Tekst efter A:
Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranensis omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino ♦ Ex quo corona nostra Dacie ius in bonis Iohannis Brandsson habuit et Mæte Ienssedotter soror sua et Iens Mattesson. et Iacobus Iensson generi sui. et dominus Iohannes Nielsson de Auentzbergh. miles nobis ius suum in predictis bonis et suis pertinenciis quocumque infra Nøriuciam sitis assignauerant. unde nos predicte Mætte Ienssedotter duas curias in Wlstorp cum tribus landbofæste in Winge ad dies suos ab omni expedicione et onere regio libera et exempta annuimus et concedimus. per presentes. ipsa uero. de medio iam sublata predicte due curie et tria landbofæste heredibus suis sub expedicione regia subiugata cedant perpetuo possidenda. ita tamen quod nec ipsa Mætte nec heredes sui aliquam auctoritatem. habeant predicta bona impignerandi uel uendendi seu quouis modo a se uel corona Dacie alienandi ♦ Datum Aleburgis anno domini mcdsexto. sexta feria infra octauam natiuitatis beate Marie uirginis. nostro ad causas sub sigillo presentibus appenso/ teste Iohanne Swensson Bryms iusticiario nostro.
Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters og hertug af Pommern, til alle, som ser dette brev, hilsen i Herren. Som følge af, at vor danske krone har haft rettigheder i Jens Brandsens gods, og hans søster Margrete Jensdatter og Jens Mattesen og Jakob Jensen, hendes svigersønner, samt hr. Jens Nielsen til Aunsbjerg, ridder, havde overdraget os deres rettigheder i førnævnte gods og dets tilliggender overalt i Nørrejylland, derfor tilstår og indrømmer vi ved dette brev førnævnte Margrete Jensdatter 2 gårde i Ulstrup med 3 landbofæster i Vinge til hendes dages ende frie og fritagne for enhver ledingsafgift og kongelig byrde; men når hun er død, da skal de førnævnte 2 gårde og 3 landbofæster overgå til hendes arvinger til evig besiddelse, men underkastet den kongelige ledingsafgift, dog således at hverken Margrete selv eller hendes arvinger skal have nogen myndighed til at pantsætte eller sælge førnævnte gods eller på nogen måde afhænde det fra sig eller Danmarks krone. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406 på lørdagen i ugen efter den hellige jomfru Marie fødsel under vort rettertingssegl, der er hængt under dette brev, og med Jens Svendsen Brims, vor justitiar som vidne.