Tekst efter A
In godes namen amen ♦ Na godes. bort dusend voerhundert in deme seueden yare an sanctorum Uiti et Modesti der hilghen mertelere daghe synt gewesen de erbaren sendeboden van Prutzen to Helsingborgh myt vuller macht van des homeisters vnde des gantzen ordens van Prutzen vnde der eren weghene alze her Frederik van Wallenrode cumpthur to der Mewe .her. Iohan van der Dollen voghet to Roghusen/ Albrecht Rode borghermeister to Thorun. vnde Cord Lessekowe borghermeister to Dantzik to deme allerdurchluchtighesten fursten vnde heren. herren Erike van der gnade godes/ der rike. to Denmarken. Sweden. Norweghen. der Wende. vnde der Ghoten koninghe vnde herteghen to Pomeren. vnde hebben myt eme vnde myt syneme rade ghedeghedinget vnde eenghedraghen to eneme gantzen ende in aller mate alse hir nascreuen steit. ♦ To deme ersten. dat na deme dat de vorbenomede here koning wil dat buwent dat de homeister vorbenomed vnde de orde van Prutzen gebuwet laten hebben vppe deme lande to Gotlande nicht wil breken la[te]n edder wechvoren. men dat he dat buwent gherne beholden wil vntobroken to syneme willen vnde behoeff. so scal he edder syne nakomelinge edder der rike raad. vorbenomed van Denmarken Sweden vnde Norweghen. gheuen vnde entrichten. deme vorbenomeden homeistere vnde deme orden van Prutzen edder eren warhafftighen boden to Calmeren in Sweden. neghendusend engelscher noblen/ edder in werde vor also vele noblen. ok scal de vorbenomede homeister vnde orden desse vorbenomeden noblen edder ere werde dar annamen wanner de vorbenomede here koning edder syne nakomelinge. edder der vorbenomeden rike raad/ de entrichten willen yn noblen edder in werde alse vorscreuen steit. ♦ Vnde so scal de vorbenomede homeister vnde orde van Prutzen. deme vorbenomeden herren koninghe. edder synen nakomelingen. edder weme dat van syner edder der vorbenomeden rike rade weghenn beuolen werde. antworden van staden an dat land Gotland vnde de stad Wisby. vnde dat vorbenomede buwent mit aller vorbenomeden landes. stades vnde buwendes tobehoringe. vrigh qwit vnde ghantz vmbeworen. vnde sunderghen van des homeisters vnde des ordens wegen van Prutzen. also dat de homeister noch de orde. edder de eren. nenerleie rechticheit edder ansprake to deme vorbenomeden lande Gotlande. vnde stad Wisby vnde buwende hebben scholen. vnde de ghenne de dat vorbenomede land vnde stad vnde buwent vnde alle der tobehoringe entfaen vnde nemen scholen van des vorbenomeden herren Erikes vnde syner rike raad wegene alse vorscreuen steit. vnde ok de dar van erer wegene bliuen scholen. de scholen syn yn deme geleide des homeisters vnde des ordens van Prutzen vnde der eren vnde alle der ghenen de vmme eren willen doen edder laten willen sunder alle arch. ♦ Des gelikes schal ok desse vorbenomede betalinge vnde de ghennen de de betalinge entfaen. syn yn geleide des vorbenomeden herren koninges vnde syner drier rike vor alle den ghennen de vmme synen vnde eren willen doen vnde laten willen. bet in Pr{ue}tzen ane alle arch. ♦ Vortmer werit sake dat got vorbede dat yemant. dat vorbenomede land Gotland edder de stad Wisby. deme homeistere edder deme orden oueruallen edder entferdighen wolde binnen der tiid dat desse vorscreuene betalinge rede worde he were we he were. so scholde de vorbenomede herre koning mit synen dren riken. vnde de homeister vnde de orde mit den eren een deme anderen helpen mit truwen vnde mit aller macht dat deme vorbenomeden herren koninge edder synen nakomelingen edder der vorbenomeden rike rade desse vorbenomeden land Gotland vnde stad Wisby vnde buwent. mit alle erer tobehoringe werde vrigh vnde vmbeworen alse vorscreuen steit. vnde deme homeistere vnd deme orden/ de betalinge alse ok vorscreuen steit.