat gud dat der herthoginnen dener genomen hebbet den borgern van Horsenes unde de dat ghenomen hebbet de hetet aldus Keye Rantzowe Luder Langlowe Gotzik Rantzow. Tho deme ersten nemen ze Mickel Nielson unde Dauite xxiii tunne bøteren xix øssen viii tunnen rintflesches ii scippunt talges xv ossen hude unde køhude olt kopper zo gud alze vi lubesche mark kysten unde kledere alzo gud alzo xx lubesche mark unde in gud scip heel unde beholden zo gud alzo xl lubesche mark mit al zyner thobyhoringen.♦ Dyt gud wart ghenomen ut enemen helen schepe unde byholden schepe unde unvorbroken an ienigerleie mate. Summa iic mark unde lxxxviii mark.
<6> Dyt is dat gud dat de Holsten nomen hebben mit unrechte ♦ Tho deme ersten zo nam her Wlf Pogwische Nikkels Lawesøne enen borger van Asnes ossen alzo gud alze x lodige mark. Item Iohan van Siggem tø Dame de nam Nikkels Anderson upper vrien herstrate enen ossen zo gud alze iiii lubesche mark.♦ Item her Herdingk Stake bischattede Nikkels Pederson enen borger tho Asnes uppe xxiiii {skilling} lubesch. Item Henneke Stake de dede Tuke Anderson in zinen perden schaden uppe xx lubesche mark nu in der vasten. Item Børchart Krummedik de nam van Ieppen Mieler(!) eyn borger to Asnisse eyn pert zo gud alzo vi lubesche mark unde ii muder perde zo gud alzo vi mark. Item nam her Otte Zeste Nickels Tomasson van Asnes haringk unde ander gud alzo gud alzo xxx lubesche mark. Item Henneke Stake rouede Symen van Warden xiii ossen iwelken zo gud alze v lubesche mark.Summa iɉc unde xɉ mark.
<7> Dyt is de sculdeginne de her Iohan Scarpenberch heft tho Clawes Snaffs ♦ Tho deme erste zo vengk he zynen lansten unde zynen knecht unde sette ene in den stok unde an yssern tø Vlensborch unde tø Hardersleue unde schattede em af vic lubesche mark unde der hertøginnen rat de vunden man her Iohanne tø mit unrechte. Summa vic mark.
<8> Dyt is de sculdeginne de her Erik Nickelson heft tø Sletzen der hertøginnen man ♦ Tø deme ersten zo grep Sletzen twe deue de hadden her Erik Nickelson stølen iiii perde zo gud alzo hundert mark de ene def de wart ghe henget unde de andere de untquam unde dar vøre byhelt Sletzen dat ene pert unde de anderen dre de heft he dan tø borge. Summa c mark.
<9> Dyt is de sculdeginne de her Nisse Ywerson heft tø der hertøginnen van Sleswik unde tø eren lansten unde tø her Erike Krummedike ♦ Tho deme ersten desse vi de hir na screuen stad alzo Henneke Worm Hinik Wortsson Clawes Iul Ions Gudeson Henneke Peder Litlesson desse søsse de bunden Ieppe Duen myner vrowen lansten uppe der Trea in zyneme egene hus alzo oft he wezen hadde eyn def vor ii rade de zine egene weren unde scotten zine døre uppe. Dyt is welde
<10> Item gingen desuluen in Backen Tzyensones huze in der grift unde breken up zine doren mit welde unde mit wolt unde wolde ene unde zinen søne doot geslagen hebben unde moste zyn egene hus rumen unde lopen tø lopen tø (!) holte. Dyt ok welde
<11> Item des sondages vor sunte Laurencius dage do quam Magnus Hayson unde zyn sone zulf verde do der Treya unde stotte dar ere hus up unde at er brod unde drank er ber ane eren dank unde slech ze. Dit ys welde
<12> Item zo reeden de van Gotdorp ut in myner vrowen gud tø Swezen unde redden zuluen mit em unde nemen van ym alzo vele alzo ze zuluen wolden. Dyt ok welde
<13> Item tø der tyd do Henneke Stampe Swafstede ynne hadde do sloge ze mynen knecht Clawes Lucke unde wunden ene myt dotliken wunden ♦ Dat deden de von Ostenuelde uppe dinge dar my nicht en gud wort weder vor schude unde howe zyne armborste eyn twey dar ik em moste na bytalen.♦ Dat deden der herthoginnen lantsten. Dyt is dingvrede
<14> Item in myner vrowen egen holte de wundeden ze mynen knecht Yessen Palnesson darumme dat he ze hinderen wolden wente tø rechte ♦ Dar krech ik ok nicht en gud wort vore.
<15> Item in deme wynter do de Vrezen weren vor Swafstede unde wolde dat hebben bystalt do untvorden de van deme Stapelholm myner vrowen ere vangenen de er mochten geuen hebben duzent mark eder mer unde ik was erer liues unde gudes velich unde menede dat ze weren komen op myner vrowen besten. Summa mille marks
<16> Item de van Ramstede de helden unde huzeden myne stølen perde unde de gad alle daghe mit deme ergesten umme mit den Vrezen.
<17> Item hebbet myner vrowen lansten claget vore my dat Tymme Meinerstorpe hebbe gheheten der hertoginnen lansten dat ze scølen howen myner vrowen der koninginnen holt unde vorkopent wech zunder brøke unde myner vrowen lansten de scolen des nicht doen.
