Tekst efter Aa:
Wes wy denstes vnd gudes to iuwer leue vormagen vorgescreuen ♦ Werdige heren ♦ Iuwe wishet mach wol vordengken van des gudes weghen dat in Arnd Duker was vnd to lande ging vnd sluch vppe iuwes heren bisscops land to Bornholm vnd qwam in syne nůt vnd were/ dat met groter hulpe vnd bede der durchluchsten vurstynne vnser gnedigen vrowen vrowe Margreten koningh Waldemars dochter to enen redeliken wedergelde wart gelaten das vppe vm nobelen guder engelisscher munte dy in guden truwen vnd louen ane allirleye argelist vp dage vnd stunde to Dantzke to geuen vnd to betalen/ dat hee nicht hefft geholden na vtwisinge synes bezegelden breues/ dy welke wy vnsen heren grotscheffer to Marienburg deme desse vorgescreuen sake gelike den steden to Prussen angheet/ wol is beholden/ vnd doch vaken vnd vruntliken dar vmme ez ghemanet ♦ Wy bidden iuwe werdiket leue gunstige heren gar met flyte/ vmme dat dy dage in iuwes vorgescreuen breue vtgesettet in betalinge van em nicht sint geholden/ dat ghii na iuwer wishet vnd ok vmme groten schaden tho vormyden iuwen vorgescreuen heren willen vnderrichten dat hee noch dat geld sůnder lenger togeringe/ vtegenomen wes hee dor ane betalet hefft/ an der stat als hee schuldich is met denander betale vnd wederschriuet vns des syn warhaftige antworde dat hee holden wyl by dessem vnsen boden vnd schut des nicht als dat hee des nicht don wyl/ so můte wy behulpe nemen dy welke wy met denste vnd gunst dar to tyen mogen/ vnd willen eff god wyl na rechter bornisse em allent dat affmanen vnd van em vorderen/ des vnse heren vnde wy syn to schaden hebben ♦ Datum ut supra[a] in proximo precedenti litterali tenore. Per ciuitates Prussie.
Først (forsikrer vi Eders Højhed om) hvad vi formår af tjeneste og af godt. Ærværdige herrer, I kan i Eders visdom nok erindre det gods, som var hos Arnold Duker og drev i land og bjærgedes på Eders herre biskoppens land Bornholm og kom i hans varetægt, hvorfor der med hjælp og efter bøn fra den højeste fyrstinde vor nådige frue, fru Margrete, kong Valdemars datter, blev fastsat rimelig erstatning, nemlig 5000 nobler i god engelsk mønt, som skulle gives og betales på tro og love uden svig på dag og time i Danzig, hvilket han ikke har overholdt ifølge ordlyden i hans forseglede brev som vi forvarer for vor herre storskafferen i Marienburg, hvem denne førnævnte sag angår ligesom de preussiske stæder, og som vi dog ofte og venligt har rykket for. Vi beder Eder, kære gunstige herrer ivrigt og med flid, at I, eftersom den frist, der er udsat for betaling i Eders førnævnte brev, ikke er overholdt af ham, at I i Eders visdom og for at undgå stor skade vil give Eders førnævnte herre besked om, at han uden længere udsættelse skal betale alle pengene, som han er skyldig undtagen det han har betalt deraf, og tilskrive os sit sandfærdige svar ved dette bud, at han vil overholde det, og sker det ikke, nemlig hvis han ikke vil gøre det, så vil vi tage dem til hjælp, som vi med tjeneste og gunst kan inddrage og vil, om Gud vil, som det sig hør og bør, rykke ham og afkræve ham godtgørelse for alt det, som vor herre og vi har lidt af tab. Givet som det det fremgår af foregående brevs ordlyd.