Tekst efter A:
Dit sint de deghedinghe dar de hoghgheborne vorste vnde here her Hinrek bisschop to Osenbrůgghe greue to Holsten etcetera op de enen side vnde de dorluchtede vorstinne vnde vrouwe vrouwe Elysabeth hertoghinne to Sleswyk greuinne to Holsten etcetera op de andere[n] syde vrentliken mede vorenet sint vmme alle ansprake de erer een to dem anderen hadde in desser wys alse hir na schreuen steyt\ To dem ersten so scholen alle schuldeginghe vnde allerleye ansprake de erer een to dem anderen heft in g{oe}den. bestande blyuen ses gantze iar al vmme de nv negest tokomende sint vnde wanne de ses iar vore ghan sint wyl denne erer ienigh den anderen anspreken de schal em dat dar na en gantz iar to vorne kundeghen\ <2> Oppe desse vrentliken deghedinghe schal greue Hinrek vorbenomet hebben van der hertoghinnen vorescreuen vnde van eren kynderen dat land to Vemeren myd deme sclote Glambeke also vry alse de hertoghinne vorbenomet vnde ere kyndere dat nv hebben\ <3> Wes auer vorpandet vorwyset efte vorzeth is in dem vorbenomeden lande vnde sclote dat magh he losen alse de breue vthwysen de dar op ghegheuen sint eft he wyl\ <4> Ok schal he enen iewelken berechte laten he sy gestlik edder werlik vnde schal en helpen eneme iuwelken in goeden truwen alse he vordest kan dat em sche dor he recht ane is\ <5> Ok so schal he hebben van der hertoghinnen vorbenomet vnde van eren kynderen den hof vnde de stad to Oldenborch myd der tobehoringhe alse her Volrade van K{uv}rne dat hadde vnde magh dat ok suluen losen eft he wyl vor also vele also dar id nv vore vthe steyd\ <6> Dit vorbenomede land to Vemeren myd deme sclote Glambeke vnde myd Oldenborch alse dat vorbenomet is schal greue Hinrek vorbenomet hebben to tr{uv}wer hand der hertoghinnen vnde eren kynderen vorbenomet in desser wys dat wanne desse vorbenomeden ses iar vmme komen syn vnde wyl ener en den anderen denne ierghen vmme anspreken. so schal erer en dem anderen dat een iar to voren k{uv}ndeghen alse vorschreuen is vnde wanne dat sulue iar vore ghan is so schal greue Hinrek vorbenomet der hertoghinnen vnde eren kynderen vorbenomet dit vorbenomede land to Vemeren myd deme sclote Glambeke vnde myd Oldenborch alse dat vorbenomet is to vorne wedder antwerden brukeliken vnde vnbeworne in ere were eer erer een den anderen ierghen [umme anspreken] sunder de vorsetenen renthe de he dar nv ane vynt. vnde hadde greue Hinrek vorbenomet dar wes ane ingheloset bynnen dessen vorbenomeden iaren vor also vele geldes alse dat he dat vore ingheloset[1] heft dar schalmen em vol vore doen er he de vorbenomede land vnde sclote wedder van sick antwerdet\ <7> Vortmer weme greue Hinrek vorbenomet setten wyl oppe desse vorbenomeden sclote bynnen dessen vorbenomeden iaren vnde tyden dat scolen goede lůde wesen van ridderen vnde knechten boren vnser landl{uv}de vnde de scholen der hertoghinnen vnde eren kynderen vorbenomet ere openen besegelden breue dar op gheuen dat wanne desse ses iar vnde dat iar der to segghinghe vorghan syn alse vorschreuen is dat se denne scholen der hertoghinnen vorbenomet vnde eren kynderen dit vorbenomede land Vemeren vnde den Glambeke vnde Oldenborch alse dat vorscreuen is brukeliken in ere were wedder antwerden eer greue Hinrek vorbenomet de hertoghinnen vnde ere kynder vorbenomet edder er de hertoghinne vnde ere kyndere greuen Hinreke ierghen vmme anspreken\ <8> Vortmer schal erer een dem anderen bynnen dessen vorbenomeden iaren vnde tyden alle dyngh in goeden trůwen to dem besten keren\ <9> Ok schal erer en den anderen bynnen dessen vorbenomeden iaren nerghen ane hinderen edder bewerren in alle deme dat malk nv in den weren heft vnde dar to in alle deme dar malk recht to heft\ <10> Were ok dat de hertoghinne