Tekst efter Aa1a:
Wii Erick, med guds naade Dannemar<c>his[1] , Sveriges[2] , Norges, Vendes og Gothes konning og hertug udi Pommern, helsze alle mand[3] , der dette vort brev see eller høre læse, evindelig[4] med gud og vor naade og kundgiøre det alle mand[5] , saa vel de nu ere, som de end komme skulle, at vii disze nærværende breve viiszer, vore kiære borgere af Nyested i Laaland, lade og give frie og frelse for allehaande eruede og skat, som de hertil[6] l have været vonne at give og giøre til vort slott Aaleholm, og saadan friehed unde vi Boe Lauritzen[7] og Lybicke Brynen og alle andre, paa det formelte gods boe og bygge, og den skat, som de skulle give, dend skal de fornævnte vore byemænd af Nyested til hielpe komme i dend skatt, som de os hvert aar give skulle, med saadan vilkor, at de skulle os hvert aar effter denne dag give til deres rette skatt halffemtesinds tyfve lybske mark, toe læster byg eller malt, og dertil skulle de os give af hvert skib, som til sille fiske[8] fare, en tønde sild. ♦ Item unde vi de forskrevne borgere, at de maae[9] faae det stræde fri, som de os haver ombedet. ♦ Item unde vi dennem fæegang og ildebrand, saasom de hertil have havt. ♦ Item ville vi, at alle disze forskrevne stykke skulle eviglige blive, og ingen mand skal den magt have i andre maade at vende uden vi eller den, som konning effter os i Dannemark vorder. ♦ Item forbiude vi alle vore høvitsmænd, fogder, æmbedsmænd[10] og alle andre, hvo de hellst ere, at de disse forskrevne vore borgere over disse vore naader i nogen maade uforrette under vor konninglige hevn. ♦ Til vindesbiurd er vort secret hengt for dette brev. ♦ Skrevet paa vort slott NyekiøNyekiøbing[11] under vores herres fødsels aar tusinde fiere hundrede paa det niende den løverdag nest effter sancte Nicolay dag[12] .
Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og goters konge og hertug af Pommern, hilser alle mænd, der ser eller hører dette vort brev læse, evindelig med Gud og vor nåde og kundgør det for alle mænd, såvel nulevende som dem, der end skal komme, at vi eftergiver og fritager disse nærværende brevvisere vore kære borgere i Nysted på Lolland for alle slags arbejder og skat, som de hidtil har været vant til at give og gøre til vort slot Ålholm, og sådan frihed under vi Bo Larsen og Lybike Brynne og alle andre, der bor og bygger på det fornævnte gods, og den skat, som de skal kunne give, den skal komme de fornævnte vore bymænd i Nysted til hjælp i den skat, som de hvert år skal give os, på dette vilkår, at de hvert år efter denne dag skal give os på 90 lybske mark, to læster byg eller malt som deres rette skat, og dertil skal de give os en tønde sild af hvert skib, som farer til sildefiskeri. Fremdeles under vi de fornævnte borgere, at de må få det stræde fri, som de har bedt os om. Fremdeles under vi dem græsgang og ildebrændsel, således som de hidtil har haft. Fremdeles vil vi, at alle disse fornævnte stykker skal forblive evindelige, og ingen mand skal have magt til på andre måder at forandre uden os eller den, der bliver konge i Danmark efter os. Fremdeles forbyder vi alle vore høvedsmænd, fogeder, embedsmænd og alle andre, hvem de end er, at de på nogen som helst måde foruretter disse vore fornævnte borgere angående disse vore nådesbevisninger under trussel om vor kongelige hævn. Til vidnesbyrd herom er vort sekret hængt under dette brev. Skrevet på vort slot Nykøbing under år 1409 efter Vor Herres fødsel lørdagen næst efter sankt Nicolaus' dag.