1404. 13. september. Neumünster


Biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holstens genbrev til nr. 444.

Tekst efter A:

Tekst

Wy Hinrik van godes gnaden biscop to Ozenbrugghe greue tu Holsten Størmeren vnde to Scowenborg bekennen vnde betughen openbar an dessem breue dat wy myd der hoghebornen forstinnen vnde vrowen vrowe Elizabethhertoghinnen tu Sleswik greuinnen tu Holsten Størmeren vnde tu Scowenborg vnser leuen suster ghedeghedinghet hebben enen vrůntliken ende vmme alle stukke vnde articule de hir na screuen stan.♦ Tu dem ersten dat wy ghedelet hebben ene odele vnde ene rechte erue dele der twier dele der lande stede vnde slote de vnsem b{oe}len vnde brodere greuen Alberte zeligher dechtnisse vnde vns vor vnse twe deel tu gheuallen weren alzo de breue[a] der delinghe de op dem Virde tu Bornehouede scude vd wiset alzo dat wy vor vnse deel hebben scolen dat slod vnde stad tu Segheberghe vnde Rendesborg vnde de Tylenborg vnde allent dat. dat vor dat drudde druddendeel in den vorbenomeden schedinghes breuen ghescreuen is io vt ghenomen wat in deme hertichrike tu Sleswik licht.♦ Vortmer hebbe wy delet den anderen druddendeel in twe deel alzo dat wy scolen hebben vor vnse deel de stad Itzeho den hoff tu dem Osterhoue dat slot tu Tryttowe de stad tu Otheslo vnde dat land tu Stormeren vnde vnse suster myd vnsen broderkynderen scolen hebben vor dat andere deel de stad vnde dat slot tu deme Kyle vnde dat kerspel tu Nyemunster.♦ Desse stede land vnde slote scole wy vnde vnse suster vrowe Elizabeth vnde ere vnses broderkyndere hebben vnde beholden en iewelik. zin deel alzo de land stede vnde slote in alle eren scheden oldinghes beleghen hebben ghewesen.♦ Van dessen vorbenomden landen steden vnde sloten de vns biscop Hinrike vorscreuen vnse deel gheuallen zind alzo vorscreuen is dar scole wy der summen penninghe de hir na screuen steyt de dre deel aff betalen vnde vnse suster vorscreuen vnde ere kinder dat verde deel.♦ Dit is de summe der penninghe alzo eluen dusent mark dre hunder mark vnde achte vnde vertich mark vnde dar tho de veer dusent mark de vnse suster vrowe Agnetegreuen Albertes vrowe hebben scal vor ere liffgheding.♦ Dyt ghelt scole wy betalen op de daghe alzo men dat ghelt schuldich is tu betalende ♦ Vortmer desse land slote vnde stede de vns biscop Hinrike werden an vnse deel alzo vorscreuen is de scole wy beyde vnse suster vorbenomet vnde wy antwerden bedderuen luden in desser wise ♦ Were dat wy biscop Hinrik desse vorbenomden summen penninge betaleden oppe de tyd vnde daghe alzo zee vd ghelouet zind tu betalende zo scolen de bedderuen lude vorbenomet de lande slote vnde stede antwerden vns biscop Hinrike vorscreuen tu hebbende vnde to beholdende.♦ Were ouer dat wy biscop Hinrik de betalinghe der summen penninghe nicht en deden alzo vorscreuen is zo scolen de bedderuen lude vnser suster vrowe Elizabeth vorscreuen vnde eren kindern vorscreuen de land stede vnde slote vorbenomet antwerden brukeliken in ere were vnde de scolen zee beholden vnde hebben alzo langhe bette wy biscop Hinrik vorscreuen den ersten penning myd deme lesten van deme vorscreuen summen wes dar na steyt betalet edder entrychtet hebben.