Tekst efter Aa1
Ieg Hans Andersen[1] * ttill Isendrup[2] hellser alle de dedte breff leser naade oc fred i heren. ♦ Efterdi dett ttimelige liffs wilkor idelig oc alltid stunder til enden oc inte bliuer menisken till ouer aff dett timelig gode foruden det gudfrøictige menisken legger wind paa att skicke ttill endelighd oc gud behagelig brug huilcke ieg fornte Hans Andersen aff en god act oc mening betencker oc ouerweyer i midt sind begierendes efftersom gud giffuer mig naade ttill at skiffte[3] oc foruandle det[4] legemlige gode for det euige paa dett ieg dis ttrygger kan foruente den hundrede fold[5] fruct som throe cristne menisker er louitt aff heren. ♦ Derfor gud allermegtigste den erefull iomfru Maria oc St. Catrine iomfru oc martyr[6] <til> heder oc[7] loff hauer ieg ttill mine foreldre oc aruingers sels salighed sat mig for at opbygge oc fundere itt capell i Roskill domkircke at skulle tillegis iomfru Maria oc St. Catrine udi huilket ieg udveller mitt leyersted ttill hvilcket ieg giffuer oc ieg giffuer oc euig[8] eyendom tillegger alt dette mit gods gaard og tillegger alt indtil eiendom[9] Først giuer ieg min gaard oc gods paa Odden[10] som skiyller x pund korn aarlig langilt, en gaard i ØØruigh[11] son skiyller xii pund korn, i Orerrup[12] skyller 6 pund xvi skiepper korn, i Siuff ii pund korn[13] , i Ørstede skiyller iiii pund korn oc en øørte[14] , i Wemmeløff viii pund korn, i Gryderup[15] et pund korn, i Klackstrup[16] 1 skilling grot, Nybylle[17] ii pund korn, i Ugerslev[18] ii pund korn med alle forneffnte godses rette tilligelse, som[19] agre, eng, skou, fiskevand, voet oc thyrrt, rorrendes og urørendes inte undertagen huad naffn det neffnis kan med obne beseylede breffue paa samme godses adtkom med all den rettighed mig kan udi fornte gaarde tillfalde huillcke fornte capell ttilligelse lagt[20] till it prebend i Roskill domkircke kallet prebende Ro<ta>[21] som her Lauues Nilson[22] canick i Roskill nu i werre hauer med* Quandløse kircke ttill huilken mig ttill all rette tillhører ius patronatus[23] met all samme kirckes rettighed og ttillegelse af virdige fader bisp Peder af hans hederlige capitels i Roskill raad og samtykke ieg giver og afhender al den rettighed mig derudi ttillfalle kan i saa maader att allt dette skallt tillsammen vere itt prebend oc canikedom, som en prest skal med forlenis med saadan vilkaar att ieg i min liffstid skal haue full mact oc frit were at presentere till fornte canikedom nar det vacerer en beqwem person hvilken ieg nu presenterer fornte her Lauues Nilson men nar ieg affdøer skall den eldste aff min slegt som fører mit skiold og vaben med lige dannelse og fadcoen som ieg nu bruger illigemaade haffue fuldmagt at presentere ttill samme canickedom en beqvem person saa tidt og offte det vacerer. Idtem skal altid den som bliver forlenet med samme canickedom were forpligt euindelig at holde en wor frue mesze siungen om løuerdagen paa den time som pleyer at holle misze fore sacristie alter og de andre dage om ugen holle en lese mesze i fornte capel for min mine foreldres og aruingers selle skall oc eyermanden til samme canickedom holle aarlig en artid med meszer og vigiliis udi Roskill domkirke choer paa den dag ieg affdød er for en mark søll ud af huilken marck søll canicker som er ttillstede i meszen oc vigiliis skall haue en halv[24] marck sølf perpetui uicarii 1 skilling grot <.....>[25] ♦ Nar gud kaller mig aff denne verden da skulle canikerne perpetui uicarii oc uicarii i Roskill domkirke udgaa mod mitt lig oc dett indfølge med gudelighed hørsommelighed efter sedvane oc neruerende begaa min begraffuelse ♦ Ttil hvis ydermere vindisbyrd oc stadfestning er mit insegell med fornte verdige fader bisp Peder bisp i Roskill hederlig capitelles der sammesteds her Anders Iacobsen Lunge Gydestaff Laassøn[26] Laassøn rideris Godeslo[27] Ulff Oluff Ollsen Lunge, Esbern Bille og Peder Beigers[28] aff vaabenn hengde her neden for giuitt itt tthusind fire hundrede paa dett sette fierde pinsdag.
