[1403. Omkr. 27. september] . [Marienburg]


Højmesteren for den tyske orden meddeler Visby, at dronning Margrete over for hans udsendinge har erklæret, at mortensdag er yderste frist vedrørende Gotland.

Tekst efter Aa

Tekst

Ersamen lieben getruwen/ ♦ Wir hatten vnsere sendeboten czu der konigynne von Denemarken gesant/ die nulich von dannen czu vns komen sient/ vnd sient von ir ane ende gescheiden/ wend sie an vnser entwert/ die wir ir empoten hatten von dem lande Gotland das wir des nymande abetreten wellen wenne deme/ von dem wirs in vorsatczunge haben nicht genugig wolde sien also das die vnsern keynen lengern vfczog. an ir gehaben mochten/ wenne bis vf sinte Mertins tag nest komende/ ♦ Vnd nu sie also von ir gescheiden sient/ so wissen wir nicht was ire meynunge ist/ adir wes sie willen hat/ ♦ Darvmbe lieben getruwen bitten wir euch mit gar flissiger begerunge/ das ir czu der stat/ mit grossem flisse sehen wellet/ vnd sie als wir euch getruwen mit sulcher sorgueldikeit bestellet vnd bewaret/ ap ir eyngerley anefechtunge haben wurt/ das euch noch dem lande keyn schade enstee/ ♦ Vnd sullen wir euch ichtes do czu helfen vnd rathen/ das mogt ir vns vorsteen lassen so wellen wir gerne thun bie euch vnd dem lande vnser vorm{oe}gen\

Oversættelse

Agtværdige, kære, trofaste (herrer). Vi havde sendt vore sendebude til dronningen af Danmark, hvilke for nylig er kommet (hjem) derfra til os og er skiltes fra hende uden endegyldig afgørelse. Thi hun ville ikke stille sig tilfreds med vort svar, som vi havde sendt hende med henblik på landet Gotland, nemlig at vi ikke vil overdrage det til nogen undtagen til den, fra hvem vi har fået det som pant. Således kunne vore folk ikke opnå en længere udsættelse fra hende end til førstkommende skt. Martins dag. Og siden de nu således er skiltes fra hende, så ved vi ikke, hvad der er hendes hensigt, eller hvad hun vil gøre. Derfor, kære, trofaste (herrer), beder vi Eder med meget indtrængende anmodning om, at I med stor flid vil passe på staden og [at I], således som vi tiltror Eder, med stor omhu sørger for og beskytter den, hvis I udsættes for et eller andet angreb, således at der hverken skal ske Eder eller landet nogen skade. Og hvis vi i den sag skal hjælpe og råde Eder i nogen henseende, skal I lade os det vide. Så vil vi gerne gøre for Eder og landet, hvad vi formår.