Tekst efter Aa:
Gregorius episcopus seruus seruorum dei[1] , ad futuram rei memoriam. ♦ Ex debito ministerii pastoralis, quo ecclesiarum omnium regimini presidemus, ad ea, per que ecclesiarum ipsarum et ecclesiasticarum personarum in illis diuinis laudibus deditarum commoditatibus consulitur, libenter intendimus eisque fauorem apostolicum impertimur ♦ Exhibita siquidem nobis nuper pro parte uenerabilis fratris nostri Petri, episcopi Roskildensis, petitio continebat, quod olim ipse zelo deuotionis accensus ac communicato super hoc consilio cum dilectis filiis capitulo Roskildensi et eorum ad hoc accedente consensu totum ius et dominium temporale in Skidelof et in HorunshæHorunshæret[2] uillis sue diocesis cum decimis episcopalibus ibidem et nonnulla alia proprietates, possessiones, bona et iura, etiam ad episcopalem mensam Roskildensem pertinentia, cum omnibus ipsorum bonorum pertinentiis, nullis penitus exceptis, et cum omnibus iuribus, que eidem episcopo uel successoribus suis, episcopis Roskildensibus, qui essent pro tempore, in illis quomodolibet competere possent, pro diuini cultus augmento in capella sancti Laurentii sita in ecclesia Roskildensi pro remedio salutis anime bone memorie Nicolai episcopi Roskildensis predecessoris sui, eiusdem capelle fundatoris, necnon in recompensam bonorum ipsius Nicolai episcopi, tam patrimonialium quam alio titulo per ipsum acquisitorum et per eum dicte capelle adiectorum, auctoritate ordinaria assignauit et appropriauit rursus eandem capellam cuius uiginti in augmentum canonicalis prebende Ostredhæ in eadem ecclesia Roskildensi, que ita tenuis in redditibus erat, quod redditus ipsi pro sustentatione canonici eiusdem ecclesie eam pro tempore obtinentis non sufficiebant et cuius duarum marcharum argenti puri fructus, redditus et prouentus secundum communem extimationem ualorem annuum, ut asseritur, non excedunt auctoritate predicta perpetuo iure[3] incorporauit, annexuit et uniuit, ita quod ipse capella[4] et prebenda essent extunc unum beneficium indissolubile, tamen sub certis conditionibus rationabilibus et honestis, quodque per hoc non diminueretur diuinus cultus in capella predicta necnon quedam alia circa premissa salubria et honesta fecit et ordinauit, prout in quibusdam litteris auctenticis inde confectis eorundem episcopi et capituli sigillis munitis, quarum[5] tenor presentibus de uerbo ad uerbum inseritur, plenius continetur. ♦ Cum autem, sicut eadem petitio subiungebat, prefatus episcopus dubitet assignationem, appropriationem, incorporationem, annexionem et unionem predictas et alia in ipsis litteris contenta pro eo, quod in eis loci metropolitani auctoritas non interuenit, seu alias uiribus non subsistere pro parte dicti episcopi nobis fuit humiliter supplicatum, ut assignationi, appropriationi, incorporationi, annexioni et unioni ac aliis premissis robur apostolice confirmationis adiicere de speciali gratia dignaremur. ♦ Nos igitur huiusmodi supplicationibus inclinati, assignationem, appropriationem, incorporationem, annexionem, unionem ac alia premissa necnon quecunque inde secuta rata habentes et grata illa auctoritate apostolica ex certa sciencia confirmamus, et presentis scripti patrocinio communimus, supplentes predictum, scilicet quod ipsa auctoritas dicti metropolitani in eis non interuenit ut prefertur et omnes alios defectus si qui interuenerint forsitan in eisdem constitutionibus apostolicis et aliis contrariis non obstantibus quibuscunque. ♦ Tenor uero dictarum litterarum talis est. ♦ Uniuersis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis Petrus diuina miseratione episcopus Roskildensis etc. = Dipl. Dan. 4. rk. VIII nr. 459, 1402. 23. september. ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre confirmationis communitionis et suppletionis infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. ♦ Datum Luce xii[6] kalendas iunii pontificatus nostri anno secundo.
Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til fremtidig erindring om sagen. Ifølge den hyrdegerningens tjenestepligt, hvormed vi forestår styret af alle kirker, giver vi gerne agt på det, hvorved man drager omsorg for disse kirkers og de kirkelige personers tarv, der har hengivet sig til Guds lov i dem, og yder dem apostolisk gunst. En ansøgning, der for nylig er forelagt os på vor ærværdige broder biskop Peder af Roskildes vegne, indeholdt da, at denne, optændt af nidkær fromhed, og efter at have holdt råd herom med vore elskede sønner kapitlet i Roskilde og indhentet deres samtykke hertil fordum med stiftsbiskoppelig myndighed har overgivet og hjemlet al ret og timelig herlighed i Skuldelev og i Horns herred, landsbyer i hans stift, tillige med bispetienderne sammesteds og nogle andre ejendomme, besiddelser, gods og rettigheder, der ligeledes hører til bispebordet i Roskilde, med alle tilliggender til dette gods, intet undtaget overhovedet, og med alle rettigheder, som kunne tilkomme samme biskop eller hans efterfølgere, de til enhver tid værende biskopper af Roskilde, på nogen måde angående dem, til forøgelse af gudsdyrkelsen i sankt Laurentii kapel i kirken i Roskilde til bod og frelse for - salig ihukommelse - hans forgænger biskop Niels af Roskildes sjæl, samme kapels indstifter, samt som vederlag for denne biskop Niels' gods, såvel det fædrene som det, der er erhvervet af denne ved anden adkomst og af ham tillagt nævnte kapel; at han fremdeles med fornævnte myndighed med evig ret har indlemmet, henlagt og forenet samme kapitel, hvis frugter, indtægter og indkomster ifølge den almindelige indtægtsangivelse ikke overstiger 20 mark lødigt sølv i årlig værdi, til forøgelse af kannikepræbenden Osted i samme kirke i Roskilde, som havde så ubetydelige indtægter, at disse indtægter ikke slog til til underhold af den kannik ved samme kirke, som for tiden besidder den, og hvis frugter, indtægter og indkomster ifølge den almindelige indtægtsangivelse ikke overstiger to mark lødigt sølv i årlig værdi, som det forsikres, således at dette kapel og denne præbende fra da af skulle være eet uopløseligt beneficium; at han dog foretog og forordnede det under visse fornuftige og agtværdige betingelser, og at gudsdyrkelsen i fornævnte kapel ikke skulle mindskes herved, samt noget andet frelsebringende og agtværdigt angående det fornævnte, således som det fuldstændigt indeholdes i et herom affattet brev, befæstet med samme biskop og kapitels segl, hvis ordlyd til andet optages i dette brev. Men da fornævnte biskop, således som samme ansøgning tilføjede, tvivler om, at fornævnte overgivelse, hjemmel, indlemmelse, henlæggelse og forening og det andet, der er indeholdt i dette brev, står ved magt, fordi ærkebiskoppens myndighed ikke var repræsenteret ved dette eller iøvrigt, har man på nævnte biskops vegne ydmygt bønfaldet os om, at vi af særlig nåde ville værdiges at tillægge den apostoliske bestyrkende stadfæstelse til fornævnte overgivelse, hjemmel, indlemmelse, henlæggelse og forening og det andet. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, stadfæster vi med apostolisk myndighed ifølge sikker viden fornævnte overgivelse, hjemmel, indlemmelse, henlæggelse, forening og det andet alt, hvad der fulgte derefter, idet vi anerkender og godkender det, og bestyrker det med dette brevs værn, idet vi udfylder det fornævnte, nemlig at denne ærkebiskoppens myndighed ikke var repræsenteret ved dette som fornævnt, og alle andre mangler, hvis sådanne muligvis skulle forefindes vedrørende samme, uanset de apostoliske og alle andre bestemmelser, der strider herimod. Men ordlyden af nævnte brev er denne: Peder, af Guds miskundhed biskop af Roskilde, til alle troende kristne, der får dette brev at se (o.s.v. = DRB. IV 8 nr. 459). Intet menneske må bryde dette vort stadfæstelsesbestyrkelses- og udfyldningsbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Lucca den 21. maj i vort pontifikats andet år.