<18> Item heft Tymme Meinerstorpe vorbøde dat neman scal liggen uppe myner vrowen valkenlegge dat er alle yar tø gherekent unde tø ghescreuen is vor x lubesche mark unde is ere rechte pant unde drowet den armen luden he wille em beide hende unde vøte aff howen eft ze dar up komen unde de biscop van Sleswick de gink des tø rechte tø Plone unde umme den haluen molen stroem tø Huzem unde ok umme de brugge tø Tzule brø unde ok umme dat holt unde umme de iacht to Gozholt dar zetten ze op duzent lodige mark tø brøke dar gude breue oppe geuen zint unde wat ut desme vorscreuen gude is uppe bored tø Gottorpe alzo lange alzo de biscope zuluen Svafstede hadde in zinen weren dat vorseten is unde ok wat uppe oppe boret is zedder der tyd dat myn vrowe de koninginne Swafstede krech dat borede er tø ok wat de hertoge heft oppe ghebored vor der tyd ere se worden vorscheden tø Plone dat he hadde oppe børet mit wolt unde mit welde dat vorseten is.♦ Ok desser zake is de biscop recht worden tø Rome unde vor deme romeschen koninghe ok hebbet ze ze nu vorscheden in mynne unde in vruntscop den hertogen unde den biscop wat den en twischen was tø Plone van dessen vorscreuen stucken unde wilkorede uppe duzent lødige mark we des nichten helde unde myn vrowe unberet des wat er boret van dessen vorscreuen stucken. Summa xx mark in twen iaren
<19> Item Erik Ienson de vor hurede myner vrowen pram enem van der hertøginnen lansten de hed Herder Luder unde de nam de vrucht in by Swafstede bette tø Rendesborch ♦ Do quam Clawes Raven unde sculdegede eynen vruchtman in dem pram de Ieppe gheheten is unde nam em zin gud unde den pram mede unde heft ene zedder biholden unde den pram kan myn vrowe noch nicht weder krigen unde dar umme hebbe ik enen somer tø schaden nomen xl mark unde mer. Summa c mark
<20> Item lepen der hertoghinnen lansten van Ramstede mit vorrade vor Swauestedehus unde wolden doetslagen heben myne knechte sunder broke unde dar schude my edder en nü en gut word vore
<21> Item hebbet de suluen lude my schadet an mynem korne bynnen enem iare xvi thunnen ghersten. Summa viii mark
<22> Item hebbet de suluen lude sind der tiid dat ik em betalede ere korne tø Suauestede do lepen se mit eren armborsten unde cletzen unde iageden myner knechte perde van myner vrouwen eghene graze unde slugen ere klouere in allen stucken.
<23> Item do nemen de lude van Ostenuelde mynen wagen unde roueden den upper rechter herstraten unde dar was gut uppe also gut also xl mark unde voreden dat in tø Ostenuelde bynnen enen veligen vrede unde nemen dem knechte sin perd unde sinen rok unde wolden ene hebben also enen deef sunder recht. Summa xl mark
<24> Item Hinrik Kellerknecht unde Hans Kale de vengen myner vrouwen lansten tø Hiddinge de heeth Peter Petersson unde bunden ene also enen deef an sinem eghenen hus unde an myner vrouwen rechticheid sunder alle broke.
<25> Item Thymmo Meynerstorpp de vengen myner vrouwen lansten uppe sinem eghenen ackere unde nam sin perd unde sette ene an den stok unde steyd noch an borge hande. Summa x mark {penning}
<26> Item de sulue Tymmo de nam Henneken Ockenson xviii {skilling} lubesch dem em Susterboke schuldich was tø Sleswick. Summa xviii {skilling}
<27> Item Hinrik Sparge myner vrouwen lanste van der Treya de was tø Swauestede unde clagede dat de sulue Thymmo unde hern Erikes knechte stotten ene unde slugen ene unde wolden ene unde sinen sone steken hebben an sinen eghenen øuen unde wolden dar vur vore bot hebben do bath Laurencius Heesten dar vore dat id nichten schude.
<28> Item so heft Merten van Rodemisse unde Ywen Ioonsson wesen vor Erik Ionsson hebbet claget dat her Erik Krummedik sende en boden dat se scholden komen tø em Husum unde schulgede de unde both en dat se dat zoltwerk dat de vluth gedreuen hadde van der hertoghinnen rechticheid tø myner vrouwen der koninghinnen rechticheid unde dat se dat scholden wedder gheuen dar seden see neen thø unde seden se weren nicht mechtich unde were myner vrouwen rechticheid unde ere rechte gut.♦ Dar antworde her Erik Krummedike also wedder tho dat se dat wedder gheuen scholden edder en scholde unlucke scheen edder he wolde se binden upp eren eghenen bedde.
<29> Item so helet unde huset de herthoghinne Henneken Stampe. Unde see secht he sy er undersate unde mach des nicht laten. Se gheuen em ere brot unde he is my worden an rechter rekenschopp van myner vrouwen der koninghinnen wegene truwelos unde kan des nichte krygen und he heft myner vrouwen gut unde penninge uppe boret.
<30> Item Boo Ghunnesson van Wisken heft my claget dat Witte Zyrek van Witbeke heft em mit unrechte afgedungen ene eed tø dunde sulff twelfte dat he dun schal tø Husum dat nü en recht was men he scholde dat dun tø siner kerpel kerken also in deme lande recht is.
<31> Item heft her Erik Krummedik screuen an de Vresen de ik in den weren hebben van myner vrouwen der koninghinnen wegene dat se my nichtes dun schølen van miner vrouwen wegen unde scholet my nenerleye recht dun.
<32> Item dit is dat gut dat hern Nicolaus van Aleuelde genomen heft den borgeren van Ødenzee ♦ To dem ersten van Drewese xiiii perde also gut also lvii lubesche mark. Summa lvii mark
<33> Item her Esborn Thagesson schattede Drewese unde sinem brodere aff also gut also xxxx mark. Summa xxxx lubische mark {penning}
<34> Item nam de hertoge unde sine denre enem borgeren van Odenzee ver sunerke hentzte also gut also c mark unde xx mark. Summa hundert mark unde xx mark
<35> Item desse schulginge heft Thomas Inwersson van Kolingen tø hern Otto Zeestede ♦ Primo dat he em heft genomen sin gut mid unrechte unde heft dat em dicke secht wedder tøgheuende vor myner vrouwen der koninghinnen unde dem hertighen unde sedder der tiid dat id em ward wedder secht tøgheuende so heft he vorthered xl lubesche mark de wile he reeth tusschen dem hertogen unde her Otto Zeesteden unde kunde nichtes wedder krygen unde alle de anderen de ere gut hadden uppe der schuten de kregen alle ere gut wedder dar umme dat se weren uth dem hertørike unde he kunde nichtes krygen. Summa xl mark {penning}
<36> Item Clawes Rauen vengen Ghuse unsen denre unde nam em sin gut in perden in cledere unde in gesmutze also vc mark. Summa vc mark
<37> Item de sulue Clawes Rauen vengen unse denre Wilhelm van Espen unde Wilhelm Schonenberge unsen syden neyger unde nam en an reden penningen hundert unde xii kronen unde dar thø also gut gut also l nobelen unde dar tho de koste dat id en kostede er se loos worden l nobelen. Summa c kronerde unde xii kronerde unde c nobelen
<38> Item nam de sulue Clawes Raues knecht unsem denre Iaspar Finsson sin schryn dar xxiii mark lubesch inne weren unde x gulden vingeren unde en gulden spaen unde in dem sulue schryne legen unse breue unde dat is uns gesecht dat he de vorbrant heft. Summa totalis ex parte Nicolai Rauen viiic mark xc mark et ix mark
<39> Item so sande unse leue vrouwe unde moder koninghinnen Margarete xiic mark unde xiii mark tobetalende tø Lubeke unde de hadde Gysebrecht ere denre de mester Gherdes mach was de quam mit den penningen tø der Borge in Vemeren unde bleff daer doet unde de greue leeth de penninge upnemem unde heft dar neen lyk vore dan unser leuen vrouwen unde moder vorscreuen. Summa xiic mark unde xiii mark
<40> Item heft de hertøghinne laten vangen Peter Aktorppen unser vorbenomeden leuen vrouwen unde moder koninginnen Margareten knecht dem wi loueden vruntschopp unde ghut in iegenwardicheid unser vorscreuen leuen vrouwen unde moder unde mennigen guden mannes.
