Tekst efter A:
Wy Erik van der gnade godes der riike Denemarken Sweden. Norwegen. der Wende vnde der Gothen koning vnd hertoge to Pomeren bekennen in dessem vnsem openen breue dat wi gedegedinget hebben mit den erliken lůden vogeden. sluteren sworen vnde ratgeuen des landes to Detmerschen in sulker mate. ♦ Were dat iemand dat sulue land see vnde ere medeinwonere des suluen landes vorvnrechten wolde so wille wi en dat helpen keren mit vnser macht in guden truwen mit rade vnde mit dade wannere se vns dar to eschen wente se vns gesecht hebben dat wi erer to like vnde to rechte scholen mechtich wesen na uthwisinge erer breue wente wi vnde alle de vnse dat vorbenomde land nicht vorvnrechten willen laten wor wi dat keren konnen mit vnser macht. ♦ Were dat ok also dat vns vnsen riiken edder landen iennigh anuall queme van kriges wegene edder vns vnde de vnsen iennich vorvnrechten wolde so scholen se vns des suluen geliik behulplik wesen to all vnsem rechte mit all erer macht to lande vnde to watere also verne also en mogelik is to komende in guden truwen wanner wi se dar to eschen. ♦ Vortmer ift desse vorscreuene Detmerschen vnde ere nakomelinge de vnse escheden tokomende an eren raad up ene legelike stede dar se bequemeliken komen moghen des wille wi en nicht weigeren ♦ Vortmer ift iemand breke dat scholde men richten na deme rechten dar dat inne schude ♦ Vortmer ift iennich man schaden neme in lyue ift in gude van deme anderen dat god vorbede dat schalmen io richten bynnen s{oe}s weken dar na dat id vorclaget worde ♦ Vortmer so wille wi koning Erik vnde vnse gnedige vroue koningynne Margarete vnde vnse eruen nakomelinge vnde ridderscop de vorbenomden inwonere des landes to Detmerschen ere eruen vnde nakomelinge laten blyuen bi all erer rechticheit vnde vrigheit also se de van oldinges ye vrigest gehat hebben na erer breue uthwisinge. ♦ Vortmer schole wi vnde willen mit vnsen eruen vnde nakomelingen desses vorbenomden landes vigent n{ue}mmer werden vnde willen se warnen to allen tiiden vor eren schaden wor wi dat uteschen edder uthuragen kønnen ♦ To tuchnisse vnde merer bekantnisse alle desser vorscreuenen artikele de suluen stede vnde vast to holdende to ewigen tiiden hebbe wi vnse sigillum laten hengen vor dessen breff vnde de erwerdigen in gode vedere alse here Peter biscop to Roskilde. her Boo biscop to Arusen. vnde her Peter Lucke electus confirmatus to Ripen. vnde de erbaren gestrengen riddere also her Iens Duue vnse houemeister her Niss Iwarsson her Anders Iacobssone her Magnus Munk her Iohan Scharpenberch her Erik Niggelsson vnde her Peter Magnusson vnse leuen getruwen hebben alle ere ingesegele mede hengen laten vor dessen breff de gegeuen is up vnsem slote Riipen na godes bord vierteynhundert iaar dar<na>[1] in deme negenden iare in sunte Margareten dage der heiligen iuncurowen.
Vi Erik af Guds nåde konge af rigerne Danmark Sverige og Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern erkender i dette åbne brev, at vi har indgået aftale med de hæderlige folk, fogeder, sluttere, edsvorne og rådgivere i landet Ditmarsken på følgende måde: skulle det ske, at nogen ville øve uret mod det samme land, dem og deres medindvånere i samme land, så vil vi hjælpe dem med at afværge det med vor magt, i god tro med råd og med dåd, når som helst de måtte kræve det af os, thi de har sagt os, at vi skal herske over dem til lige og til ret, efter ordlyden i deres breve, thi vi og alle vore vil ikke lade det førnævnte land ske uret, hvis vi kan afvende det med vor magt. Skulle det ske, at der fra vores riger eller lande kom noget krigerisk anfald eller nogen skulle øve uret mod os og vore, så skal de være os behjælpelige på samme måde til at få alle vore rettigheder med al deres magt, til lands og til vands, så vidt som det er dem muligt at komme i troskab, når som helst vi kræver det. Fremdeles hvis disse førnævnte ditmarskere og deres efterkommere, som krævede vi skulle komme til deres råd på et belejeligt sted, hvortil de kunne komme bekvemt, så vil vi ikke nægte dem det. Fremdeles hvis nogen brød dette, så skal man dømme retfærdigt, hvor det måtte ske. Fremdeles hvis nogen led skade på liv eller på gods fra den anden part, hvad Gud forbyde, det skal man holde rettergang om inden for seks uger efter, at det er blevet indklaget. Fremdeles så vil vi kong Erik og vor nådige frue dronning Margrete og vore arvinger, efterkommere og ridderskab lade de førnævnte indbyggere i landet Ditmarsken, deres arvinger og efterkommre blive i alle deres rettigheder og friheder, som de har haft fra ældste tider fri for alle retskrav efter ordlyden i deres breve. Fremdeles skal og vil vi med vore arvinger og efterkommere aldrig gøre noget fjendtligt mod dette førnævnte land og vil beskytte det til alle tider mod skade derpå, hvor vi kan får det at vide eller erfare det. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for at vi vil holde alle disse førnævnte punkter stadigt og fast til evige tider har vi ladet vort segl hænge på dette brev, og de ærværdige i Gud fader, nemlig hr. Peder, biskop i Roskilde, hr. Bo, biskop i Århus og hr. Peder Lykke, udvalgt og stadfæstet biskop i Ribe, og de hæderlige strenge riddere, nemlig hr. Jens Due, vor hofmester, hr. Niels Ivarsen, hr. Anders Jakobsen, hr. Mogens Munk, hr. Johan Skarpenberg, hr. Erik Nielsen og hr. Peder Mogensen, vore kære trofaste mænd, har også alle ladet deres segl hænge på dette brev, som er givet på vort slot Ribe efter Guds fødsel 1400 år, derefter i det 9. år på den hellige jomfru sankt Margaretes dag.