Tekst efter Svenskt Dipl. l.l.:
Ik Bo Diure vnd Andres Ingwarsson houetlude to deme Stokholm bekennen vnd betughen openbare in disine openen breue dat wy geseen vnd gehort hebben also dane breue alzo hir na geschreuen staen vnd also ludende van worde to worde vnd wol beseghelt mit helen inghesegelen vngheschrapet vngevelschet vnd in aller mate wol bewaret also ghude openen breuen børt to wesen aldus ludende ♦ Witlik sy alle den ghenen de dissen breff seen efte høren lesen dat ik Ludeke Russe etc. = 1384 26. december ♦ De andere breff ludet also hir na volghet van worde to worde ♦ Wytlik sy alle den ghenen de dessen breff seen vnd høren lesen bekenne ik Ture Bencsson etc. = 1386 31. maj ♦ De derde breeff hadde sodane lut ♦ Witlik sy alle den ghenen de dessen breeff seen vnde høren lesen bekenne ik Ludeke Russe etc. = 1386 27. juni ♦ To eyner betuchnisse vnd grøtere warheyt dat wy disse breue geseen hebben also hir vorgeschreuen steyt zo hebbe wy beyde vnse ingesegel witliken vor disse vtschrift gehanghen de geschreuen vnd gegeuen is na godes geburt m°c°c°c°c° in deme viften iare dominica qua cantatur in ecclesia dei iubilate deo.
Jeg Bo Dyre og Anders Ingvarsen, høvedsmænd i Stockholm, erkender og bevidner åbenbart i dette åbne brev, at vi har set og hørt sådanne breve, som herefter står skrevet og med sådan ordlyd fra ord til andet og sikkert forseglet med hele segl, ubrudte og uforfalskede og på alle måder velbevarede, som gode åbne breve skal være med følgende ordlyd: Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, at jeg Lydeke Russe etc. Det andet brev lyder, som herefter følger fra ord til andet: Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, så erkender jeg Ture Bengtsson etc. Det tredje brev havde sådan ordlyd: Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev og hører det læse, at jeg Lydeke Russe erkender etc. Til vidnesbyrd og større sikkerhed for, at vi har set disse breve, som her ovenfor står skrevet, så har vi begge vitterligt hængt vore segl på denne udskrift, som er skrevet og givet efter Guds fødsel 1400 i det femte år på søndagen hvor man i Guds kirke synger Herren være lovpriset.