<41> Item entholt de hertøghinne her Ions Finkenowe siner husurouwen gut vore to Kettinge in Alsen dat ene last kornes tø renthe gift unde dat gut ward erem vader Hinric Daa tø pande seth van hertøgen Hinric vor l lubesche mark. Summa l mark {penning}
<42> Item entholt de hertøghinne den suluen her Ions Finkenowe sin gut vore to Luzappele dat viii artich kornes tø renthe gift unde tø Langeberges marke ock viii artich kornes tø renthe gift unde to Bylstorppe v øre kornes tø renthe. Dit vorbenomede gut ward her Ions Finkenouwen husurouwen eren vor elleren tø pande seth van hertogen Wolmer tø Sunderiutlande vor lxxv mark lubesch. Summa lxxv mark
<43> Item heft her Otto Zeestede gekoft en deel gudes in her Ions Finkenouwen husurouwen rechte vader erue. dat heft he dan bynnen des dat myn vrouwe de koningin hadde em beualen dat he scolde weten her Ions Finkenowen beste in aller mathe.
<44> Item so dede myn vrouw de koningin Margarete Peter Aktorppen hundert lubesche mark de scolde he betalet hebben Clawese Leembeken van erer weghene vnde tø der tid do Peter Aktorpp geuangen ward do worden em de c mark genomen. Summa c mark {penning}
<45> Witlik schal wesen dat her Erik des bisscoppes official in dem Sunderherde in Fune also he stund des sondages in siner kerken unde sang missen in der tid alse he godes lichnam upheelt unde neen volk was uppe dem kerkhoue do quam en deef unde stal em sin perd also gut alse x lubesche mark.♦ Na dem perde sochte he unde vant id an Laurencius Heesten houe tø dem Nyenhus unde em kunde nicht wedderuaren men lose word unde slege unde kunde sin perd nicht wedder krygen unde men lede em dat thø dat he en vorspeyer were doch hadde des bisschoppes breff van Fune mit sik.Summa x mark {penning}
<46> Item nemen de van Plone alse Clawes Rauen van Lylle Munkes knechte xix ossen also gut also c mark unde en perd also gut also vi mark unde vi lubesche mark in reden penningen unde de hertoge sede bisschoppe Boo dat gut wedder unde krech nichtes wedder. Summa c mark unde xii mark
<47> Item nam her Erik Krummedik Esghe Thammeson ii ossen unde reeth vort an sines lansten hus unde nam em al sin gut unde nam ock van sinem lansten iiii ossen unde schatte ock van sinem lansten iiii thunnen beers.
<48> Item vrouw Anna van Zeegarden holt em sin gut vore mit welde. Summa c mark unde xxxix mark
<49> Item tø der tid do her Iohan Thammesson hadde Koldinge inne do nam greue Albrecht xlv ossen unde v koye unde sluch de tø Segeberg. Summa iic mark
<50> Item nam her Iohan Mølteken husurouwe en schipp vul mit køpenschopp van Peter Smede enen borger tø Buknes. Summa iiiic mark
<51> Item nam Marquard van Siggem en schipp vul mit kopenschopp van Lange Anders enen borger tø Middeluare unde is schipher unde uppe deme suluen schepe hadde her Berneke Schinkel en beer. Summa iiic mark {penning}
<52> Item heft [he]r Schacco Rantzouwe den hagen tø Grøbe mit siner tøbehoringe dar Rikman van der Lancken gude breue upp heft unde kan der nichte neten unde wo id dar met vurder mer umme schapen is dat kan he em wol berichten kan em recht scheen.
<53> Item Lodewich Barsbeke claget dat sinem vader was en gut tøpande seth dat heth Warnes mit der mølen tø Blaa unde ander tøbehoringe van hertogen Wolmer hertogen tø Sleswick unde iunchere Wolmer sinem sone vor iiiic mark an lodeghemen suluer unde vi lodege mark unde x schillinge engelsch ♦ Dar heft he gude breue upp mid des vorscreuenen hertogen Wolmers unde sines sones ingesegele besegelt unde he heft dar dicke umme sproken unde em kunde nen recht wedderuaren.♦ Dit vorscreuen gut hadde sin uader in sinen weren xl iar unde noch mer dar na wart id em genomen tø der tid dø he was in koning Wolmers denste.
<54> Item dit is de clage der van Nakschowe ♦ Primo claget Hinric Mertensson dat Schacco Zeestede hinderde em sin schipp dat he dat nicht redden møste tø Holstede in Zwantze mit rettschope unde mit thouwe ♦ dat was beter den xl mark.♦ Uppe dem suluen schepe vorlos de sulue Hinric unde andere bedderue lude ere gut beter den c mark unde vi lubesche mark ane dat schipp alse vorscreuen is. Summa xl mark et c mark et vi mark
<55> Item nam her Bendictus uan Aluelde Mattes Petersson unde Lasse Petersson borgeren tø Nakscouwe in der Kyler vorder umme nenerleye sake willen men dat ere schip reeth vore sinem a[n]ckere unde in dem waterualle also dat id stut dat gut was beter wen lxxxvii mark ane alle eren schaden unde theringe unde koste de se dar upp gedregen hebben. Summa iic mark xxxi mark
<56> Item desse sind gerouet van Laurencius Heesten an enem veligen lanturede de mit der vrowen der koningin lansten sin unde upp ener vryen straten ♦ Primo Sønneke Modersson vi thunnen soltes ♦ Item Nickels Bunsson ii thunnen soltes ♦ Item Nisse Ywersson in der Enghe ii thunnen soltes.
