Tekst efter Aa
Grosmechtige irluchte vorstynne gnedige vrowe Vwer hochwirdiket briffe [a] vns in vortziten vnd ouch nu by desem kegenwortigen vwern bothen gesant habe wir mit tzymelicher wirdiket entfangen vnd wol vornomen in den vwer grosmechtiget begernde ist/ das wir vwer vnd vwers sones beste kegen vnserm gnedigen hern homeister ramen welden das vch Godlande vnd Wysbu kortzlich wider mochte werden gelich alse de stete vnsern hern homeister dor vmme bittende vnd manende sint in iren briffen ♦ Gnedige vrowe Wir haben alle wege tzu beheglichet vwer durchluchtiket an guten fryden vnd steter vruntschaft czwisschen vwer koninglichen wirdicheit vnd vnser hern homeister ghesprochen als wir alle cziit gerne ton wellen Nemelichen hette wir gern geseen das eyn iderman das syne dortzu her recht mochte habin gehat hette Dor vmme habe wir vwer hochwirdeket mannich stunt geschrebin von manchirleye gutern hir in das land tzu hus horende de in iuwen landen sint geborgen vnd tzu lande geslagen vnd sunderlich von den gutern <de> in den czwen schiffen Lambert Iungen vnd Iohan van der Heyde sint gewest das sy den inwonern dis landes den sy czubehorende sint gewest vnd synt wider worden weren so das keyne pandunghe in fridelichen tagen de czwisschen vch vnd vnserm hern homeister vorgescrebin geschen were in mynrunghe der priuilegien de von vwern vorfaren vnd vch dem ghemeynen kouffmanne gegebin sint vnd vorsigelt/ dor von wir ydoch noch czur tzyt von vch sotane antwort nicht enhaben/ das dy ghene den die gutere tzubehorende sint daran sint vorn{ue}get so das wir vmme den vnwillen der pandunge nicht en wissen was wir mit geliche vnserm hern homeister rathen torren/ Welde abir vwer grosmechtiket alzo dorczu gedengken das de guter mitdenander wider gekeret worden so welde wir ouch gerne alzo vor vwer vnd vwers sons beste mit bethe vnd manunghe kegen vnsern hern homeister ramen das god weys noch alle vnserm vormoghen.
Stormægtige oplyste fyrstinde, nådige frue. Eders højværdigheds breve, sendt til os tidligere og også nu ved dette Eders nærværende bud, har vi modtaget med passende værdighed og optaget vel, de breve, hvori Ederes stormægtighed begærer, at vi skal stræbe efter Eders og Eders søns bedste over for vor nådige herre højmesteren, så at Gotland og Visby også snart kunne blive Eders, ligesom stæderne beder og rykker vor herre højmesteren om i deres breve. Nådige frue, vi har alle vegne talt til Eders højheds tilfredshed i god fred og stadigt venskab mellem Eders kongelige værdighed og vor herre højmesteren, ligesom vi altid gerne vil gøre det. Især havde vi gerne set, at enhver havde haft sit, hvortil han kunne have ret. Derfor har vi skrevet til Eders højværdighed mange gange om meget gods, der hører til her i landet, som er bjærget i Eders lande og drevet i land og især om det gods, som har været i de to skibe, Lambert Jungens og Johan v. d. Heides, at det igen er kommet tilbage til indbyggerne i dette land, som det har tilhørt og tilhører, så at der ikke skete udpantning i fredelige dage, som før skrevet mellem Eder og vor førnævnte herre højmesteren, til formindskelse af privilegierne, som er givet af Eders forfædre og Eder til hansekøbmanden og beseglet, hvorom vi dog endnu ikke har sådant svar fra Eder, at de, som godset tilhører, er tilfredsstillet derved, så vi angående striden om udpantningen ikke ved, hvad vi tør råde til sammen med hr. højmesteren. Men ville Eders stormægtighed tænke derpå, at godset samlet bliver givet tilbage, så vil vi også gerne således stræbe med bøn og rykning hos vor herre højmesteren efter al vor formåen til bedste for Eder og Eders søn, som Gud ved.