Tekst efter A
Mynen wylghen denst thů vorn. vnde wes ik gudes vor mach. ♦ Wethet leůe here her homeystere dat ik wol sprak myt deme byscoppe van Ryge dar hee was by deme konynghe. vnde hee my bat dat ik dar tů helpen scolde dat myn [1] here hertogh Bugslaf myt deme konynghe nyne enynghe scolde maken ieghen iw\ vnde ieghen den orden dat hebbe ik ghemaket myt vrunde hulpe dat dar noch nycht ane scheen ys. wo doch zo hebbe see syk vruntlyken seeden. ok vnt bede ik leůe here iw. thů dat de konyngh van Polen sent synen raat thů deme konynghe van Dennemarken vmme eyner enynghe wyllen dat see syk vor enen wyllen thů zamende. dat leůe here dar vp denken wat iw dar nůtte ane ys ok bydde ik iw leůe here dat gy vp my denken alze vmme den grothen scaden den my hebben ghedan de iwen. alze ik lesten iwe gnade vor mande do ik lest by iw was. wenthe wes ik vor varen dan des iw vnde[2] deme orden tů scaden komen mach. dat scal iw wol tů wethende werden des ik myt lyke vnde myt eren důn mach. vnde dar scal nycht ane sparet werden dach vnde [3] nacht vnde bydde iw leůe here. dat gy my wyllen senden iwen leyde bref[a]. by dessen ieghenwardigen boden. wor ik queme an iwe lant tů iwen bedegheren. dat ik machte velych komen vnde theen tů iw. vnde af. vnde bůholdet leůe here[4] dyt by iw. dat id nych vth kome dat id my scaden moghe ♦
By my her Claws Kamykken ryddere/ vnde voghet hertogh Bugslaus.
Min villige tjeneste tilforn og hvad jeg formår af godt. I skal vide, kære hr. højmester, at jeg visselig har talt med biskoppen af Riga, da han var hos kongen, og han bad mig om at bidrage til, at min herre hertug Bugislav ikke indgik en overenskomst med kongen mod Eder og mod ordenen. Det har jeg gjort med frænders hjælp, så der endnu ikke er sket noget, selv om de har mødtes venskabeligt. Så lader jeg Eder vide kære herre, at kongen af Polen sender sin råd til kongen af Danmark angående en overenskomst om, at de vil slutte sig sammen. Tænk på, kære herre, hvad nytte I kan have deraf, og jeg beder Eder, kære herre, om at tænke på mig, nemlig angående den store skade, som Eders har påført mig, og som jeg påtalte over for Eders nåde, da jeg sidst var hos Eder. Hvad jeg så erfarer, som kan komme Eder og ordenen til skade, det skal jeg visselig lade Eder vide, som jeg kan gøre med føje og ret og med ære. Derpå skal der ikke blive sparet, hverken dag eller nat, og jeg beder Eder, kære herre, om I vil sende mig Eders lejdebrev ved dette nærværende bud, så jeg, når jeg kommer til Eders land og til Eders herrer, kan komme til og fra Eder i sikkerhed, og kære herre, stå inde for, at jeg ikke kommer ud for noget, der kunne skade mig.
Klaus Kameke, ridder og foged hos hertug Bugislav.