<57> Item Peter Bunsson xxvi punt engelsch de heft em her Erik Krummedik afgeschattet. Item Boo Nickelsson vii punt engelsch item Haneke Poonsson ii thunnen boteren unde iiii punt engelschunde mennigerleye ander unrecht dat en geschen is unde vele andere lude de nu nicht komen dørsten unde clagen. Summa iɉc mark et iiii mark
<58> Item desse sind ock beschattet van her Erik Krummedike ♦ Primo Sywerd Bandikson sinem sonen ward afgeschattet xl punt engelsch ♦ Item Fedder Brodersson xxix punt engelsch unde nam van em al sin gut dat he an sinem hus hadde ♦ Item tø Pylwerbingh van Hans Scrodere an queke xxvii ossen unde ii perde unde de ossen unde perde weren also gut also lii lubesche mark. Summa iiic mark x mark ock xii {skilling}
<59> Item heft he vordreuen wol druttich hysche lude de weghe varen sin mit wyue unde mit kynde in Vreschlande ♦ Item leth he Poppen Mammesson doetslan uppe sinen eghenen gude sunder rede unde sunder recht unde sin sustersone ward geschoten dorch dat lyff umme sines eghenen gudes willen.
<60> Item ik her Law Uren en ridder schulge Hartich Porsuelden dat he my vore entholt mynen høff de heeth Steenbergegarden unde ene mølen unde ander gut dat dar tø licht mit allem tøbehoringe mit unrechte unde enen anderen hoff de heth Gamelgarde de in Angelen belegen sind.♦ Desse gut heft he my unde mynen vorelderen mer denne xl iar vore entholden mit unrechte. Summa vc mark
<61> Item schulge ik her Lawe Uren Clawes Breyde vor enen hoff de heeth Gronenbergegarde mit alle siner tøbehoringe unde ander gut dat in Suntwyt belegen is ♦ Dat gut heft he my unde mynen vorelderen vore entholden mer den xl iar mit unrechte.
<62> Item gnedige here dit is de schade den iuwe arme borgere van Rypen genomen heben in deme hertochrike tø Sleswick unde in deme lande tø Holsten ♦ Primo sedder der tiid dat de lanturede ward gesworen unde bebreuet tø Coldinge so nam Laurens Heesten unde sine volgere van Thuly Rikkelsson xviii perde ock van anderen unsen borgeren de perde wolde se noden gheuen heben vor hundert mark unde xx. Summa c mark et xx mark
<63> Item greue Hinric nam li ossen van Helmige van dem Hagen unde van sinen stalbrøderen dar wissede he em vore beschedenne penninge unde heft em gheuen sinen oppenen breff darupp unde de arme man heft dicke reden na greuen Hinric unde heft sine penningen esschet unde kan der nicht krygen ock wil he sinen oppenen breff nicht holden. Summa c mark et x mark
<64> Item nam greue Hinric unde greue Albrecht xxxiiii ossen van twen armen borgeren alse Ieppe Uluesson unde Ezeghe Clawesson unde de sind des arme lude worden unde kunden nü lyk edder recht dar vore krygen. Summa[1]
<65> Item her Erik Krummendik nam ii ossen van enem armen man de heth Wyrek Poppsson unde de heft he an nener mathe vorbroken. Summa[2]
<66> Item des hertogen voget tø Breestede Magnus Haysson de nam enen armen borgeren de heth Harre Fryse also gut also xl mark dar tø vorede he ene tø Gottorppe in stok vnde in ysern unde er he kunde komen uth dem stocke dø møste he gheuen hern Erike i perd also gut also xvii mark.
<67> Iten en van unsen borgeren de heth Broder Modersson de claget ouer her Erik Krummedike dat he em afschattede x punt engelsch mit unrechte. Summa vic et xlix mark viii {skilling}
<68> Item dat is de clage de Gerwin Stromberger de en begheuen man is in des hilligen geestes huse tø Preestø claget ouer Arnd Heesten ♦ Primo dat he nam em ii perde dat ene was en thellene perd dat ander was en drauende perd de twe perde unde want unde rede penninge de he em nam de weren also gut also lx lubesche mark.♦ Item so gaff he Arnde ene thunne boteren de kostede em wol x lubesche mark ere he se em dar schippen kunden dar he se heben wolde.♦ Item schal he Arnde gheuen xl lubesche mark edder schal ock in den staken inkomen tusschen dyt unde sunte Michelis dage de nu negest kumpt. Summa c mark et x mark
Summa totalis ixm mark
Desse schade de is bouen eerde unde gut unde wat dat gut scholde renthet hebben sedder der tyd dat id mid unrechte vore entholden is unde ock ane dat dat genomen is uth eren eghenen husen unde houen unde dat is nichte summet unde ock ane de welde unde dingurede de gescheen is unde ock ane den schaden de van dessem geschaden vort gekomen is alse koste theringe unde vorsumnisse de se genomen hebbet de ghenen den desse schade scheen is.
Dette er den skade og uret, som er sket og påført vor kære frue og moder dronning Margrete og os og vore tjenere og undersåtter af hertugen og hertuginden af Slesvig og greverne af Holsten og deres tjenere og deres undersåtter.
<1> Først, at fru Anna van Seegarden har taget Jakob Ivarsen fra mig. For det første vore retmæssige arvelodder i Als og Sundeved, at hun har frataget mig en gård, der hedder Holbæk, den indbringer hvert år en læst korn og 44 ørtug korn og træ, som man forholder mig med magt ved en sikker landefred. Fremdeles har min søster af dem fra Seegarden fået frataget 24 pund engelsk og 24 okser og syv sadlede heste ved en sikker landefred. Fremdeles tog de fra Seegarden Niels Boddessen, der er min indsidder, fra mit gods og anbragte ham på deres gods og lagde mit gods øde. Fremdeles har fru Anna ladet min skov fælde og gjort skade for 100 mark og derover. Fremdeles fangede hr. Otto Sehested min indsidder og slog ham til blokken i Sønderborg og afkrævede ham 20 lybske mark ved en sikker landefred.