♦ Hir mede vnde vortmer vmme godes vnde vurderer vruntscop. vnde gudes vredes willen. so scal geendet gevleghen vnde gesunet syn allerleie twedracht. wedderwille. krich. vnde vnghunst de gewesen synt wente hir to tuschen deme vorbenomeden herren koninge. vnde synen dren riken vppe de enen side vnde deme homeistere vnde deme orden van Pr{ue}tzen vnde den eren vppe de anderen side van des landes to Gotlande vnde der stad Wisby wegene vnde de vorbenomede here koning vnde syne rike. vnde de homeister noch de orde edder de eren edder van Gotlande vnde Wisby nenerleie ansprake noch schuldinghe vnderlang hebben scholen vmme yenegherleie schichte de geschen syn tuschen en allen bet an dessen dagh van deme vorbenomden Gotlande vnde stad Wisby wegene. ♦ Were ouer dat ienich man buten den dren riken vorbenomet beseten. van deme homeistere vnde deme orden to Prutzen. ghelt entfangen hadde vppe Gotland vnde Wisby. alse. se seggen vnde. wolde de homeister. vnde de orde. den. vmme dat ghelt vnde vmme den schaden de van deme ghelde entstaen ys edder entstaen mach. schuldeghen vnde manen. dat de homeister vnde de orde dar ane mit deme vnuorsumet syn. ♦ Doch so schal. koning Erik vnde syne nakomelinge. vnde syne dre rike vorbenomet. vnde Gotland vnde Wisby. noch van der maninge noch van der schuldinge. noch van des gheldes wegene. noch van deme schaden de van deme ghelde entstaen ys. edder entstaen mach. nenerleie maninge ansprake edder noet yn ienegher wise liden van deme homeistere edder deme orden edder den eren. ♦ Vnde offte de vorbenomede here koning edder iemant in synen dren riken ienegherleie wedderwillen edder vmmoet hadde to den ynwonren des landes Gotland vnde der stad Wisby wente to desseme daghe dat schal gentzlik affgelecht vnde vorgheuen syn ane alle arch. ♦ Ok so schal de vorbenomde here koning vnde syne nakomelinge dat land Gotland vnde de stad Wisby vnde alle der ynwonre by alleme rechte vnde vrigheit laten de se van oldinges gehat hebben. mit sulkeme bescheide dat dat vorbenomde land Gotland vnde stad Wisby. vnde ere ynwonre scholen by deme vorbenomden heren koninge Erike vnde synen nakomelingen koningen. vnde by den dren riken vorbenomed eweliken vnde truweliken bliuen. vnde huldighen em vnde sweren em vnde doen eme vnde synen nakomelingen allent dat en boret van rechtes wegene by ereme rechten heren to doende. ♦ Vortmer so scal de here koning edder syne nakomelinge edder der drier rike raad vorbenomed. deme lande to Gotlande. enen breff gheuen dat he se by rechte late alse vorscreuen steit. vnde se scolen eme enen breff weddergheuen. dat se eme vnde synen nakomelingen vnde der dren riken vorbenomed alle stucke doen vnde holden willen yn aller mate alse vorscreuen steit. ♦ Vortmer vmme dat gued dat her Abraham nu hadde vppe Wardberghe vnde ok vmme dat gued dat nu vppe Kalingborch was/ dat gued hefft de hochgeborne vorstinne koninginne Margrete daan vnde antwerdet Albrecht Roden borghermeistere to Thorun. Cord Lessekowen borghermeistere to Dantzik. vnde Wulff Wulfflamme borghermeistere to deme Sunde yn sodanighen vorworden vnde louen alse ere opene breue vthwisen de see er vmme dat vorscreuene gued gegheuen hebben. ♦ Vortmer so ys eynes daghes geramet tuschen deme herren koninge vorbenomed vnde syneme rade vnde dem orden van Prutzen vnde eren steden vnde den anderen steden. den men holden schal to Calmeren vppe pinxsten nu neghest to komende dar sulues to sprekende vnde to ramende vurder vmme vruntscop vnde enynge. dat van beiden siden to vromen vnde to nůtte komen mach myt godes hulpe. ♦ Vortmer de s{oe}s weken vorword/ de vorwisset synt an beiden siden de scholen bliuen by erer vullen macht alse se bebreuet synt. vnde de vorscreuenen vorwort de scal men nicht vpseggen eer men van deme daghe gescheidet des geramet ys to Calmeren to holdende vppe pinxsten neghest komende. wente wi hopen dat men denne to Calmeren vurdere vruntscop ramende moghe werden an beiden siden mit godes hulpe\ ♦ Hir hebben an vnde ouer gewest vnde hebben gedeghedinget/ vnde geramet/ alle stucke vnde articlen in aller mate alse de hir vorscreuen staen. her Frederik van Wallenrode cumptur to der Mewe. her Iohan van der Dollen voghet to Roghusen/ her Albrecht Rode borghermeister to Thorun. her Cord Lessekowe borghermeister to Dantzik her Wulff Wulflam borghermeister to deme Sunde. her Henning Koningesmark. her Axel Petersson her Thrud Hass vnde her Erik Budelsbach riddere. vnde ys gelouet an beiden siden. vnde hebben ere yngeseghele to tughe mit willen vnde witscop gehenget laten an dessen breff. ♦ Gegheuen vnde gescreuen an yare. daghe vnde stede alse hir vorscreuen ys[1] \
