Tekst efter A:
Ik Hermen van Vitzen knape bekenne vnde betuge openbar an dessem breue dat vmme allerleye schychtynghe vnde stucke de tusschon vruwe Taleken Branten wiif van Podbůsch vnde den van Podbůsch vnde my synt vnde wesen hebben der synt wy nů eens worden vnde vor scheden mit eneme ghantzen ende to der nughe alzo dat ik vnde myne eruen de vorbenomede vruwe Taleken vnde her Hannes vnde her Prytborn gheheten van Podbusch vnde ere eruen qwyt leddich vnde gantzs loes late vor allerl<ei>e ansprake edder stucke mit desseme geghenwardighen breue vnde des to meer bewarynghe vnde groter bekantnisse so hebbe ik vorbenomede Hermen myn ingheseghel vnde myne brodere her Clawes vnde Vicke van Vitzen ere ingheseghele mit willen vnde wytschop henghet laten an dessen breue de gheuen vnde screuen is na godes bord veerteygen hundert iar dar na an deme sosten iare in deme achten daghe na sunte Mertens daghe des hilghen bysschoppes\
Jeg Herman v. Vitzen væbner erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at angående alle slags arvedelinger og punkter, som er og har været mellem fru Taleke Brand, Podebusks kone og dem fra Podebusk og mig, angående dem er vi nu blevet enige og har bilagt vor strid med en fuldstændig afgørelse i tilfredshed, så at jeg og mine arvinger lader den førnævnte frue Taleke og hr. Hans og hr. Predbjørn, der hedder v. Podebusk og deres arvinger kvit ledige og fri for alle krav eller stykker med dette nærværende brev, og til yderligere bekræftelse derpå og stor sikkerhed har jeg førnævnte Herman med viden og vilje ladet mit segl og mine brødre hr. Klaus og Fikke v. Vitzen deres segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet efter Guds fødsel 1400 år derefter i det 6 år på den ottende dag efter den hellige biskop sankt Martins dag.