<2> Det er den skade, der er sket i Stubbe. For det første tog Tabbendorf uretmæssigt fra indsidderne deres heste og deres køer og deres okser, som de måtte løskøbe fra ham for 50 mark. Fremdeles derudover en afgift pr. bol, og afgiften beløb sig til 100 mark. Fremdeles fik hr. Anders Jakobsen i Stubbe frataget fire heste fra fru Berta Køtelbergs gård og fra hendes tjeneste til en værdi af 50 mark. Fremdeles har hr. Wulf Pogwisch frataget tre insiddere seks tøndemål havre og har tvunget dem til hoveritjeneste og har fanget en, som hedder Erik, og har jaget hans fader bort mod Gud og mod retten. Fremdeles tog hr. Wulf fra hver indsidder et bræt foder, halvt rug og halvt havre, fra syv landsbyer. Fremdeles så har han forlangt indkvartering hos dem med 20 heste. Det samme gjorde også Markvard Rønnow og hr. Tunne. Fremdeles så lod fru Berta Køtelberg indkræve fra deres brød og til sit brød hr. Anders Jakobsens korn i Stubbe, mere end 24 tønder korn.
<3> Fremdeles efter Guds fødsel 1400 år i det 9. år tirsdagen efter midfaste da blev skipper Jens Was, borger i Nyborg, taget fra mit gods med urette hinsides Kielerfjorden, og jeg sejlede mit gods op og vidste ikke andet, end at jeg skulle fortolde mit gods, og dermed skulle mit gods være frit på alle måder. For det første fratog de os 12 heste til en værdi af 60 lybske mark. Fremdeles 1 1/2 tønde smør for 7 1/2 mark. Fremdeles en tønde talg for fem lybske mark. Fremdeles en tønde fedt for tre lybske mark. Fremdeles en fjerding smør til en værdi af et pund lybsk. Fremdeles to skæpper smør for 24 skilling. Fremdeles 2 pund kød til en værdi af 4 mark lybsk. Fremdeles to stykker talg og smør dertil, til en værdi af seks lybske mark. Fremdeles en kedel og en krukke til en værdi af 24 skilling lybsk. Fremdeles to krukker og en kande til en værdi af 10 skilling lybsk. Fremdeles alle vore sengeklæder til en værdi af seks mark lybsk. Fremdeles en båd og et anker til en værdi af tre mark lybsk. Fremdeles en kiste til en værdi af en mark med det, der var indeni. Dette førnævnte gods tog provsten fra Preetz fra os og overdrog det til greven, og vor herre kongens nåde kunne ikke udrette, at vi kunne få vores tilbage igen. Dette andrager 100 mark og fem mark og 10 skilling lybsk.
<4> Det er det gods, som Jens Nål og Gerike Skrædder og andre borgere i Aalborg mistede i landet Holsten ved Femernsund. For det første en hest og oksekød, huder og talg, smør og honning og fåreskind og kobber blandt andre købmandsvarer med skibet, som de også mistede. Dette førnævnte gods tog Kai Rantzau og Lyder Langelow og sagde til grev Henrik og hertuginden af Slesvig, at de skulle sende godset med skib tilbage til vor nådige frue dronning Margrete, og det blev der ikke noget af. I alt 400 lybske mark.
<5> Dette er det gods, som hertugindens tjenere har taget fra borgerne i Horsens, og de der har taget det, de hedder således Kai Rantzau, Lyder Langlow og Godskalk Rantzau. For det første tog de hos Mikkel Nielsen og David 23 tønder smør, 19 okser, otte tønder oksekød, to skippund talg, 15 oksehuder og kohuder, gammelt kobber til en værdi af seks lybske mark, kister og klæder, til en værdi af 20 lybske mark og et godt skib helt og velbeholdent til en værdi af 40 lybske mark med alt, hvad der hører dertil. Det gods blev taget fra et helt og velbeholdent skib og uskadt på alle måder. I alt 200 mark og 88 mark.
<6> Det er det gods, som holstenerne har taget med urette. For det første så fratog hr. Wulf Pogwisch Niels Lavesen, en borger fra Assens, okser til en værdi af 10 lødige mark. Fremdeles fratog Johan van Siggem til Dahme Niels Andersen på den frie hærvej en okse til en værdi af fire lybske mark. Fremdeles hr. afkrævede Henneke Stake Niels Pedersen, en borger i Assens, 24 skilling lybsk. Fremdeles påførte Henneke Stake Tyge Andersen en skade på dennes heste på 20 lybske mark nu i fasten. Fremdeles tog Borkvard Krummedige fra Jakob Møller, en borger i Assens, en hest til en værdi af seks lybske mark og to moderheste til en værdi af seks mark. Fremdeles tog hr. Otto Sehested fra Niels Thomsen i Assens sild og andet gods til en værdi af 30 lybske mark. Fremdeles røvede Henneke Stake fra Simon van Warden 13 okser, hver til en værdi af fem lybske mark. I alt 150 og 10 1/2 mark.
<7> Det er de anklager, som hr. Johan Skarpenberg har mod Klaus Snafs. For det første så fangede han hans indsidder og hans svend og satte dem i stok og jern i Flensborg og i Haderslev og afkrævede dem 600 lybske mark, og hertugindens råd tilkendte hr. Johan dem med urette. I alt 600 mark.
<8> Det er de anklager, som hr. Erik Nielsen har mod Sletzen, hertugindens mand. For det første så greb Sletzen to tyve, de havde frastjålet hr. Erik Nielsen fire heste til en værdi af 100 mark. Den ene tyv han blev hængt, og den anden han undslap, og derfor beholdt Sletzen den ene hest, og de andre tre har han så som sikkerhed. I alt 100 mark.
<9> Dette er de anklager, som hr. Niels Ivarsen har mod hertuginden af Slesvig og mod hendes indsiddere og mod hr. Erik Krummedige. For det første disse seks, som står skrevet herefter, nemlig Henneke Worm, Henrik Wortsen, Klaus Jul, Jens Godesen, Henneke, Peder Lillesen, disse seks de bandt Jakob Due, min frues indsidder ved Treia i hans eget hus, som om han havde været en tyv for to hjul, som var hans egne, og skød hans døre op. Det er vold.
<10> Fremdeles gik de samme til Bakke Zyensens hus i Grift og brækkede hans døre op med vold og magt og ville have slået ham og hans sønner ihjel, og han måtte rømme fra sit eget hus og løbe ud i skoven. Det er også vold.
<11> Fremdeles søndag før sankt Laurentius dag da kom Mogens Haysen og hans søn selvfjerde til Treya og stødte deres hus op og spiste deres brød og drak deres øl uden deres tilladelse og slog dem. Det er vold.
<12> Fremdeles så red de fra Gottorp ud til min frues gods i Schwesing og red selv med dem og tog fra dem så meget, som de selv ville. Det (er) også vold.
