1406. 4. maj. Ålborg


Kong Eriks rettertingsvidne, at fru Maren, datter af Svend i Kær og enke efter Mads Torkilsen, oplod og skødede al sin fædrene arv, som hendes farbror Torkil Myg havde haft i værge, og al sin arv efter hr. Niels Myg til hr. Peder Nielsen af Ågård på dronning Margretes vegne.

Tekst efter A

Tekst

Wy Erik meth guths nadhæ Danæ Swerighes Norghes Gothes ok Wændeske koningh ok hærtwe i Pomæren kungøræ allæ mæn ther thesse breff see æller høræ/ at aar eftir wars herræ fødhelse aar thusund fiire hundreth pa thet sætæ/ thæn tiisdach nest eftir hælghe kors dach inuencionis war skikket fore hedherlighæ fadhræ meth guth biscoper Bo i Arus ok Pæther aff Wendelsysle oc andre wælborne mæn hær Iens Nielssøn aff Awensbergh Iohan Skarpenbiergh oc Iæip Lawesøn/ riddere/ Nis Strangæssøn/ Ieip Kirt/ Taghæ Nielssøn/ Palne Kirt/ Thomas Magnussøn Ies Nielssøn/ ok Cristiern Nielssøn ther tha wart rætærthing fore sadhæ oc holde i Alæborgh oc fore andræ mangæ flere gothæ mæn ther tha nærwærendes waræ hørdhæ oc sawthæ husfrw Marinæ Swen i Kær datter Mathis Thorkilssøn eftir leuære oc hwn wplod afhende oc skøte til ewinnelich eyghæ. een wælboren man hær Pæther Nielssøn aff Agardh riddere/ pa een howboren forstinne oc fruwe wæghnæ drotningh Margrete meth guths nadhæ Waldemars Danæ konings dater all oc huar synderligh hennes arff ther Thorkil Myg hennes fatherbrodher in tok eftir hennes fadher Swen i Kær meth henne ther hwn iomfru war oc vmyndich ærfue iordhæ gots/ oc pantægots/ e huar thet laa i Danmark./ afgøræ. boskap. bopeninge oc al annen arff/ rørende oc vrørende e huat helst thet war æller thet heed ♦ Item lod then sammæ Marinæ vp afhende oc skøte til ewinnelich eyghæ pa then sammæ tiidh ok stedh thæn sammæ fornemde her Pæther Nielssøn pa forscrefne howboren forstinne oc fruwe wæghnæ all oc huar synderligh arff ther hwn ærfdhe eftir hær Nis Myg riddere halfft hans æ<r>fue iordhæ gots e. huar thet ligger i thysse thry righe/ oc al annen hennes del i alt hans købe oc pantæ gots/ møller gul oc sylff/ afgøræ hingxtæ hestæ stodh oc wilhors ok i alle handæ boskapp ok bopeninge rørende ok vrørende huat hælst thet ware eller thet hede/ ok al andræ stucke som henne kunne til arff kommæ eftir fornemde her Nis Myg/ hennes father brodher søn ♦ Oc gaff then samæ Marinæ pa then sammæ tiidh ok stædh/ then fornemde howboren forstinne ok fruwe ful macht the. gots ok arff rørende ok vrørende/ som fore star screfuet/ vt at krefuæ/ ok vp at beræ/ brughæ ok nydhæ eftir sin nyttæ ok wiliæ/ til ewinnelich eyghæ/ ♦ Ok kendes thæn sammæ forscrefne Marinæ pa then sammæ tiidh ok stædh sigh at hafuæ fult wærdh ok fee at hafuæ vpboræt aff then fornemde howboren forstinne oc fruwe eftir sit ia nøwe oc minne for al oc huar synderlich the forscrefne gots oc arff rørende oc vrørende/ ♦ Oc thackæthe henne for goth berethning oc bant sich til oc sinæ arwingæ at frii ok frælsæ thæn forscrefne howboren forstinne ok fruwe oc hennes eftir komere all oc huar besynderlighæ the forscrefne arfuæ oc gots i allæ madæ som fore scrifuet star fore huar mans til tall ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum ad causas presentibus duximus apponendum ♦ Datum anno die et loco quibus supra teste Iohanne Swenssøn dicto Bryms iusticiario nostro.

Oversættelse

Vi Erik, med Guds nåde de danskes, Sveriges og Norges, de venders og goters konge og hertug i Pommeren, kundgør for alle mænd, der ser eller hører dette brev, at år 1406 efter vor Herres fødsel, tirsdagen efter den dag, da det hellige kors blev fundet, fremstod fru Maren, datter af Svend i Kær og enke efter Mads Torkilsen, for de hæderværdige fædre i Gud biskopperne Bo af Århus og Peder af Vendsyssel samt andre velbyrdige mænd, nemlig hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, Johan Skarpenberg og Jakob Lavesen, riddere, Niels Strangesen, Jakob Kirt, Tage Nielsen, Palle Kirt, Thomas Mogensen, Jens Nielsen og Kristian Nielsen, som da sad i spidsen for og afholdt vort retterting i Ålborg, og for mange andre gode mænd, som da var til stede og hørte og så det; og hun oplod, afhændede og skødede til den velbyrdige mand hr. Peder Nielsen af Ågård, ridder, som repræsentant for den højbårne fyrstinde og frue, dronning Margrete, med Guds nåde datter af Valdemar, de danskes konge, til evig besiddelse alt og hvert enkelt af hendes arv, som hendes farbroder Torkil Myg overtog efter hendes fader Svend i Kær sammen med hende, da hun var jomfru og umyndig, arvejordegods såvel som pantegods hvor det end var beliggende i Danmark, med udredelser, løsøre, penge og al anden arv, rørligt og urørligt, hvad det end var eller kaldtes. Fremdeles oplod afhændede, og skødede samme Maren på samme tid og sted samme fornævnte hr. Peder Nielsen som repræsentant for føromtalte højbårne fyrstinde og frue hele den arv, som hun arvede efter hr. Niels Myg, ridder, til evig besiddelse, nemlig halvdelen af hans arvejordegods, hvor det end er beliggende i disse tre riger, samt hele hendes øvrige part i alt hans købe- og pantegods med møller, guld, sølv, udredelser, hingste, heste, stod og utæmmede heste samt i alt slags løsøre og i bopenge, rørligt og urørligt, hvad det end var eller kaldtes, endvidere alt andet, som kunne tilfalde hende som arv efter nævnte hr. Niels Myg, hendes farbroders søn. Samme Maren gav på samme tid og sted fornævnte højbårne fyrstinde og frue fuldmagt til at opkræve og oppebære, bruge og nyde det gods og den arv, rørligt såvel som urørligt, der står nævnt foran, til sin nytte og efter sin vilje til evig besiddelse. Samme fornævnte Maren erkender, at hun på samme tid og sted har oppebåret fuld værdi og betaling for hver især af fornævnte gods og arv, rørligt som urørligt, i overensstemmelse med sit jaord, til sin tilfredshed og efter sit samtykke af fornævnte højbårne fyrstinde og frue. Og hun takkede hende for god betaling og forpligtede sig og sine arvinger til at fri og frigøre føromtalte højbårne fyrstinde og frue samt hendes efterkommere hele den føromtalte arv og godset hvert især i alle henseender, sådan som foran står skrevet, mod krav fra hvemsomhelst. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort rettertingssegl hænge under dette brev. Givet år, dag og sted som ovenfor med Jens Svendsen, kaldet Brims, vor justitiar, som vidne.