♦ Ok wille wy biscop Hinrik vorscreuen vmme bede willen vnde vmme leue vnde vruntscop willen de vormunderscop vnser brøderkindre hertoghen Gherardes zeligher dechtnisse ouergheuen ofte wy dar wes rechtes ane hebben vnde willen vnse suster vrowe Elizabeth vorscreuen nicht beweren noch hinderen in der vormůnderscop de wile dat zee myd vnsen broderkindren bliuen wil vnvorandert.♦ Were ouer dat ze zik voranderde edder vorstorue zo scal dat dar vmme gan alzo yd en recht is.♦ Ok scolen vnse sustervrowe Elizabeth vorscreuen vnde wy vnder[1] anderen vnse ding vruntliken holden vnser en na des anderen rade.♦ Vortmer vmme dat ouerghelt dat bouen desse vorbenomden summen penninghe is vnde ok um den scaden vnde vm den vromen van deme Dytmerschen orloghe vnde dar tho wes vnse suster vrowe Elizabeth vorscreuen vnde ere kindre vns biscop Hinrike vorscreuen meer to thosprekende hebben vnde wy vnser suster vnde eren kynderen wedder bouen desse vorscreuen stukke des scole wy bliuen in beyden zyden en islik by sossen vd vnser beyder rade.♦ Konen de twelue vns nicht vorscheden an vruntscop zo scole wy der stukke bliuen beyde by vnser beyder menen rade de wy dar beyde bybringhen konen vnde de scolet vns myd rechte dar vmme vorscheden vnde wes se kundeghen vor recht dat scal vnser en deme anderen don vnde holden in guden truwen wanne vnser en dat van dem anderen eschet.♦ Ok zo en scole wy biscop Hinrik vorscreuen noch en willen desse land stede vnde slote de in vnse deel gheuallen zind alzo vorscreuen is nicht vorsetten vorpanden edder vork{oe}pen nenen vorsten heren edder steden edder ok zee deme lande nicht entferen ane wy en don dat na rade vnde volbord vnser suster vrow Elizabeth vnde erer kindre vorscreuen ♦ Men de stede vnde slote scolen io bliuen opene stede vnde slote to des landes nod vnde tu des landes were.♦ Ok scal desse breff den breuen de wy dre brodere vorscreuen vnder anderen ghegheuen hebben op de dele der lande alzo vorscreuen is ofte ienighen anderen breuen de wi biscop Hinrik ofte vnse suster vrowe Elizabeth vnde ere kindre vorscreuen hebben tu nenen vor vanghe edder scaden komen ♦ Alle desse vorscreuen stukke loue wy biscop Hinrik vorscreuen vnde vnse rechten eruen in guden truwen vnser suster vrowe Elizabeth vnde eren kindren vorscreuen zunder arghelist edder hulperede stede vnde vast tu holdende ♦ Des tu merer bekantnisse hebbe wy vnse inghezeghel ghehenget laten an dessen breff de gheuen vnde screuen is tu Nyemunster na godes bord verteynhundert iar dar na den verden iare an des hilghen cruces auende alzo dat ghehoghet ward.♦ Wir hebben an vnde ouer wesen de erliken lude her Benedictusvan Aleueldede oldere her Hartwich Heesten her Siuerd Dosenrode her Hinrikvan Reuentlow her Nicolausvan Bukwolde her Godzik Rantzowe her Siuerd Smalstede her Herduig Stake her Schakke Rantzow her Erik Crummedikryddere vnde Hartwichvan Owe Iohan Breyde vnde Ludeke Wensineknapen vnde vele anderer guden louenwerdighen lude.

