Udtog efter Hanserec.:
Anno domini 405 dominica cantate domino domini nunccii consulares ciuitatum infrascriptarum: de Thorun Albertus Rothe, Gotkinus Vrowendorff; de Elbingo Arnoldus Rover, Heinricus Damerow, Nicolaus Wulff; de Danczk Tydemannus Huxer, Everhardus von der Alstede in Marienburg concordarunt, ut sequitur.in Marienburg indtil sequitur[1]
<1-7> .....
<8> Item als tzu Lubic tzurugke geczogen wart umme den hering tzu saltzen uff Schone, ab ez n{ue}tze were dem kouffmanne tzu bitten, das her anders nerne lege, den do man von alders pflak czu legen etcetera: hiruff haben dy stete gesprochen und vorramet, das dy sache stende blybe alze lange, das man see, wy is mit den Engelschen, Hollander und Zelander stende blibet.
<9> Item umme das pfuntgeld wider zu nemen ist vorramet und obereyn getragen, das man den sendeboten ken Schon{oe}ore dovon befele, das sy den steten dohen komende kundigen, das mans hir ymme lande mus wider nemen, und das alzo gefůglichen an sy brenghen, das sy sich dokegen nicht en setzen. ♦ Wy mans obir forware und best bestelle, das ys von eyme idermanne gelich gegebin werde, das blibit stende, bys das die sendeboten wedir heym komen[2] .
<10> Item is den sendeboten befolen, den steten, dy czu Schon{oe}re komen, czu kundigen, das wir dy ordinancie von der segelacion wegen czwischen[3] Martini und kathedra Petri unde ouch von der vorbotenen ware mittenander nicht leng halden moghen noch deme das zomeliche von der zelben ware us anderen steten, als von Stetyn und anderen steten wirt[4] gefurt.
<11> Item ist en befolen mit dem ertzbisschoffe von Londen tzu reden, das her das saltz uff Bornholm[5] nicht me welle halden, sunder her welle gunnen eynem ydermanne, das tzu furen, wo her welle; ouch en tzu manen umme das[6] her noch schuldik ist.
<12> Und dergelich ouch tzu manen dy von Rostok und Wismar, ab sy tzu Schon{oe}re tzu tage komen werden.
<13> Item sal man den schaden von Leembeken wegen den sendeboten ken Danczk ane allis s{ue}men beschrebin und besworn senden.
<14-15> .....
I det Herrens år 1405 søndagen Cantate domino i Marienburg enedes de herrer udsendinge, rådmænd fra de nedenfor skrevne stæder, fra Thorn Albrecht Rode, Gottfried Vrowendorp, fra Elbing Arnold Rover, Henrik Damerow, Nicolaus Wulf, fra Danzig Dietrich Huxer, Everhard v. Alsted, som følger:
<8> Fremdeles da det var trukket tilbage til Lübeck angående at salte sild i Skåne, om det var nødvendigt for købmanden at bede om, at han ikke lagde den anderledes, end man plejede at lægge den fra gammel tid osv.; herefter har stæderne talt og aftalt, at sagen hviler så længe, så man kan se, hvordan det bliver med englænderne, hollænderne og selænderne.
<9> Fremdeles angående igen at indkræve pundtold er det aftalt, og man er blevet enige om, at man i den sag vil befale sendebudene til Skanør, at de meddeler til de stæder, der kommer derhen, at man igen må indkræve den heromkring og bibringe dem det så behændigt, at de ikke kan sætte sig imod. Hvordan man ordner det og bedst sørger for det, så der bliver givet lige meget af alle, det står i bero, til sendebudene kommer hjem igen.
<10> Fremdeles er det befalet sendebudene at meddele stæderne, der kommer til Skanør, at vi ikke længere vil overholde forordningen om sejladsen mellem Martini og kathedra Petri og også om de forbudte varer, eftersom der bliver ført nogle af de samme varer fra andre stæder, nemlig fra Stettin og andre stæder.
<11> Fremdeles er det befalet at tale med ærkebiskoppen af Lund, at han ikke mere vil holde saltet på Bornholm, men han vil tillade enhver at føre det, hvorhen han vil; også at rykke angående det, som han endnu skylder.
<12> Og ligeledes også at rykke dem fra Rostock og Wismar, om de vil komme til Skanør til møde.
<13> Fremdeles skal man uden nogen tøven sende skaden angående Limbæk til sendebudene til Danzig nedskrevet og bekræftet ved ed.
<14-15>.....