Tekst efter A, lakunerne udfyldt efter Aa
Wir bruder Vlrichvon Iungingenkompthur czur Balge Iohanvon Schonenfeld. kompthur czu Osterodegraffe Iohanvon Seynkompthur czur Mewe.Frederichvon Wallenrodekompthur czu Strasberg.Heinrichvon Swellenbornkompthur czum Tuchel Wilhelmvon Eppinggenhuskompthur czu Koningsberg Conradvon der. Vesten.huskompthur czu Danczke Iohanvom Tyergarten. grosscheffer. czu Marienburg. vnd Iohan.von Techvytczfogt. czu Gotland.Deutschs ordens. thun offinbaer[1] allen die desen. brieff ansehen ader horen lesin/ das die erbarn sendeboten von den steten. her Iordanvon Pleskawburgermeister czu Lubeke. her Wulff Wulfflamburge[rmei]st[er] czum Sunde her Lodewig Nuwekircheratman czum Gryffeswalde eynen frede geteigdingt. vnd begriffen haben. czwisschen dem hoggebornen irluchtenkoning Erikeczu Denemarken. Sweden. vnd Norweyn etcetera vnd der irluchten frawenMargarethen. konigynnen czu Sweden vnd Norweyn vnd waer erbname des riches. Denemarken/ eren mannen/ dynern. vnd allen inwonern der. dryer riche\ vnd die durch eren wyllen. thun vnd lassen wellen von eyme teyle/ vnd vnserm homeister. sienen orden vnd allen die durch sienen willen. thun. vnd lassen wellen/ vom andern teile/ ♦ Der frede sal sich anheben. am nehsten mitwochen vor sendte Margarethen. tage. der heiligen iuncfrawen nehst komende vnd sal stehen bas czu sendte Iohannis baptisten tage siener gebort. nehst czu komende/ off deme lande vnd off deme. wasser. ane arig. czu halden/ ♦ Were abir eyngerley furste herre ritther. ader knecht her were wes gradus der were/ der beussen den dryn richen besessin were/ vnd des vorgeschreben herren konings ader der frawen konigynnen man were/ der vnsers homeisters. orden ader die sienen mit hanthaftiger thaet angegriffen hette vor deszem kryge\ vom deme ader von den sal vnser homeister. vnd der orden gerne nemen/ das glich vnd recht ist/ ♦ Kan vnserm homeister von den glich vnd recht gescheen/ so sollen sie des fredes genyssen/ geschege im abir keyn glich vnd recht/ thete denn vnser homeister. vnd sien orden etwas dorumb\ do sal der frede mete vngebrochen blieben ♦ Were ouch eyngerley furste herre ritter ader knecht/ welcherley status. der were. der vnsern homeister vnd sienen orden etwo mete bynnen deszem frede angriffe/ vnd thete denn ouch vnser homeister vnd sien orden etwas dorumb off den der den schaden thete. ader getan hette do sal der frede ouch nicht mete gebrochen werden ♦ Ouch weres sache das die stete in der hense. do vnsere. stete. mete vorbunden. sint/ mit ymande. schelunge hetten/ vnd sie etwas dorumb. theten/ do vnsere stete ader die eren mete weren/ do sal. der frede ouch mete vngebrochen blieben/ ♦ Bynnen deszem. vorgeschreben frede sal man eynen beqwemelichen tag. czu Schonore ader czu Calmarn vorromen/ czu uorsuchinde/ ap vnser homeister vnd der orden mit dem vorgeschreben herren koninge vnd der frawen konigynnen vmb das land .Gotland. vnd die stad .Wysbu. in guten vnd fruntschaft entrichtet konnen werden\ ♦ Konde des nicht gescheen. so sal der. frede glich wol. steen/ als vorgeschreben ist. do mete wir vnsers rechtes beyder seyte vnuorsumet wesen sollen/ vnd ap vnser homeister. vnd der orden/ nach der cziet als deszer vorgeschreben frede steet/ dem herren koninge vnd der frawen konigynnen. den frede offsagen welde/ das sal he thun mit sienen vorsegelten brieffe czu Helschinburg vnd nach deme tage wenne der brieff czu Helschinburg. geantwert wirt/ sal der frede sechs wochen steen ♦ Ouch sollen alle gefangene die von beyden seyten gefangen sien/ tag haben bas czu der nechsten tagfart/ ♦ Wurde ouch bynnen deszem frede ichts vnwyssende genomen das sal man von st[unden an den es czugehor]ende wirt vnuorworren weder geben vnd wurde ymandes von beyden seyten bynnen dem frede in semelicher masze gefangen/ [der] sal des [gef]engniss. ledig vnd loess sien vnd sien gut vnd habe sal man im weder geben/ ♦ Deszen vorgeschreben frede/ vnd alle artikele geloben wir egeschreben kompthure. huskompthure grosscheffer vnd fogt. von vnsers homeisters wegen/ vor in/ vnd sienen o[rden in] Prussen vnd Lyfflande by guten truwen ane allerley argelist stete vnd veste czu haldinde/ ♦ Czu merer befestunge desir ding habe wir vnsere ingesegele an desen brieff lassen hengen der gegeben ist in der iarczal Cristi vierczenhundert iar. vnd im vi[er]den. iare am di[n]stage. nehst nach sendte Petri vnd Pauli tage der heiligen apostel.