vorbenomet vorstorue dat god vorbede edder ok sick voranderde so schal dat vmme de vormunderschop gan alse en recht is\ <11> Vortmer vmme de stad to der Hilgen hauene vnde vmme den Stapelholm vnde vmme de twe kerspele Campen vnde Croppe de greue Hinrek vorbenomet esschet heft bouen dat land to Vemeren vnde bouen den Glambeke vnde bouen Oldenborch vorbenomet dat schal stan to der koninghinnen van Dennemarken wer he dar wes van hebben schal edder nicht. Seght de koninghinne dat he dar wes van hebben schal. dat schalme em volgen laten Seght se ok dat he dar nicht van hebben schal so schal he dat dar by blyuen laten\ <12> Were auer dat de koninghinne vorbenomet dar nichtes vmme segghen wolde so schal greue Hinrek vorbenomet sick n{oe}oghen laten in deme lande to Vemeren. myd deme sclote Glambeke vnde myd Oldenborch alse dat vore schreuen is op alsulke dedinghe alse vorscreuen steyd. vnde dar scholen se beyde greue Hinrek vnde de hertoghinne vorbenomet vmme ryden vor de vorscreuen koninghinnen\ <13> Vortmer scholen desse dedinghe alle den anderen dedinghen vnde breuen de hertogh Gherd vnde greue Albrecht zeligher dechtnisse vnde greue Hinrek vorbenomet brodere vnder sick ghehad vnde gheuen hebben vnde ok den breuen de greue Hinrek vnde de hertoghinne vorbenomet vnder sick ghegheuen hebben to nenem schaden efte vorvanghe komen men de scholen by erer vollen maght blyuen♦ Ouer dessen deghedinghen hebben ghewesen de erliken lude her Hartwich Heesten. her Syuerd Dosenrode. her Hinrek van Reuentlo her Gotschalk Rantzow. her Wlf Pogghewisch de eldere her Detlef Walstorp her Syuerd Smalstede her Erik Crůmmedyke. her Marquerd van Sygghem. her Detlef Rixtorp. riddere. her Hinrek Westhof. borghermester to Lubeke her Meynard Buxtehude borghermester to Hamborch. Hartwich van Ouwe Otte Wiltbergh Hartwich Pogghewisch vnde Clawes Leembeke knapen vnde vele anderen goeden louen werdigher lude. Dit it ghescheen to deme Kyle na godes bord virteynhundert iar dar na in deme sesten iare in des hilgen nyen iares daghe.
Dette er de aftaler, som den højbårne fyrste og herre hr. Henrik, biskop af Osnabrück, greve af Holsten etc. på den ene side og den høje fyrstinde og frue fru Elisabeth hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten etc. på den anden side venskabeligt og i enighed har indgået vedrørende alle krav, som den ene af dem havde over for den anden på denne måde, som herefter står skrevet. <1> For det første så skal al gæld og alle slags krav, som en af dem har over for den anden angående gods forblive bestående i de næstfølgende seks hele år, og hvis en af dem, når de seks år er gået, vil rejse krav mod den anden, så skal han forkynde det for ham et helt år i forvejen. <2> Efter denne venskabelige overenskomst skal førnævnte grev Henrik fra den førnævnte hertuginde og fra hendes børn have landet Femern med slottet Glambek helt frit for retskrav, som den førnævnte hertuginde og hendes børn nu har det. <3> Men hvad der er pantsat, overdraget en anden herre eller stillet som sikkerhed i det førnævnte land og slot, det kan han udløse, hvis han vil, som de dokumenter udsiger, som er givet derpå. <4> Han skal også lade enhver beholde sine rettigheder, han være gejstlig eller verdslig, og skal hjælpe enhver i troskab, så godt han kan, så der tilkommer ham det, han har ret til. <5> Fra den førnævnte hertuginde og fra hendes børn skal han også have gården og staden Oldenburg med tilliggende, som hr. Volrad v. Kuren havde det, og han kan også selv, hvis han vil, udløse det for så meget, som det tidligere er pantsat for. <6> Det førnævnte land Femern med slottet Glambek og med Oldenburg som det er nævnt ovenfor, skal førnævnte grev Hinrek have til tro hånd for den