Tekst efter Aa:
Uniuersis et singulis, quos infrascriptum tangit negotium seu tangere poterit quolibet in futurum, Petrus Iohannis, canonicus et officialis Ripensis, salutem in domino sempiternam. ♦ Præsentibus pateat et futuris, quod mota coram nobis controuersia seu lite per honorabilem uirum, dominum Esgerum Esgeri de Snethum, concanonicum nostrum, actorem contra et aduersus Esbernum Iohannis, Arfastum Petri, Nicolaum Petri et Tukonen Baast, laicos, reos super possessionibus et bonis, scilicet agris et pratis in parochia Skerbek in campo Gaasy sitis, quæ quidam Esbernus Tukonis de parochia Skerbek, moriens, puero suo reliquit, cuius pueri mater et prædictus dominus Esgerus de duabus sororibus procreati noscuntur, ipsis reis legitime citatis ac præsentibus ipsa die ad comparendum assignata coram nobis et iudicio personaliter compa[re]ntibus[1] et lite contestata dicto domino Esgero petente prædic[ta][2] bona, quæ prædicti rei detinebant, sibi adiudicari, quare ad matrem suam, quæ post mortem dicti pueri[3] superuixit et post eius mortem ad ipsum iure hereditario essent deuoluta, dictis reis negantibus et dicentibus predicta bona ad eos, qui consanguinei sunt dicti pueri ex parte patris eiusdem, hereditario fore iure deuoluta, et nos cum assessoribus nostris, uiris peritis, diligenter computatis consanguinitatis gradibus tam[4] ex parte patris dicti pueri quam ex parte matris et ex propriis partium confessionibus lucide inuenimus dictum dominum Esgerum dicto puero ex parte matris et dictos reos ex parte patris eiusdem omnes eque propinquos fuisse, quare matrem dicti domini Esgeri, quæ etiam post dicti pueri mortem superuixit, et per quam dicta consanguinitas inter dictum puerum et dominum Esgerum extitit propinquiore in consanguinitate iudicauimus, et per consequens ad eandem predicta bona et post eandem ad dictum dominum Esgerum iudicauimus et presentibus iudicamus deuoluta. ♦ Inhibuimusque predictis reis et præsentibus sub pena excommunicationis inhibemus, ne de prædictis bonis ulterius se aliqualiter intromittant. ♦ Acta sunt hec in ecclesia Ripensi, ubi pro tribunali sedimus anno domini mcdvii uigilia nat<i>uitatis[5] beati Iohannis baptistæ præsentibus honorabilibus uiris dominis Nicolai Iohannis, cantore, magistro Ottone, præposito in Waretsysl, et Nicolao Syobo, canonicis Ripensibus, et Nicolao Callisen, presbitero, quorum sigilla una cum sigillo nostro præsentibus sunt appensa in testimonium omnium præmissorum.
Peder Jensen, kannik og official i Ribe, til alle, hvem nedenfor anførte sag berører, eller til enhver, hvem den vil kunne berøre i fremtiden, hilsen evindelig med Gud. Det skal være åbenbart for nulevende og fremtidige, at da der over for os blev rejst retsstrid eller proces af den hæderværdige mand hr. Esger Esgersen af Sneum, vor medkannik, sagsøger mod og over for Esbern Jensen, Arnfast Pedersen, Niels Pedersen og Tyge Bast, lægmænd, anklagede angående besiddelser og gods, nemlig agre og enge i Skærbæk sogn på Gasse mark, hvilke en Esbern Tygesen af Skærbæk sogn på dødslejet efterlod til sin dreng, hvilken drengs moder og fornævnte hr. Esger vides at være avlet af to søstre, og da disse anklagede var lovformeligt stævnet og på denne dag, der var fastsat for disse til at give møde, personligt gav møde for os og dommersædet, og processen var indledt, idet nævnte hr. Esger krævede, at fornævnte gods, som fornævnte anklagede tilbageholdte, skulle tildømmes ham, eftersom det med arveret var tilfaldet hans moder, som overlevede efter nævnte drengs død, og efter hendes død til denne, (men) idet nævnte anklagede benægtede og sagde, at fornævnte gods med arveret var tilfaldet dem, som er slægtninge af nævnte dreng på samme faders side, har vi sammen med vore bisiddere, indsigtsfulde mænd, efter at slægtskabsgraderne omhyggeligt var beregnet såvel på nævnte drengs faders side som på moderens side, og ud fra parternes egne tilståelser, klart både fundet, at nævnte hr. Esger var lige nær beslægtet med nævnte dreng på modernes side og alle nævnte anklagede på sammes faders side, hvorfor vi har dømt, at nævnte hr. Esgers moder, som ligeledes overlevede efter nævnte drengs død, og gennem hvilken nævnte slægtskab mellem nævnte dreng og hr. Esger fandtes, var i nærmere slægtskab, og følgelig har vi dømt, og med dette brev dømmer vi, at fornævnte gods er tilfaldet samme og efter samme nævnte hr. Esger, og vi har forbudt fornævnte anklagede og forbyder med dette brev under trussel om bandlysningsstraf, at de på nogen måde yderligere befatter sig med fornævnte gods. Dette er handlet i Ribe domkirke, hvor vi sad som dommer i det Herrens år 1407 dagen før sankt Hansdag i nærværelse af de hæderværdige mænd de herrer Niels Jensen, kantor, magister Otto, provst i Vardesyssel, og Niels Søbo, kanniker i Ribe, og Niels Kallesen, præst, hvis segl tillige med vort segl er hængt under dette brev til vidnesbyrd om alt det fornævnte.