Vi broder Ulrich v. Jungingen, kommendator i Balga, Johan v. Schonenfeld, kommendator i Osterode, greve Johan v. Seyn, kommendator i Mewe, Friedrich v. Wallenrode, kommendator i Strassberg, Heinrich v. Swellenborn, kommendator i Tuchel, Wilhelm v. Eppingen, huskommendator i Königsberg, Konrad v. der Vesten, huskommendator i Danzig, Johan v. Deergarde, storskaffer på Marienburg og Johan v. Techwitz, foged på Gotland for den Tyske Orden gør bekendt for alle, der ser dette brev eller hører det læse, at de agtværdige sendebude fra stæderne, hr. Jordan v. Pleskow, borgmester i Lübeck, hr. Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, hr Ludvig Nienkerke, rådmand i Greifswald, har aftalt og fastsat en fred mellem på den ene side den højbårne, oplyste kong Erik af Danmark, Sverige og Norge etc. og den oplyste frue Margrete, dronning i Sverige og Norge og sand arving til riget Danmark, hendes mænd, tjenere og alle indbyggere i de tre riger og dem, der vil gøre og lade efter hendes vilje og på den anden side vores højmester, hans orden og alle, der vil gøre og lade efter hans vilje. Freden skal begynde næste onsdag før næstfølgende sankt Margrete, den hellige jomfrus dag, og skal vare til næstfølgende sankt Johannes Døberens fødselsdag, at holde til lands og til vands uden svig. Men skulle det ske, at nogen fyrste herre ridder eller svend, han være sig af hvilken rang, han vil, der var bosiddende uden for de tre riger og var den førnævnte herre konges eller fru dronningens mand, der håndgribeligt angreb vor højmesters orden eller hans folk før denne krig, af ham eller dem skal vor højmester og ordenen gerne tage, hvad der er ret og rimeligt. Kan der ske vor højmester ret og rimelighed fra dem, så skal de nyde fred, men sker der ham ingen ret og rimelighed, hvis da vor højmester og hans orden gjorde noget derfor, så skal freden dermed forblive ubrudt. Skete det, at nogen fyrste, ridder eller svend, hvilken status han måtte have, måske angreb vores højmester og hans orden inden for denne fred, og gjorde så vor højmester og hans orden noget i den sag mod ham, som gjorde eller havde gjort skaden, så skal freden heller ikke være brudt dermed. Og skulle det ske, at hansestæderne, som vore stæder har forbund med, havde strid med nogen, og de gjorde noget i den sag, hvor vore steder og deres var med, så skal freden også forblive ubrudt. Inden for denne førnævnte fred skal man aftale et passende møde i Skanør eller i Kalmar for at forsøge, om vor højmester og ordenen kan blive forsonet i godhed og venskab med den førnævnte hr. konge og fru dronningen vedrørende landet Gotland og staden Visby. Kan det ikke ske, så skal freden alligevel stå ved magt, som skrevet ovenfor, for at vi skal holdes skadesløse på begge sider, og hvis vor højmester og ordenen efter den tid, hvor denne førnævnte fred består, vil opsige freden overfor hr kongen og fru dronningen, så skal han gøre det med sine forseglede breve i Helsingborg og efter den dag, hvor brevet bliver overdraget i Helsingborg, skal freden bestå seks uger. Fremdeles skal alle fanger, som er taget til fange på begge sider, have frist til næste møde. Blev der også inden for denne fred taget noget uden vidende, så skal man straks give det uskadt tilbage til dem, det tilhører, og blev nogen på begge sider inden for freden fanget på lignende måde, så skal han være fri og løst fra fængslet, og man skal give ham hans gods og ejendom tilbage. Denne førnævnte fred og alle artikler lover vi førnævnte kommendatorer, huskommendatorer, storskaffer og foged på vor højmesters vegne for ham og hans orden i Preussen og Livland at holde stadigt og fast i god tro uden nogen svig. Til yderligere sikkerhed for disse ting har vi ladet vore segl hænge på dette brev, der er givet i året 1400 og det 4. år på tirsdagen næst efter de hellige apostle sankt Peter og Pauls dag.