Jeg Jens Andersen til Estrup hilser alle dem, der læser dette brev, med nåde og fred med Gud. Eftersom det timelige livs vilkår idelig og altid stunder til ende, og intet bliver menneskene til overs af det timelige gods undtagen det, gudfrygtige mennesker lægger vind på at give til endeligt og gudvelbehageligt brug, hvilket jeg fornævnte Jens Andersen i en god hensigt og mening betænker og overvejer i mit sind, idet jeg ønsker, eftersom Gud giver mig nåde dertil, at ombytte og forvandle det legemlige gods med det evige, for at jeg des tryggere kan forvente den hundredfold frugt, som Herren har lovet troende kristne mennesker. Derfor har jeg til hæder og ære for den almægtige Gud, den ærefulde jomfru Maria og jomfruen og martyren sankt Katrine foresat mig til mine forældre og arvingers sjæles frelse at opføre og indstifte et kapel i Roskilde domkirke, som skal tillægges jomfru Maria og sankt Katrine, i hvilket jeg vælger min begravelse, til hvilket jeg giver og til evig ejendom henlægger alt dette mit gods, gårde og ejendom. Først giver jeg min gård og mit gods på Odden, som skylder ti pund korn i årlig afgift, en gård i Ørninge, som skylder tolv pund korn, i Urup, skylder seks pund seksten skæpper korn, i Syv, to pund korn, i Ørsted, skylder fire pund korn og en ørtug, i Vemmelev, otte pund korn, i Gryderup, eet pund korn, i Slagstrup, 1 skilling grot, Neble, to pund korn, i Ugerløse, to pund korn, med alt det fornævnte gods' rette tilliggende, som er agre, eng, skov, fiskevand, vådt og tørt, rørligt og urørligt, intet undtaget, med hvilket navn det end kan benævnes, med åbne beseglede breve på samme gods' adkomst, med al den rettighed, der kan tilfalde mig i fornævnte gårde, hvilket fornævnte kapels tilliggende lagt til en præbende i Roskilde domkirke, kaldet præbenden Rota, som hr. Lars Nielsen, kannik i Roskilde, nu sidder inde med tillige med Kvanløse kirke, til hvilken patronatsretten tilhører mig med al ret, med hele samme kirkes rettighed og tilliggende giver jeg med råd og samtykke af den ærværdige fader biskop Peder og hans hæderværdige kapitel i Roskilde og afhænder al den rettighed, som kan tilfalde mig dertil på samme måde, at alt dette tilsammen skal være en præbende og kanonikat, som skal overdrages til en præst på sådant vilkår, at jeg i min levetid skal have fuldmagt og fri rådighed til at præsentere en passende person til fornævnte kanonikat, når det er ledigt, til hvilket jeg nu præsenterer fornævnte Lars Nielsen; men når jeg afgår ved døden, skal den ældste af min slægt, som fører mit skjold og våben med samme opbygning og form, som jeg nu bruger, på samme måde have fuldmagt til at præsentere en passende person til samme kanonikat, så tit og ofte det er ledigt. Fremdeles skal den, som får samme kanonikat overdraget, altid være forpligtet evindeligt til at holde en sungen messe for Vor Frue om lørdagen på det tidspunkt, da man plejer at holde messe for sakristialtret, og de andre dage i ugen til at holde en læsemesse i fornævnte kapitel for min, mine forældre og arvingers sjæle. Indehaveren af samme kanonikat i Roskilde domkirkes kor på den dag, jeg er afgået ved døden, for en mark sølv, ud af hvilken mark sølv de kanniker, som overværer messen og vigilierne, skal have en halv mark sølv, de evige vikarer een skilling grot [.....]1) Når Gud kalder mig bort fra denne verden, da skal kannikerne, de evige vikarer og vikarerne i Roskilde domkirke gå mit lig i møde og følge det ind med fromhed og sømmelighed efter sædvane, og forrette min begravelse i deres tilstedeværelse. Til yderligere vidnesbyrd og stadfæstelse herpå er mit segl tillige med fornævnte ærværdige fader biskop Peder, biskop i Roskildes, hæderværdige kapitels sammesteds, hr. Anders Jakobsen Lunges, Gustav Leekssons, riddere, Gøzlaf Ulfs, Oluf Olufsen Lunges, Esbern Billes og Peder Bægers, væbnere, hængt herunder. Givet 1406 fjerde pinsedag.