1406. 21. juli. Borgen i Tønder


Erik Krummedige, ridder, drost i hertugdømmet Slesvig, erklærer, at dronning Margrete på tinge efter dansk ret har skødet gårdene Grödersby og Pagerö, som hun havde erhvervet af Hartvig og Hans Pogwisch og Hartvig Sehested, til domkirken sankt Peder i Slesvigs bygningsfond og dens forstander Henrik v. See, domprovst sammesteds.

Tekst efter Aa1

Tekst

Iek Eric Crummedyck, en ridder, droste des hertochrykes to Sleswyk, bekenne und betüghe in deszem breve vor alle de ghennen, de nu sin, edder de noch tokomen möghen, dat na gades bord veerteynhundert iar unde in deme sesten iare am sünte Marien Magdalenen avende oppe deme slate to Tundern vor my was de dorchlüchtighe vörstinne vnde vrouwen, vrouwen Margarete, köninghinne to Denemarken, to Sweden unde to Norweghen, dar ik eyn dingh ghesettet hadde na Denschem rechte, alse ik van rechten scolde vnde gaff myt fryen willen vnde myt wolberedenen mode vnde schötede ok darselves redeliken und rechtliken, alse se na Denschem rechte van rechtes weghen scolde, to der doom kerken buwe sunte Peters to Slesswyk to rechtem erve to besittende to ewighen tiden, de veste unde den hof to Grødersbü und den hoff to Paweröh myt alle den dörpen unde güdern unde lansten und myt allen eren tobehöringen, de to den twen höven tobehöret, also alsz se de frigest und all van Hartwich Poggewisken und van Hansz Poggewisken, her Wulff sohn[1] Poggewisken des iungeren seligher dechtnisze, vnde van Hartwighe Sestede ghekofft hadde, und alse er alle dit boven benömede gut alrede to voren oppe dem sülven dinghe van en to rechtem erve vor my geschötet was, also schötede se dat vor an deme erliken manne, hern Henrik van deme Zee, domproveste unde buwemester der vorbenömeden doomkerken to truwer hand, to dem buwe der sulven doomkerken to Sleswyck, darby to blivende to ewighen tiden to rechtem erve. ♦ Dat alle desze vorghenömeden stücke, beyde gave und scötinge vor my Erike Crumedyke, ridder unde droste vorghenömet oppe deme vorgescrevenen dingke also ghescheen sy, alse baven gescreven is, des hebbe ik to merer witlicheit unde vullen komnener ewighen dechtnisze und betüghinge myn ingeseghel gehenget laten an deszem breef unde wy Wulff Poggewisch de eldere, Otto Sestede, Benedictus van Alvelde de iungere, Wolff Poggewisch, Nyckels Iversen, Ions Eskilszen und Erick Nyckelsen, ridder, Hartwich Poggewisch, Marquard van dem Knope, Ywer und Otto Poggewisch, brödere, Claus Schinckel, Hans Kropelin unde Gundi Clawesen, knapen, bekennen und betügen openbar in deszem breve, dat wy myt her Erike Crumedike, deme drosten vorgenömet daran unde aver weren unde seten uppe dem dinghe vorscreven unde dat segen und anhoren, dat de vorghenömede konninghynne desze ghave unde schötinghe vorscreven also dede to der doomkerken buwe to Sleswyck, alse vorbescreven is, des hebbe wy to tüghe unse ingeseghele bi des bovengenömeden drosten ingeseghele ghehenget laten an deszen breff, de gegheven unde screven is an dem iare unde deme dage unde in der stede, als boven screven is.

1. sohn] mellem sohn og Poggewisken er indsat N. i et flueben over teksten.

Oversættelse

Jeg Erik Krummedige, ridder, drost i hertugdømmet Slesvig, erkender og bevidner i dette brev for alle dem, der er nu eller måtte komme fremover, at den højbårne fyrstinde og frue fru Margrete, dronning af Danmark, Sverige og Norge var hos mig efter Guds fødsel 1400 år og i det 6 år på sankt Maria Magdalenes aften på slottet i Tønder, hvor jeg havde nedsat et ting efter dansk ret, som jeg rettelig skulle, og med fri vilje og med velberåd hu gav og tilskødede hun der redeligt og retteligen, som hun skulle efter dansk ret, til Sankt Peders domkirkebygning i Slesvig at besidde til retmæssig arv til evige tider fæstningen og gården Grödersby og gården Pagerö med alle landsbyer og ejendomme og undersåtter med alle deres tilliggender, som hører til de to gårde, som hun havde købt helt fri for alle retskrav, af Hartvig Pogwisch og af Hans Pogwisch søn af hr. Wulf Pogwisch den yngre i salig ihukommelse og af Hartvig Sehested, og da alt dette ovenfor nævnte gods allerede tilforn på det samme ting var tilskødet fra dem til retmæssig arv i mit nærvær, så tilskødede hun det til den hæderlige mand hr. Henrik v.d. See, domprovst og bygmester ved den førnævnte domkirke til tro hånd, til bygningen af den samme domkirke i Slesvig, at blive derved til evige tider til retmæssig arv. At alle disse førnævnte stykker, både gave og tilskødning er sket således i nærvær af mig Erik Krummedige, førnævnte ridder og drost på det førnævnte ting, som det er beskrevet ovenfor, derpå har jeg til yderligere vitterlighed og fuldkommen evig ihukommelse og vidnesbyrd ladet mit segl hænge på dette brev, og vi Wulf Pogwisch den ældre, Otto Sested, Benedict v. Ahlefeld den yngre, Wulf Pogwisch, Niels Iversen, Jens Eskilsen og Erik Nielsen, riddere, Hartvig Pogwisch, Markvard v.d. Knob, Iver og Otto Pogwisch, brødre, Klaus Skinkel, Hans Krøpelin og Gundi Klausen, væbnere, erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi sammen med hr. Erik Krummedige, den førnævnte drost var til stede og sad på det førnævnte ting, og så og hørte, at den førnævnte dronning således gav denne førnævnte gave og tilskødning til domkirkebygningen i Slesvig, som beskrevet ovenfor. Til vidnesbyrd herpå har vi ladet vores segl hænge ved den førnævnte drosts segl på dette brev, som er givet og skrevet i det år, på den dag og det sted, som er skrevet ovenfor.