Tekst efter Aa:
Wy Bischop Iohan, van ghodes gnade bischop tho Sleswik, doon witlighen vnde openebare an desseme opene breue v{oe}re alle de iennen, de nu zin edder noch to komen moghen, dat wy lathen loos vnde quit vnde vnsen rechten eruen vnde vnsen nakomelinghen deme erbaren Ridderen Niels Yversson van Heferyngholm vnde synen rechten eruen sunder alle arghelist edder nye vunde dar in tho tynde, ze sin gheystlich edder werlich, als vmme Henneke Stampen vnde vmme alle dingh, dar he vte vnseme pantghod heft gheschattet edder vpgheboret, id sy broke edder rente, edder vnses stichtes ghut, dat dar licht in deme kerspele tho Swauestede, edder w{oe}r id licht in vnseme stichte, de wyle dat he her Niels voghet was vppe Swauestede, dat wy hebben im vnsen panden van vnser gnedighen vruwen weghene der herthogynnen van Sleswik, dat sich heten is dat kerspele to Ostenvelde. ♦ Vnde des to mere betugnisse vnde segherricheyt so hebbe wy Bischop Iohan vorbenomede vnse yngheseghele myd berademe mode ghehanghet lathen an dessen breff. De gheuen vnde screuen is na ghodes bord dusent iar veerhundert iar dar na in deme sevenden iare des vryedaghes neghest na sunte Bartholomeus daghe.
Vi biskop Johan, af Guds nåde biskop af Slesvig, gør vitterligt og åbenbart i dette åbne brev for alle dem, der er nu eller endnu måtte komme til, at vi lader vor rette arving og vor efterkommer, den hæderlige ridder Niels Iversen fra Hevringholm og hans retmæssige arvinger være kvit og frie uden nogen svig eller nye kneb, som kan påtales, det være sig gejstlige eller verdslige, angående Henneke Stampe og alle ting, hvor han har inddraget eller oppebåret vores pantegods, det være sig bøde eller rente, eller vores stifts gods, som ligger i sognet Svavsted, eller hvor det måtte ligge i vort stift, mens hr. Niels var foged i Svavsted, som vi har i pant på vor nådige frue hertuginden af Slesvigs vegne, og som kaldes Ostenfeld sogn. Og til yderligere bekræftelse og sikkerhed så har vi førnævnte biskop Johan med velberåd hu ladet vort segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet efter Guds fødsel 1400 år derefter i det 7. år på fredagen næst efter sankt Bartolomæus dag.