I Guds navn amen. Efter Guds fødsel 1400 og i det 7. år på de hellige martyrer Vitus og Modests dag har de hæderlige sendebude fra Preussen på vegne af højmesteren og hele ordenen i Preussen og deres, nemlig hr. Friedrich van Wallenrode, kommendator i Mewe, hr. Johan von der Dolle, foged i Roggenhausen, Albrecht Rode, borgmester i Thorn og Konrad Leskow, borgmester i Danzig, været i Helsingborg med fuldmagt hos den allerhøjeste fyrste og herre, hr. Erik af Guds nåde til rigerne Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern og har forhandlet med ham og hans råd og er kommet til en enig aftale på alle måder, som herefter står skrevet. For det første, eftersom den førnævnte herre konge ikke vil lade det byggeri, som den førnævnte højmester og ordenen fra Preussen har ladet bygge i landet Gotland bryde ned og føre bort, men gerne vil beholde byggeriet i ikke ødelagt stand efter sin vilje og til sit behov, så skal han eller hans efterkommere eller de førnævnte rigers råd fra Danmark, Sverige og Norge i Kalmar i Sverige give og udrede til den førnævnte højmester og ordenen fra Preussen eller deres hæderlige bude 9000 engelske nobler eller en værdi af lige så mange nobler. Endvidere skal førnævnte højmester og orden modtage disse førnævnte nobler eller deres værdi, når som helst den førnævnte herre konge eller hans efterkommere eller de førnævnte rigers råd vil udrede dem i nobler eller en værdi, som står skrevet ovenfor. Og så skal den førnævnte højmester og orden fra Preussen straks overdrage til den førnævnte herre konge eller hans efterkommere, eller hvem det måtte blive befalet, på hans eller de førnævnte rigers råds vegne, landet Gotland og staden Visby og det førnævnte byggeri med alt tilliggende til det førnævnte land, stad og byggeri kvit, frit og helt uden retskrav og i særdeleshed på højmesterens og ordenen i Preussens vegne, således at hverken højmesteren eller ordenen eller deres skal have nogen slags rettigheder eller krav på det førnævnte land Gotland og staden Visby og byggeriet. Og de, som skal modtage og tage det førnævnte land og staden og byggeriet og alt tilliggendet på vegne af den førnævnte hr. Erik og hans rigers råd, som står skrevet ovenfor, og også de, der skal blive på deres vegne, de skal være under beskyttelse fra højmesteren og ordenen i Preussen og deres følge og alle dem, der for deres skyld vil gøre og lade uden al svig. Ligeledes skal også denne førnævnte betaling og de, der modtager betalingen, være under beskyttelse af den førnævnte herre konge og hans tre riger mod alle dem, der for hans og deres skyld vil gøre og lade i Preussen uden svig. Fremdeles, skulle det ske, hvad Gud forbyde, at nogen ville overfalde og fratage højmesteren eller ordenen det førnævnte land Gotland eller staden Visby inden for den tid, hvor denne førnævnte betaling var rede, hvem han end måtte være, så skulle den førnævnte herre konge med sine tre riger og højmesteren og ordenen med deres (folk) hjælpe hinanden gensidigt i troskab og med al magt, så dette førnævnte land Gotland og staden Visby og byggeriet med alt deres tilliggende blev frit og uden retskrav for den førnævnte herre konge eller hans efterkommere eller de førnævnte rigers råd, som står skrevet ovenfor, og højmesteren og ordenen fik betalingen, som også står skrevet ovenfor. Hermed og fremdeles for Gud og fremtidigt venskab og god freds skyld så skal al slags strid, modvilje, krig og ugunst, som har været indtil nu mellem den førnævnte herre konge og hans tre riger på den ene side og højmesteren og ordenen i