Tekst efter Lüb. UB. l.l.
Ik Hinrik von Crummesse wonachtich tů dem Anker bykenne openbare vor al den ghenen de dessen bref seen edder horen lesen dat ik van beede vnde na willen mynes gnedighen hertigen Erikes van Sassen des elderen dat gud vnde de rente tů deme Scretstaken dat in syner herscop byleghen is dat ik vorkoft hebbe den voremunderen hern Iohannes van Seuen tů ener vicarie in Lubeke scal vnde wil van den vorbenomeden voremunderen wedderkopen bynnen soes iaren nů neghest tů komende also dat it der herscop unintvered bliue ♦ Dat loue ik mit minen bruderen alse Henneke vnde Otten van Crummesse myneme vorbenomeden gnedighen heren vnde sinen eruen stede vnde vast tů holdende suner ienigherleye argelist ♦ Tů tughe desser dink hebbe wy Hinrik Henneke vnde Otte vorbenomed vnse ingesegele mit wytscop ghehenghet laten an dessen bref de geuen vnde screuen is na godes bort dusent iar veerhundert iar an den seuenden iare an sunte Lucien daghe der hilghen iunkvrowen.
Jeg Henrik von Krummesee, boende i Anker, erkender åbenbart for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, at jeg efter min nådige herre hertug Erik den ældre af Sachsens bøn og vilje med hensyn til godset og afgiften til Schretstaken, som ligger i hans lensområde, som jeg har solgt til eksekutorerne efter hr. Johan van Seven til et vikariat i Lübeck, skal og vil genkøbe det fra de førnævnte eksekutorer inden for de seks følgende år, således at det forbliver inden for lensområdet. Det lover jeg med mine brødre, nemlig hr. Henneke og Otto van Krummese, min fornævnte nådige herre og hans arvinger at holde stadig og fast uden nogen svig. Til vidnesbyrd om disse ting har vi førnævnte Henrik, Henneke og Otto med vidende ladet vore segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet efter Guds fødsel 1400 år i det 7. år på den hellige jomfru sankt Lucias dag.