1408. 17. juni.


Otto Meinerstorp, kaldet Koler, og hans sønner Timme, Henneke og Henrik Meinerstorp, Henning Meinerstorp og Henneke lover hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten evig orfejde på deres slægtning præsten hr. Nicolaus Meinerstorps vegne.

Tekst efter A:

Tekst

Wy Otto Meynerstorp anders gheheten Koler vnde Tymme. Henneke/ vnde Hinrike Meynerstorp. brodere. desses vorscreuen Otten Meynerstorp kyndere Hennyng Meynerstorp. vnde Henneke Meynerstorp van B astorpe knapen. vnde vnse eruen bekennen vnde betughen openbare an desme breue. vor alle den ghenen. de ene zeen vnde horen lezen. dat wi myt ener sameden hand. hebben ghelouet vnde louen an dessem breue ene ewighe orueyde vnde sone. der hochgheborn furstynnen vrowen Elizabeth hertoghinnen to Sleswik greuynnen to Holsten etcetera. vnde deme hochgheborn heren hern Hinrike greuen to Holsten Stormeren. vnde to Schowenborch. vnde erer beyder eruen vnde nakomelinghe. van vnses vedderen weghen hern Nicolaus Meynerstorp presters. in desser wise also hir na screuen steyt. also dat hern Nicolaus vorscreuen edder nemende van ziner weghen. to ewighen tiiden. saken. haten edder to spreken scal. myt neneme rechte gheestlik edder werlik der hochgheborn vrowen Elizabeth hertoghinnen to Sleswik hern Hinrike greuen to Holsten vorbenomet eren eruen. vnde vndersaten. vnde ok nemende de in dessen vorbenomeden vrowen. vnde heren landen besetin zint/ se zin gheestlik edder werlik vnde vordacht zint van der zake vnde hindernisse weghen. dar vrowe Elizabeth hertoghinne vorscreuen hern Nicolaus vorbenomet to Gottorpe vmme ghehindert hadde laten. dat en were dat he myt weme wor vmme to donde. hadde. edder to tosprekende hadde. dat desse zake van der hindernisse weghen nicht anrorende were. dat scal he an zinen rechte vnvorsumet ane wesen. ♦ Were auer dat dar ienich ghebrek ane worde vnde ienighe beswaringhe queme van vnsen vedderen hern Nicolaus Meynerstorpen vorscreuen edder van ziner sake weghen ouer vnse gnedighe vrowen vnde heren vorbenomet vnde ere vndersaten vnde ouer de ghenen de an desser sake begrepen edder vordacht zint ze sin gheestlik. edder werlik. vnde vnse herschop vorscreuen edder de eren. de hir ane begrepen zin des an ienighen schaden quemen van der vorscreuen sake vnde hindernisse weghen. des scole wi vnde vnse eruen. se. ere eruen. vnde de eren ghentzliken benemen. wan wi dar ersten van vnser herschop. vmme ghemanet edder vp eschet werden sunder alle arghelist vnde hulperede. ♦ Alle desse vorscreuen stucke loue wi Otto. Tymme. Henneke. Hinrike. Hennyngh vnde Henneke alle gheheten Meynerstorpe vorbenomet vor vns vnde vnse eruen myt ener sameden hand. der hochgheborn fforstynnen vrowen Elizabeth. hertoghinnen to Sleswik vnde deme hochgheborn heren hern Hinrike greuen to Holsten vorbenomet vnde eren eruen vnde louen vort to erer. vnde to erer eruen truwen hand. den erliken luden. also her Syuerde Dozenroden. her Erike Krummedike. hern Nicolaus van Bøkwolde her Detleff Rixstorpe/ her Marquarde van Zygghem/ her Otte Zeesteden. rydderen. Laurencius Hæsten\ Clawes Lembeken Syuerd Lembeken. vnde Henneken Staken knapen. in guden truwen stede vnde vast to holdende sunder alle arghelist vnde hulperede ♦ Vnde hebben des to groten betugnisse vnser alle ingheseghele myt willen. vnde beraden mode ghehenghet laten an dessen breff ♦ Screuen na godes bord. veerteynhundert iar dar na an dem achteden iare vppe den sondach na des hilghen lichames daghe.

Oversættelse

Vi Otto Meinerstorp, ellers kaldet Koler og Timme, Henneke og Henrik Meinerstorp, brødre, børn af denne førnævnte Otto Meinerstorp, Henning Meinerstorp og Henneke Meinerstorp fra Bastorp, væbnere, og vore arvinger erkender og bevidner åbenbart i dette brev for alle dem, som ser det og hører det læse, at vi med en samlet hånd har lovet og i dette brev lover den højbårne fyrstinde fru Elisabeth hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten etc. og den højbårne herre hr. Henrik greve af Holsten, Stormarn og til Schauenburg og begges arvinger og efterkommere en evig orfejde og forsoning på vores slægtnings præsten hr. Nicolaus Meinerstorps vegne på denne måde, som står skrevet herefter, således at hverken førnævnte hr. Nicolaus eller nogen på hans vegne til evige tider skal føre proces, være fjendtlig mod eller stille krav med nogen ret, gejstlig eller verdslig mod den førnævnte højbårne fru Elisabeth hertuginde af Slesvig, hr. Henrik greve af Holsten, deres arvinger og undersåtter og heller ikke nogen som er bosiddende i denne førnævnte frue og herres lande, de være sig gejstlige eller verdslige og er mistænkt angående sagen og de skader, for hvilke førnævnte hertuginde fru Elisabeth havde ladet førnævnte hr. Nicolaus sætte fast i Gottorp, med mindre at han havde noget at gøre med nogen eller havde nogen krav, som ikke angik denne sag om skaderne, da skal han være uhindret i sine rettigheder. Men hvis der skete noget løftebrud og nogen beklagelser kommer fra vor førskrevne slægtning, Nicolaus Meinerstorp eller på vegne af hans sag over vor førnævnte nådige frue og herre og deres undersåtter og de folk, som er impliceret i denne sag eller under mistanke, de være sig verdslige eller gejstlige, og vort førnævnte herskab eller deres folk, som har forbindelse hermed, så der opstår nogen skader på grund af førnævnte sag og besværlighed, så skal vi og vore arvinger befri dem, deres arvinger og deres helt derfor, så snart vi af vort herskab bliver rykket derfor eller det bliver krævet, uden svig og udflugter. Alle disse førnævnte punkter lover vi førnævnte Otto Timme, førnævnte Henneke, Henrik, Henning og Henneke, der alle hedder Meinerstorp for os og vore arvinger med en samlet hånd den højbårne fyrstinde fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig og den førnævnte højbårne herre, hr. Henrik greve af Holsten og deres arvinger og lover fremdeles til deres og deres arvingers tro hånd de hæderlige folk, nemlig hr. Sigfred Dosenrode, hr. Erik Krummedige, hr. Nicolaus van Buchwald, hr. Detlev Rixtorp, hr. Marquard van Siggem, hr. Otto Sehested, riddere, Lars Heest, Klaus Limbæk, Sigfred Limbæk og Henneke Stake, væbnere, i trofasthed at holde stadigt og fast uden nogen svig og udflugter. Og vi har alle til stor sikkerhed med vilje og velberåd hu ladet vore segl hænge på dette brev. Skrevet efter Guds fødsel 1400. år derefter i det 8. år søndag efter den hellige legemsfests dag.