Preussen og deres (folk) på den anden side angående landet Gotland og staden Visby være afsluttet, bilagt og forsonet, og hverken den førnævnte herre konge og hans riger eller højmesteren og ordenen eller deres eller (de) fra Gotland og Visby skal have nogen krav eller anklager mod hinanden med hensyn til nogen vedtagelser, som er sket mellem dem alle indtil denne dag angående de førnævnte Gotland og Visby. Skulle det ske, at nogen mand bosiddende uden for de førnævnte tre riger havde modtaget penge fra højmesteren og ordenen i Preussen på Gotland og Visby, som de siger, og ville højmesteren og ordenen anklage ham og rykke ham for de penge og for den skade, der er opstået på grund af pengene eller som kunne opstå, så skal højmesteren og ordenen være skadesløse derfor. Dog så skal kong Erik og hans efterkommere og hans førnævnte tre riger og Gotland og Visby ikke på nogen måde tåle nogen rykning, krav eller tvang, hverken på grund af rykningen eller anklagen eller pengene, ej heller på grund af skaden, som er opstået på grund af pengene eller kan opstå, fra højmesterens eller ordenens eller deres side. Og hvis den førnævnte herre konge eller nogen i hans tre riger havde nogen modvilje eller vrede mod indbyggerne i landet Gotland og staden Visby indtil denne dag, så skal det være helt ophørt og tilgivet uden nogen svig. Endvidere skal den førnævnte herre konge og hans efterkommere lade landet Gotland og staden Visby og alle indbyggerne beholde al ret og friheder, som har haft fra gammel tid med sådanne betingelser, at det førnævnte land Gotland og staden Visby og deres indbyggere skal underkaste sig den førnævnte herre kong Erik og hans efterkommere og de førnævnte tre riger evigt og i troskab og hylde ham og sværge ham troskab og gøre for ham og hans arvinger alt, hvad der sømmer sig for dem at gøre mod deres retmæssige herre efter lov og ret. Fremdeles så skal herre kongen eller hans efterkommere eller de førnævnte tre rigers råd give landet Gotland et brev på, at han lader dem blive i deres rettigheder, som står skrevet ovenfor, og de skal give ham et brev tilbage på, at de over for ham og hans efterkommere og de førnævnte tre riger vil gøre og overholde alle punkter på alle måder, som står skrevet ovenfor. Fremdeles angående det gods, som hr. Abraham nu havde på Varberg og også angående det gods, som nu var på Kalundborg, det gods har den højbårne fyrstinde dronning Margrete givet og overdraget Albrecht Rode, borgmester i Thorn, Konrad Leskow borgmester i Danzig og Wulf Wulflam borgmester i Stralsund med sådanne betingelser og forpligtelser, som deres åbne breve viser, som de har givet hende angående det førnævnte gods. Fremdeles så er der mellem den førnævnte herre konge og hans råd og ordenen i Preussen og deres stæder og de andre stæder aftalt et møde , som man skal holde i Kalmar næstfølgende pinse for der at tale og aftale videre om venskab og enighed, så det på begge sider kan komme til nytte og fromme med Guds hjælp. Fremdeles skal de seks ugers våbenstilstand, som er sikret på begge sider, blive ved fuld gyldighed, som de er nedfældet skriftligt, og de førnævnte aftaler skal man ikke opsige, før man er skiltes fra mødet, som det er aftalt at holde i Kalmar næstfølgende pinse, thi vi håber, at man så i Kalmar kan søge at opnå yderligere venskab på begge sider med Guds hjælp. Her har været til stede og har forhandlet og besluttet alle punkter og artikler på alle måder, som de står skrevet her ovenfor, hr. Friedrich von Wallenrode, kommendator i Mewe, hr. Joahn von der Dolle, foged i Roggenhausen, hr. Albrecht Rode, borgmester i Thorn, hr. Konrad Leskow, borgmester i Danzig, hr. Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, hr. Henning Königsmark, hr. Aksel Petersen, hr. Trued Hase og hr. Erik Bydelsbak, riddere, og det er lovet på begge sider, og de har med vilje og vidende ladet deres segl hænge på dette brev til vidnesbyrd. Givet og skrevet i år, på dag og sted, som er skrevet ovenfor.