Tekst efter A:
Allæ mæn thettæ breff seer æller hørær læsd/ helsnæ wy. Magnæs priær ii Randers/ Nychles Thordsøn ther præster æræ. Nychles Raband. borghæmæster. Iøns Swartæsskuttæ. Anders Swænsøn. Nichles Mychilsøn Barfood. Nichlæs Fynsøn ogh Iøns Rampy. ratmæn ii thet same steth/ ewynnæligh meth guth/ ♦ Ogh kungøræ wy thet foræ allæ/ ad aar æfter wars herræ aar thusænd. firæhundret pa thet sætæ aar/ then mandagh næst æfter quasi modo geniti. waræ foræ oss ogh andræ dondæ mæn som tha næær waræ pa wort bything ii Randers to gothæ quinnæ Elsuff Iøns Røuerskyttæs æfterleuæ ogh hennæ datter Ælnæ then fornæfndæ Iøns Røuerskyttæs datter ogh aruingæ/ meth samfæld leuendæ røst wetherkendes thøm ængen ræt adhauæ ii then garth huilken Symæn Iønssøns father forthum ii bothæ/ ii sanctæ Martæns soghen ligger meth oss ii Randers næst wæsten fra Pæther Langbeens garth/ ther then forscrefnæ Symæn Iønssøn forbrøød ogh til kungens hand meth rætæ feeld. ♦ Framdeles allæ breff som then forscrefnæ Iøns Rouerskuttæ æller the fornæfndæ gothæ quinnæ pa thensamæ garth. hauæ thøm mæltæ the døthæ ogh ængen makt adhauæ/ naar ogh hwaræ the her æfter fynnæs. ♦ Thessæ forscrefnæ stukkæ hørthæ wy ogh sauwæ hwilkæ wy wydnæ framdeles meth thettæ breff ogh waræ inceglæ/ foræ allæ ♦ Aar. steth. ogh. dagh som forsauth ær.
Vi Mogens, prior i Randers, Niels Tordsen, præster, Niels Raband, borgmester, Jens Sorteskytte, Anders Svendsen, Niels Mikkelsen Barfod, Niels Finsen og Jens Rampe, rådmænd sammesteds, hilser alle, der ser dette brev eller hører det blive læst, evindelig med Gud. Vi bekendtgør for alle, at år 1406 efter vor Herres fødsel mandag efter den første søndag efter påske fremmødte for os og andre dannemænd, der da var tilstede på vort byting i Randers, to gode kvinder, nemlig Elisabeth, Jens Røverskyttes enke, og hendes datter Elene, nævnte Jens Røverskyttes datter, hans arvinger. Med enstemmig lydeligt røst anerkendte de, at de ingen ret havde til den gård, som Simon Jensens fader tidligere boede i, beliggende i sankt Mortens sogn hos os i Randers lige vest for Peder Langbens gård. Hvilken den fornævnte Simon Jensen forbrød, og den blev med rette dømt til kongens hånd. Fremdeles erklærede de alle breve, som nævnte Jens Røverskytte eller de fornævnte gode kvinder har på samme gård, for døde og ganske uden gyldighed, nårsomhelst og hvorsomhelst de end findes for fremtiden. Disse fornævnte punkter hørte og så vi, hvilket vi fremdeles bevidner med dette brev og med vore segl over for alle. År, sted og dag, som sagt ovenfor.