<13> Fremdeles på den tid, da Henneke Stampe ejede Svavsted, da slog de min svend Klaus Lucke og sårede ham med dødelige sår. Det bragte de fra Ostenfeld for retten, hvor en fortale ikke beskyttede mig og huggede hans armbrøst itu, som jeg måtte betale ham. Det gjorde hertugindens indsiddere. Det er tingfred.
<14> Fremdeles i min frues egen skov, der sårede de min svend Lars Pallesen, fordi han ville hindre dem med rette. Det kunne jeg heller ikke overbevise retten om med fortale.
<15> Fremdeles i den vinter, da friserne var foran Svavsted og ville have besat det, da bortførte de fra Stapelholm min frues fanger, som kunne have givet hende 1000 mark eller mere, og jeg var garant for deres liv og gods og mente, at de var kommet til min frues bedste. I alt 1000 mark.
<16> Fremdeles de fra Ramstedt, som holdt og husede mine forspandsheste, og de omgås altid på værste måde med friserne.
<17> Fremdeles har min frues indsidder klaget til mig over at Timme Meinerstorp har befalet hertugindens indsiddere at hugge min frues dronningens skov og sælge den bort uden bødestraf, og min frues indsiddere de skal ikke gøre det.
<18> Fremdeles har Timme Meinerstorp forbudt, at nogen skal ligge på min frues falkonergård, som han hvert år har tilregnet og tilskrevet 10 lybske mark, og det er hendes rette pant, og han truer de arme folk med, at han vil hugge både hænder og fødder af dem, hvis de kommer derop, og biskoppen af Slesvig han førte proces derom i Plön, og angående den halve møllebæk i Husum og også angående broen ved Tzulebrø og også angående skoven og angående jagten i Gossholz, da fastsatte de 1000 lødige mark som bøde, hvorpå der er givet gode breve, og hvad der er oppebåret af det førnævnte gods i Gottorp, så længe som biskoppen selv havde Svavsted i sin varetægt, som er udestående, og også det der er oppebåret siden den tid, da min frue dronningen fik Svavsted, det tilkom hende, og hvad hertugen har oppebåret før den tid, da de blev forsonet i Plön, det havde han oppebåret med vold og med magt, som er udestående. I denne sag har biskoppen fået sin ret i Rom og foran den romerske konge, endvidere har de nu i mindelighed og i venskab forligt hertugen og biskoppen med hensyn til, hvad der var mellem dem i Plön af disse førnævnte punkter, og de blev enige om 1000 lødige mark for den, der ikke holdt det, og min frue var fri (for klage) med hensyn til det, som vedkom hende af disse førnævnte punkter. I alt 20 mark i to år.
<19> Fremdeles Erik Jensen han forpagtede min frues pram til en af hertugindens indsiddere, som hed Herder Lyder, og han tog fragten ind ved Svavsted lige til Rendsborg. Da kom Klaus Ravn og anklagede en fragtmand i prammen, som hed Jakob, og tog hans gods fra ham samt prammen og har siden beholdt den, og prammen kan min frue endnu ikke få tilbage, og derfor har jeg en sommer lidt skade for 40 mark og mere. I alt 100 mark.
<20> Fremdeles løb hertugindens indsiddere fra Ramstedt med forråd til Svavstedhus og ville slå mine svende ihjel uden bøde, og ingen fortale beskyttede mig eller dem derimod.
<21> Fremdeles har de samme folk skadet mig på mit korn, inden for et år 16 tønder byg. I alt otte mark.
<22> Fremdeles løb de samme folk efter den tid, da jeg betalte dem deres korn i Svavsted, med deres armbrøste og lange spyd og jog mine svendes heste fra min frues eget græs og slog hendes tjenere på alle måder.
<23> Fremdeles så tog folkene fra Ostenfeld min vogn og røvede den på den rette hærvej, og der var gods i til en værdi af 40 mark og førte det til Ostenfeld inden for en sikker fred og tog hesten og frakken fra svenden og ville tage ham som en tyv uden ret. I alt 40 mark.
<24> Fremdeles fangede Henrik Kellerknecht og Hans Kale min frues indsidder i Hiddinge, som hed Peder Pedersen, og de bandt ham ligesom en tyv til hans eget hus og i min frues retsområde uden nogen bødestraf.
<25> Fremdeles fangede Timme Meinerstorp min frues indsidder på hans egen mark og tog hans hest og satte ham i stokken, og han står endnu uden borgen. I alt 10 mark.
<26> Fremdeles tog den samme Timme fra Henneke Okkesen 18 skilling lybsk, som Susterbok skyldte ham i Slesvig. I alt 18 skilling.
<27> Fremdeles var Henrik Spurv min frues indsidder fra Treia i Svavsted og klagede over, at samme Timme og hr. Eriks svende stødte ham og slog ham og ville have stegt ham og hans søn i hans egen ovn og ville have stævning derfor. Da bad Lars Heest om, at det ikke skulle ske.
<28> Fremdeles så har Morten van Rodemisse og Ivan Jensen været hos Erik Jensen og har klaget over, at hr. Erik Krummedige sendte dem bud, at de skulle komme til ham i Husum og anklagede ham og bød ham, at den saline, som floden havde drevet fra hertugindens retsområde til min frue dronningens retsområde, den skulle de give tilbage, det sagde de nej til og sagde, at det havde de ikke magt til, og det var min frues område og hendes retmæssige gods. Da svarede hr. Erik Krummedige, at de skulle give det tilbage, eller der skulle ske dem en ulykke, eller han ville binde dem til deres egen seng.
<29> Fremdeles så holder og huser hertuginden Henneke Stampe. Og hun siger, at han er hendes undersåt og vil ikke lade være med det. Hun giver ham sit brød, og han er uden retmæssig grund blevet troløs mod mig på min frue dronningens vegne og kan ikke få det, og han har oppebåret min frues gods og penge.
<30> Fremdeles har Bo Gunnersen fra Wisch klaget til mig, at Witte Zyrek fra Wittbek med urette har aftvunget ham en ed af aflægge selvtolvte, som han skal gøre i Husum, hvilket nu ikke passede dem, men han skulle gøre det i sit sogns kirke, som det er ret i landet.
<31> Fremdeles har hr. Erik Krummedige skrevet til de frisere, som jeg har i min varetægt på min frue dronningens vegne, at de ikke skulle gøre mig noget på min frues vegne og ikke skal yde mig nogen slags retfærdighed.
