Tekst efter Aa:
Gregorius episcopus seruus seruorum dei[1] ad futuram rei memoriam. ♦ Iis, que ecclesiarum et ecclesiasticarum personarum commodum et statum concernunt, libenter intendimus et que pro ipsarum utilitateprouide facta sunt ut illibata persistant libenter cum a nobis petitur apostolici muniminis[2] addicimus firmitatem. ♦ Exhibita siquidem nobis nuper pro parte uenerabilis fratris nostri. Petri episcopi Roskildensis petitio continebat quod olim ipse proiude attendens quod facultates canonicalis prebende Everwolda[3] nuncupate in ecclesia sua Roskildensi adeo tenues erant, quod exinde canonicus ipsius ecclesie illam pro tempore obtineno congrue non poterat sustentari ac euidens exposceret utilitas ut conuenienter facultates huiusmodi augerentur uolensque dictus episcopus pie motus et in remedium anime sue super hoc consultius prouidere ac maturo deliberatoque consilio cum dilectis filiis capitulo Roskildensi super hoc prehabito ac ipsorum capituli accedente consensu capellam ad honorum dei et sub uocabulo omnium sanctorum olim per prefatum episcopum in eadem ecclesia de nouo fundatam et dotatam sufficianter cuius decem cum omnibus suis attinentiis bonis possessionibus uillis agris pascuis piscaturis muneribus et seruitiis prefate prebende cuius duarum marcharum argenti puri fructus redditus et prouentus secundum communem extimationem ualorem annuum ut ipse episcopus asserit non excedunt pro uberiori diuini cultus augmento pro tempore in ecclesia et capella memoratis auctoritate ordinaria in perpetuum incorporauit annexuit et uniuit ita quod extunc prebenda et capella predicte unum beneficium ecclesiasticum inseparabiliter censeri deberet[4] necnon quedam alia circa hec fecit et ordinauit prout in litteris auctenticis inde confectis episcopi et capituli predictorum munitis sigillis quarum tenorem de uerbo ad uerbum presentibus inseri fecimus plenius continetur. ♦ Cum autem sicut eadem petitio subiungebat predictus episcopus dubutet incorporationem annexionem et unionem predictas et alia premissa pro eo quod in ipsis lai metropolitani auctoritas non interuenit seu alias uiribus non subsistere pro parte dicti episcopi nobis fuit humiliter supplicatum ut incorporationi, annexioni et unioni predictis robur apostolice confirmationis adiicere de auctoritate apostolica dignaremur. ♦ Nos igitur huiusmodi supplicationibus inclinati easdem incorporationem, annexionem et unionem et quecunque inde secuta rata habentes et grata illa auctoritate predicta ex certa scientia confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus, supplentes pedictum, scilicet quod ipsa auctoritas dicti metropolitani in eis non iteruenit ut prefertur et omnes alios defectus si qui fositan interuenerint in eisdem constitutionibus apostolicis et aliis contrariis non obstantibus quibuscunque. ♦ Tenor uero litterarum talis est: In nomine domini amen. ♦ Ad perpetuam rei memoriam etc. = 1406. 10. november, Dipl. Dan. 4. rk. X nr. 534. ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre confirmationis, communitionis et suppletionis infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum apostolorum eius se nouerit incursurum. ♦ Datum Luce xii[5] kalendas iunie pontificatus pontificatus nostri[6] anno secundo.
Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til evig erindring om sagen. Vi giver gerne agt på det, som drejer sig om kirkernes og de gejstlige personers fordel og tilstand, og vi tillægger gerne, når man beder os derom, den apostoliske bestyrkende bekræftelse til det, som fremsynet er foretaget til deres tarv, for at det kan forblive urokket. En ansøgning, der for nylig er forelagt os på vor ærværdige broder biskop Peder af Roskildes vegne indeholdt, at denne fordum, der fremsynet betænkte, at midlerne ved kannikepræbenden, kaldet Everwolda, i hans kirke i Roskilde i den grad var ubetydelige, at den kannik ved denne kirke, der for tiden besad den, ikke passende kunne have sit underhold deraf, og det indlysende tarv krævede, at dennes midler øgedes på passende måde, og da nævnte biskop ønskede, bevæget af fromhed og til bod for sin sjæl, omsorgsfuldt at drage omsorg for dette, indlemmede, henlagde og forenede ham med stiftsbiskoppelig myndighed til evig tid efter forud at have holdt modent og velovervejet råd herom med sine elskede sønner kapitlet i Roskilde og efter at have indhentet dette kapitels samtykke hertil det kapel, der fordum var indstiftet og fyldestgørende doteret af fornævnte biskop i samme kirke til ære for Gud og under navnet Allehelgens, med alle dets tilliggender, gods, besiddelser, landsbyer, agre, enge, græsgange, gaver og tjenester, hvis indtægter ikke overstiger ti mark lødigt sølv i årlig værdi, med fornævnte præbende, hvis frugter, indtægter og indkomster, som denne biskop forsikrer, ikke overstiger to mark lødigt sølv i årlig værdi ifølge den almindelige indtægtsangivelse, til overvættes forøgelse af gudsdyrkelsen til enhver tid i omtalte kirke og kapel, således at fornævnte præbende og kapel fra da af skulle anses for eet uadskilleligt kirkeligt beneficium, samt gjorde og forordnede adskilligt andet herom, således som det fuldstændigt indeholdes i det autentiske brev, der er affattet herom og bestyrket med fornævnte biskop og kapitels segl, hvis ordlyd vi ord til andet har ladet optage i dette brev. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, fornævnte biskop tvivler om, at fornævnte indlemmelse, henlæggelse og forening og det andet fornævnte står ved magt, fordi stedets ærkebiskoppelige myndighed ikke er trådt til eller iøvrigt, har man på nævnte biskops vegne ydmygt ansøgt os om, at vi med apostolisk myndighed skulle værdiges at tillægge fornævnte indlemmelse, henlæggelse og forening apostolisk bestyrkende stadfæstelse. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, anerkender og godkender vi samme indlemmelse, henlæggelse og forening og alt, hvad der er fulgt derefter, og stadfæster det med fornævnte myndighed ifølge sikker viden og bestyrker det med dette brevs værn, idet vi udfylder det fornævnte, nemlig at denne ærkebiskops nævnte myndighed ikke er trådt til ved samme som fornævnt, og alle andre mangler, hvis sådanne muligvis skulle forefindes vedrørende samme, uanset alle herimod stridende apostoliske og andre bestemmelser. Men ordlyden af brevet er denne: I Herrens navn, amen. Til evig erindring om sagen (o.s.v. = nr.534). Intet menneske må bryde dette vort stadfæstelses-, bestyrkelses- og udfyldningsbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtige og hans hellige apostle Petrus' vrede. Givet i Lucca den 21. maj i vort pontifikats andet år.