førnævnte hertuginde og hendes børn på sådan måde, at når de førnævnte seks år er omme, hvis da den ene vil stille krav om noget til den anden, så skal en af dem forkynde det for den anden et år i forvejen, som det er nævnt ovenfor, og når det samme år er ovre, så skal førnævnte grev Henrik igen overdrage det førnævnte land Femern med slottet Glambek og med Oldenburg til den førnævnte hertuginde og hendes børn, som nævnt ovenfor, til fuld rådighed og uden retskrav i deres varetægt, inden nogen af dem stiller krav til hinanden undtagen det fastsatte udbytte, som han nu får deraf. Og havde førnævnte grev Henrik indløst noget deraf inden for disse førnævnte år, ligeså mange penge som han har indløst for, skal man godtgøre ham, før han igen giver det førnævnte land og slot fra sig. <7> Fremdeles hvem førnævnte grev Henrik vil sætte på dette førnævnte slot inden for disse førnævnte år og tider, det skal være gode folk af riddere og svende vore fødte landsmænd, og de skal give den førnævnte hertuginde og hendes børn deres åbne beseglede breve på, at når disse seks år og året for opsigelse er forbi, som beskrevet ovenfor, da skal de overdrage den førnævnte hertuginde og hendes børn det førnævnte land Femern og Glambek og Oldenburg, som det er skrevet ovenfor, med fuld råderet i hendes/deres varetægt, før førnævnte grev Henrik stiller krav over for den førnævnte hertuginde og hendes børn eller før hertuginden og hendes børn stiller nogen krav over for grev Henrik. <8> Fremdeles skal den ene af dem over for den anden vende alle ting til det bedste i troskab inden for disse førnævnte år og tider. <9> Endvidere skal den ene af dem inden for disse førnævnte år ikke hindre eller forulempe den anden med hensyn til alt det, som enhver har i sin varetægt og dertil med hensyn til alt det, som enhver har ret til. <10> Skulle det ske, at den førnævnte hertuginde døde, hvilket Gud forbyde eller hun indgik nyt ægteskab, så skal formynderskabet afgøres, som det er ret. <11> Fremdeles vedrørende staden Heiligenhafen og om Stapelholm og om de to sogne Campen og Croppe, som førnævnte grev Henrik har krævet ud over landet Femern og ud over førnævnte Glambek og Oldenburg, det skal være op til dronningen af Danmark, om han skal have noget deraf eller ej. Siger dronningen, at han skal have noget deraf, så skal man lade det følge ham. Men siger hun, at han ikke skal have noget deraf, så skal han lade det blive derved. <12> Skulle det ske, at den førnævnte dronning ikke ville sige noget derom, så skal førnævnte grev Henrik lade sig nøje med landet Femern, med slottet Glambek og med Oldenburg, som det er skrevet ovenfor på sådan betingelse, som står skrevet ovenfor, og de skal begge, førnævnte grev Henrik og hertuginden, holde omridning for den førnævnte dronning. <13> Fremdeles skal disse aftaler ikke komme til skade og forfang for alle de andre aftaler og breve, som hertug Gerhard og grev Albrecht i salig ihukommelse og førnævnte grev Henrik brødre havde indbyrdes og har givet og heller ikke for de breve, som førnævnte grev Henrik og hertuginden havde givet hinanden, men de skal forblive ved fuld gyldighed. Ved disse aftaler har de hæderlige folk hr. Hartvig Heest, hr. Sigfred Dosenrode, hr. Henrik v. Reventlow, hr. Godskalk Rantzau, hr. Wulf Pogwisch den ældre, hr. Detlev Walstorp, hr. Sigfred Smallested, hr. Erik Krummedige, hr. Markvard v. Siggem, hr. Detlev Rixtorp, riddere, hr. Henrik Westhof, borgmester i Lübeck, hr. Meinhard Buxtehude, borgmester i Hamburg, Hartvig v. Owe, Otto Wiltberg, Hartvig Pogwisch og Klaus Limbæk, væbnere, og mange andre gode rosværdige folk været til stede. Det er sket i Kiel efter Guds fødsel 1400 år derefter i det sjette år på den hellige nytårsdag.