1. vnder] med r tilf. o. l. A.
a. breue] 1397 28. august, cf. Dipl. Dan. 4. rk. VI nrr. 362 og 363.

Oversættelse

Vi Henrik af Guds nåde biskop af Osnabrück, greve af Holsten, Stormarn og til Schauenburg erkender og bevidner åbenbart med dette brev, at vi har forhandlet med den højbårne fyrstinde og frue, fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, Stormarn og til Schauenburg, vor kære søster til en venskabelig aftale vedrørende alle stykker og artikler, som herefter står skrevet: For det første, at vi har foretaget en arvedeling og en retfærdig deling af de to dele af lande, stæder og slotte, som var tilfaldet vor slægtning og broder, grev Albrecht i salig ihukommelse og os som vore to dele, som dokumenterne om delingen, der skete i Viert ved Bornhøved, udsiger, således at vi som vor del skal have slottet og staden Segeberg og Rendsborg og Tielenburg og alt det, som er skrevet som den tredje tredjedel i de førnævnte delingsbreve, dog undtaget hvad der ligger i hertugdømmet Slesvig. Fremdeles har vi delt den anden trediedel i to dele, så at vi skal have som vor del staden Itzehoe, gården ved Osterhof, slottet i Trittau, staden Oldesloe og landet Stormarn, og vor søster med vore broderbørn skal have som sin anden del staden og slottet i Kiel og sognet Neumünster. Disse stæder lande og slotte skal vi og vor søster, fru Elisabeth og hendes børn, vore broderbørn, have og beholde enhver sin del, som lande, stæder og slotte har været beliggende fra gammel tid med alle deres grænser. For disse førnævnte lande stæder og slotte, som er tilfaldet os, førnævnte biskop Henrik, som arvedel, skal vi af den sum penge, som er nævnt nedenfor, afbetale de tre dele, og vor førnævnte søster og hendes børn den fjerde del. Det er den sum penge, nemlig 11.000 mark 300 mark og 48 mark og dertil de 4.000 mark, som vor søster fru Agnete, grev Albrechts frue, skal have som sit livgeding. De penge skal vi betale på den dag, da man er skyldig at betale pengene. Fremdeles disse lande, slotte og stæder, som tilfalder os, biskop Henrik, som vores lod, som nævnt ovenfor, dem skal vi begge, vor førnævnte søster og vi, overdrage retskafne folk på denne måde. Skulle det ske, at vi, biskop Henrik betalte denne førnævnte sum penge på den tid og dag, som det er lovet at betale dem, så skal de førnævnte retskafne folk overdrage landene, slottene og stæderne til os, førnævnte biskop Henrik, til at beholde og eje. Men skulle det ske, at vi, biskop Henrik, ikke overholdt betalingen af den sum penge, som nævnt ovenfor, så skal de brave folk overdrage vores søster, førnævnte fru Elisabeth og hendes ovenfor omtalte børn de ovenfor omtalte lande stæder og slotte i hendes varetægt til ubegrænset brug, og dem skal hun beholde og have så længe til vi, førnævnte biskop Henrik har betalt eller udredet, hvad der resterede af den føromtalte sum, fra den første til den sidste penning. Endvidere vil vi, førnævnte biskop Henrik, efter bøn og af kærlighed og venskab overgive formynderskabet for børnene af vor broder, hertug Gerhard i salig ihukommelse, hvis vi har nogen ret dertil, og vil ikke hindre vor søster, førnævnte fru Elisabeth i formynderskabet, så længe hun vil forblive i enkestand med vore førnævnte broderbørn. Skulle det ske, at hun giftede sig igen eller døde, så skal det gå om, som det er ret. Endvidere skal vor søster, førnævnte fru Elisabeth og vi indbyrdes overholde vore sager venskabeligt den ene efter den andens råd. Fremdeles vedrørende det overskud, som er ud over disse førnævnte pengesummer og også vedrørende skader og udbytte fra den ditmarsiske krig og dertil, hvad vor søster førnævnte fru Elisabeth og hendes børn har at påtale over for os, førnævnte biskop Henrik, og vi igen over for vor søster og hendes børn ud over disse førnævnte stykker derom skal vi underkaste os en retsafgørelse på begge sider, enhver med seks fra sit råd. Kan de tolv ikke forlige os i venskab, så skal vi begge rette os efter vore råd med hvad vi der kan fremføre, det skal forlige os med rette, og hvad de måtte forkynde for ret, det skal den ene af os gøre mod den anden og overholde det på tro og love, når en af os krævede det af den anden. Fremdeles skal og vil vi, førnævnte biskop Henrik, ikke pantsætte, give i pant eller sælge disse lande, stæder og slotte, som er tilfaldet os som arvelod, som forskrevet står, til nogen fyrste, herre eller stæder og ikke fjerne dem fra landet med mindre vi gør det med råd og samtykke fra vores førnævnte søster fru Elisabeth og hendes børn. Men stæderne og slottene skal altid forblive åbne stæder og slotte til landets nødværge og forsvar. Fremdeles skal dette brev ikke komme til nogen forfang eller skade for de breve, som vi førnævnte tre brødre blandt andre har givet vedrørende delingen af landet, som er skrevet ovenfor, eller nogen andre breve, som vi biskop Henrik eller vor førnævnte søster Elisabeth og hendes børn har. Alle disse førnævnte stykker lover vi, førnævnte biskop Henrik, og vore retmæssige arvinger på tro og love vores søster, fru Elisabeth og hendes førnævnte børn at holde stadigt og fast uden svig eller udflugter. Til yderligere vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Neumünster efter Guds fødsel 1400 år, derefter i det 4. år på den aften, da det hellige kors blev rejst. Vi har haft til stede her de hæderlige folk hr Benedikt v. Ahlefeld den ældre, hr Hartvig Heest, hr. Sigfred Dosenrode, hr Henrik Reventlow, hr Klaus v. Buchwald, hr Godskalk Rantzau, hr Sivert Smalsted, hr. Hartvig Stake, hr Skakke Rantzau, hr Erik Krummedige, riddere og Hartvig v. Owe, Johan Breide og Lydeke Wensyn, væbnere og mange andre gode rosværdige folk.