<32> Fremdeles det er det gods, som hr. Klaus van Ahlefeld har taget fra borgerne fra Odense. For det første fra Andreas 14 heste til en værdi af 57 lybske mark. I alt 57 mark.
<33> Fremdeles hr. Esborn Tagesen afkrævede Andreas og hans broder en værdi af 40 mark. I alt 40 lybske mark penge.
<34> Fremdeles tog hertugen og hans tjenere fra en borger i Odense fire særlige heste til en værdi af 100 mark og 20 mark. I alt 100 m. og 20 m.
<35> Fremdeles denne anklage har Thomas Ingvarsen fra Kolding mod hr. Otto Sehested. For det første, at han har taget hans gods fra ham med urette, og han har ofte sagt til ham, at han skulle give ham det tilbage foran min frue dronningen og hertugen, og siden den tid, hvor det blev sagt, at han skulle give det tilbage, så har han brugt 40 lybske mark, mens han red mellem hertugen og hr. Otto Sehested og ikke kunne få noget tilbage, og alle de andre, som havde deres gods på skuden, fik alle deres gods tilbage, fordi de var fra hertugdømmet, og han kunne ikke få noget. I alt 40 mark penge.
<36> Fremdeles fangede Klaus Ravn Ghuse vores tjener og fratog ham hans gods i heste, i klæder og i smykker, nemlig 500 mark. I alt 500 mark.
<37> Fremdeles fangede den samme Klaus Ravn vores tjener Vilhelm van Espen og Vilhelm Schonenberg vores silkesyer og fratog dem i rede penge 112 kroner og dertil gods for en nobel og dertil omkostningerne, som det beløb sig til, indtil de blev fri en nobel. I alt 100 kroner og 12 kroner og 100 nobler.
<38> Fremdeles fratog samme Klaus Ravns svend vor tjener Jesper Finsen hans skrin, hvori der var 23 lybske mark og 10 guldringe og et guldspænde, og i det samme skrin lå vore breve, og det er sagt os, at han har brændt dem. Den hele sum for Klaus Ravns vedkommende 800 mark 90 mark og ni mark.
<39> Fremdeles så sendte vor kære frue og moder dronning Margrete 1200 mark og 13 mark at betale i Lübeck, og dem havde Giselbert hendes tjener, som var mester Gerhards slægtning. Han kom med pengene til borgen på Femern og døde der, og greven lod pengene inddrage og har ikke givet nogen kompensation derfor til vor førnævnte kære frue og moder. I alt 1200 mark og 13 mark.
<40> Fremdeles har hertuginden ladet Peder Agdrup fange vor førnævnte kære frue og moder dronning Margretes svend, hvem vi lovede venskab og gods i nærværelse af vor førnævnte kære frue og moder og mange gode mænd.
<41> Fremdeles forholder hertuginden hr. Jens Finkenoge hans frues gods i Ketting på Als, som giver en læst korn i udbytte, og det gods blev sat i pant til hendes fader Henrik Då af hertug Henrik for en lybsk mark. I alt en mark penge.
<42> Fremdeles forholder hertuginden den samme Jens Finkenoge hans gods i Lysabild, som giver otte ørtug korn i udbytte og i Langbergs mark også otte ørtug korn i udbytte og i Bilstorp fem øre korn i udbytte. Dette førnævnte gods blev sat i pant til Jens Finkenoges kones forældre af hertug Valdemar til Sønderjylland for 75 mark lybsk. I alt 75 mark.
<43> Fremdeles har hr. Otto Sehested købt en del gods i hr. Jens Finkenoges hustrus retmæssige fædrene arv. Det har han gjort, mens min frue dronningen havde befalet ham, at han skulle sørge for hr. Jens Finkenoges bedste på alle måder.
<44> Fremdeles så overdrog min frue dronning Margrete Peder Agdrup 100 lybske mark. Dem skulle han have betalt Klaus Limbæk på hendes vegne og på den tid, da Peder Agdrup blev fanget, da blev de 100 mark taget fra ham. I alt 100 mark penge.
<45> Det skal være vitterligt, at da hr. Erik, biskoppens official i Sønderherred på Fyn, om søndagen stod i sin kirke og sang messe på det tidspunkt, da han holder Guds legeme op, og der ikke var nogen folk på kirkegården, da kom en tyv og stjal hans hest til en værdi af 10 lybske mark. Han søgte efter hesten og fandt den på Lars Heests gård i Nyhus, og han kunne ikke få andet end løse ord og slag, og han kunne ikke få sin hest igen, og man anklagede ham for at være spion. Dog havde han brevet med fra biskoppen af Fyn. I alt 10 mark (penge)
<46> Fremdeles tog de fra Plön, nemlig Klaus Ravn, fra Lille Munks svende, 19 okser til en værdi af 100 mark og en hest til en værdi af seks mark og seks lybske mark i rede penge, og hertugen tilbagekaldte godset og fik intet tilbage. I alt 100 mark og 12 mark.
<47> Fremdeles fratog hr. Erik Krummedige Esger Thomsen to okser og red af sted til sin indsidders hus og tog alt hans gods fra ham og tog også fra hans indsidder fire okser og afkrævede også sin indsidder fire tønder øl.
<48> Fremdeles forholdt fru Anna van Zeegarden ham hans gods med magt. I alt 100 mark og 39 mark.
<49> Fremdeles til den tid, da hr. Jens Thomsen havde Kolding i sin varetægt, da tog greve Albrecht 14 okser og fem køer og slog dem ned i Segeberg. I alt 200 mark.
<50> Fremdeles tog hr. Johan Moltkes hustru et skib fuldt af varer fra Peder Smed, en borger i Boknis. I alt 400 mark.
<51> Fremdeles tog Markvard van Siggem et skib fuldt af varer fra Lange Anders, en borger i Middelfart, og han er skipper, og på samme skib havde hr. Bernike Skinkel en orne. I alt 300 mark (penge).
<52> Fremdeles har hr. Skakke Rantzau det levende hegn i Grube med dets tilbehør, hvorpå Rikman van der Lancken har gode breve, og han kan ikke nyde godt af det, og hvordan det ellers forholder sig dermed, det kan han visselig berette for ham, hvis der kan ske ham retfærdighed.
