Tekst efter Aa:
Innocencius (episcopus seruus seruorum dei)[1] dilecto filio Iwano Sasse preposito rurali Lalandie Ottoniensis diocesis salutem (et apostolicam benedictionem)[2] ♦ Prouisionis nostre debet prouenire subsidium ut ius suum cuilibet conseruetur. ♦ Hinc est quod nos tenorem quarundam literarum felicis recordationis Bonifatii pape VIIII predecessoris nostri in registro ipsius predecessoris repertum pro eo quod sicut tua peticio nobis nuper exhibita continebat predicte originales littere quibus ad probationem tui iuris te asseris indigere casualiter sunt ammisse de registro ipso de uerbo ad uerbum transcribi et ad tue supplicationis instantiam presentibus fecimus annotari qui talis est. ♦ Bonifatius episcopus seruus seruorum dei/ etc. = Dipl. Dan. 4. rk. V II nr. 310. ♦ Ceterum ut earundem litterarum tenor predictus sic insertus omnimodam rei seu facti certitudinem faciat apostolica auctoritate decernimus/ ut illud idem robur eamque uim et eundem uigorem/ dictus tenor per omnia habeat que haberent originales littere supradicte et eadem prorsus eidem tenori fides adhibeatur/ quandocumque et ubicunque in iudicio uel alibi ubi fuerit exhibitus uel ostensus et eidem stetur firmiter in omnibus sicut eisdem originalibus litteris staretur si forent exhibite uel ostense/ quodque illarum executor possit in executionem dicte gracie iuxta ipsius tenoris continenciam perinde procedere ac si prefate originales littere apparerent ♦ Per hoc autem nullum ius tibi acquiri uolumus de nouo sed antiquum si quod habes tantummodo conseruari ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostre declaracionis et uoluntatis infringere (uel ei ausu temerario contraire) ♦ Si quis autem (hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum)[3] ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum tercio idus nouembris anno primo.
Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede søn Ivan Sassen, landprovst på Lolland, Odense stift, hilsen og apostolisk velsignelse. Vor omsorgs hjælp bør fremkomme, så at enhver kan bevare sin ret. Derfor har vi ladet ordlyden af et brev af vor forgænger - salig ihukommelse - pave Bonifacius 9., fundet i denne forgængers register, ord til andet afskrive fra dette register og antegne i dette brev på Din indtrængende bøn, fordi fornævnte originalbrev, således som Din ansøgning, der for nylig er forelagt os, indeholdt, ved en ulykkelig hændelse er gået tabt, og forsikrer, at Du behøver det til godtgørelse af Din ret, og ordlyden er denne: Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener (o.s.v. = DRB. IV 7 nr. 310). Men for at fornævnte således indskudte ordlyd af samme brev på enhver måde skal danne sikkerhed for sagen eller handlingen, erklærer vi med apostolisk myndighed, at nævnte ordlyd i alt skal have den samme styrke og den magt og samme kraft, som ovennævnte originalbrev havde, og at der overhovedet skal fæstes samme lid til samme ordlyd, når som helst og overalt hvor den bliver forelagt eller fremvist for domstolen eller andetsteds, og at man urokkeligt skal holde sig til samme i alt, således som man holdt sig til samme originalbrev, hvis det blev forelagt eller fremvist, og at den, der udfører det, derfor kan skride til udførelse af nævnte nådesbevisning ifølge denne ordlyds indhold, som om fornævnte originalbrev viste sig. Men det er vor vilje, at Du ikke herved kan erhverve nogen ret at nyt, men blot bevare gammel, hvis Du har nogen. Intet menneske må bryde dette vort erklærings- og viljesbrev eller dumdristigt handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 11. november i vort (pontifikats) første år.