<53> Fremdeles klager Ludvig Barsebæk over, at hans fader havde fået et gods som pant, der hed Varnæs med møllen i Blå å og andet tilliggende fra hertug Valdemar, hertug af Slesvig, og junker Valdemar, hans søn, for 400 mark i lødigt sølv og seks lødige mark og 10 skilling i engelsk mønt. Derpå har han gode breve forseglet med den førnævnte hertug Valdemars og hans søns segl, og han har ofte talt om det, og der kunne ikke vederfares ham retfærdighed. Dette førnævnte gods havde hans fader i sin varetægt 40 år og endnu mere. Derefter blev det taget fra ham på den tid, da han var i kong Valdemars tjeneste.
<54> Fremdeles er det klagen fra dem fra Nakskov. For det første klager Henrik Mortensen, at Skakke Sehested beslaglagde hans skib, så han ikke kunne udstyre det i Holsted i Svansen med udrustning og tovværk. Det var mere end 40 mark. På det samme skib mistede samme Henrik og andre brave folk deres gods, mere end 100 mark og seks lybske mark ud over skibet, som er nævnt ovenfor. I alt 40 mark og 100 mark og seks mark.
<55> Fremdeles tog hr. Benedikt van Ahlefeld Mads Pedersen og Lars Pedersen, borgere i Nakskov, i Kielerfjorden uden anden grund, end at deres skib var revet løs fra sit anker og i vandfallet, således at det stod (på grund). Godset var mere værd end 87 mark uden alle de skader, fortæring og omkostninger, som er kommet på. I alt 200 mark 31 mark
<56> Fremdeles disse (ting) er røvet af Lars Heest ved en sikker landefred, som er med fru dronningens indsiddere og på en fri vej. For det første fra Sønneke Modersen seks tønder salt. Fremdeles fra Niels Bonsen to tønder salt. Fremdeles fra Niels Ivarsen i Enge to tønder salt.
<57> Fremdeles Peder Bonsen 26 pund engelsk. Dem har hr Erik Krummedige afkrævet ham. Fremdeles Bo Nielsen 7 pund engelsk, fremdeles Haneke Ponsen 2 tønder smør og 4 pund engelsk og mangen anden uret, som er sket dem og mange andre folk, som nu ikke turde komme og klage. I alt 200 mark og fire mark.
<58> Fremdeles disse er også beskattet af hr. Erik Krummedige. For det første Sigvard Bannekesens søn blev aftvunget 40 pund engelsk. Fremdeles Fedder Brodersen 29 pund engelsk og (man) tog fra ham alt hans gods, som han havde i sit hus. Fremdeles i Pylwerbing fra Hans Schrøder af kvæg 27 okser og to heste og okserne og hestene var så meget værd som 52 lybske mark. I alt 300 mark 10 mark og 12 skilling.
<59> Fremdeles har han fordrevet vel 30 familier med deres folk, som var vejfarende med koner og børn til Friesland. Fremdeles lod han Poppe Mammesen slå ihjel på hans eget gods uden grund og uden ret, og hans søstersøn blev skudt gennem kroppen for hans eget gods' skyld.
<60> Fremdeles anklager jeg, hr. Lave Urne, ridder, Hartvig Porsfeld for at han uretmæssigt forholder mig min gård, som hedder Stenbjerggård og en mølle og andet gods, som ligger dertil med alt tilliggende og en anden gård, som hedder Gammelgård, som ligger i Angel. Dette gods har han uretmæssigt forholdt mig og mine forældre mere end 40 år. I alt 500 mark.
<61> Fremdeles anklager jeg, hr. Lave Urne, Klaus Breide angående en gård, som hedder Grønbjerggård med alt dens tilliggende og andet gods, som er beliggende i Sundeved. Det gods har han uretmæssigt forholdt mig og mine forældre mere end 40 år.
<62> Fremdeles nådige herre er det den skade, som Eders arme borgere i Ribe har lidt i hertugdømmet Slesvig og i landet Holsten. For det første siden den tid, da landefreden blev svoret og nedfældet i Kolding, så tog Lars Heest og hans følgesvende 18 heste fra Tule Rikkelsen og fra andre af vore borgere. Hestene ville de nødtvungent have givet for 100 mark og 20. I alt 100 mark og 20.
<63> Fremdeles tog greve Henrik 51 okser fra Helmig van dem Hagen og fra hans staldbrødre, da garanterede han dem en bestemt pengesum og har givet dem sit åbne brev derpå, og den arme mand er ofte rejst til grev Henrik og har forlangt at få sine penge og kan ikke få dem, og han vil ikke overholde sit åbne brev. I alt 100 mark og 10 mark.
<64> Fremdeles tog greve Henrik og greve Albrecht 34 okser fra to arme borgere, nemlig Jakob Ulfsen og Esger Klausen, og de er derfor blevet fattige folk og kan nu ikke få lige eller ret derfor. I alt.
<65> Fremdeles tog hr. Erik Krummedige to okser fra en fattig mand, som hed Wyrek Poppesen, og dem har på ingen måde forbrudt. I alt.
<66> Fremdeles tog hertugens foged i Bredsted Mogens Haysen en værdi af 40 mark fra en fattig borger, som hed Harry Fryse, endvidere førte han ham til Gottorp i stok og jern, og før han kunne komme ud af stokken, måtte han give hr. Erik en hest til en værdi af 17 mark.
<67> Fremdeles en af vore borgere, som hedder Broder Modersen, han klager over hr. Erik Krummedige, at han uretmæssigt aftvang ham 10 pund engelsk. I alt 600 mark og 49 mark otte skilling.
<68> Fremdeles er det den klage, som Gerwin Strømberg, som er munk i den hellige ånds hus i Præstø fremfører mod Arnold Heest. For det første at han tog to heste fra ham, den ene var en pasgænger, den anden var en travhest. De to heste og klæde og rede penge, som han tog fra ham, det havde en værdi af 60 lybske mark. Fremdeles så gav han Arnold en tønde smør, det kostede ham vel 10 lybske mark, før han kunne sejle den hen til ham, hvor han ville have den. Fremdeles skal han give Arnold 40 lybske mark eller skal også komme i gabestokken mellem nu og næstfølgende sankt Michelis dag. I alt 100 mark og 10 mark. I alt 9000 mark. Denne skade er på jord og gods, og hvad godset skulle have af afkast siden den tid, hvor det uretmæssigt er forholdt, og også uden at det er taget ud af deres egne huse og gårde, og det er ikke talt sammen, og også uden den vold og tingfred, der er sket og også uden de tab, som er kommet på grund af disse skader, nemlig omkostninger, fortæring og ulemper, som de har båret, som har lidt disse skader.