Tekst efter Aa
Bonifatius (episcopus seruus seruorum dei)[1] dilectis filiis ..[2] Eyderstadensi in Sleswicensi et .. Warsyzele in Ripensiecclesiis prepositis ac .. cantori ecclesie Arusiensis salutem (et apostolicam benedictionem)salutem (et apostolicam benedictionem)[3] ♦ Militanti (ecclesie licet immeriti disponente domino presidentes circa curam ecclesiarum omnium solertia reddimus indefessa soliciti/ ut iuxta debitum pastoralis officii earum occurramus dispendiis et profectibus diuina cooperante clementia salubriter intendamus)[4] ♦ Sane dilectorum filiorum .. prepositi .. prioris et capituli ecclesie Burglanensis Premonstratensis ordinis conquestione percepimus quod nonnulli archiepiscopi episcopi aliique ecclesiarum prelati et clerici ac ecclesiastice persone tam religiose quam seculares necnon duces marchiones comites barones nobiles milites et laici communia ciuitatum uniuersitates opidorum castrorum uillarum et aliorum locorum et alie singulares persone ciuitatum et diocesium et aliarum partium diuersarum occuparunt et occupari fecerunt castra uillas et alia loca terras domos possessiones iura et iurisdictiones necnon fructus census redditus et prouentus dicte ecclesie et nonnulla alia bona mobilia et immobilia spiritualia et temporalia ad prepositum priorem et capitulum ac ecclesiam predictos spectantia et ea detinent indebite occupata seu ea detinentibus prestent auxilium consilium uel .fauorem (nonnulli etiam ciuitatum diocesium et partium predictarum qui nomen domini in uacuum recipere non formidant eodem preposito priori et capitulo super predictis castris. uillis/ et locis aliis terris domibus/ possessionibus/ iuribus et iurisdictionibus. fructibus/ censibus redditibus et prouentibus eorundem et quibuscunque aliis bonis/ mobilibus et immobilibus/ spiritualibus et temporalibus/ ac aliis/ rebus ad eosdem prepositum priorem et capitulum spectantibus multiplices molestias et iniurias inferunt ac iacturas. ♦ Quare dicti prepositus prior et capitulum nobis humiliter supplicarunt/ ut cum eisdem ualde reddatur/ difficile. pro singulis querelis ad apostolicam sedem habere recursum. prouidere ipso super hoc paterna diligentia curaremus. ♦ Nos igitur/ aduersus occupatores/ presumptores/ detentores molestatores/ et iniuriatores huiusmodi illo uolentes eisdem preposito priori et capitulo/ remedio subuenire/ per quod ipsorum compescatur temeritas et aliis aditus committendi similia precludatur. discretioni uestre per apostolica scripta mandamus quatinus uos uel duo aut unus uestrum per uos uel alium seu alios/ etiam si sint extra loca/ in quibus deputati estis conseruatores et iudices. prefatis preposito priori et capitulo/ efficacis defensionis presidio assistentes/ non permittatis eosdem super hiis et quibuslibet aliis/ bonis et iuribus ad prepositum priorem et capitulum predictos spectantibus/ ab eisdem uel quibusuis aliis indebite molestari. uel eis grauamina seu dampna uel iniurias irrogari/ facturi dictis preposito priori et capitulo cum ab eo uel procuratore suo aut eorum aliquo fueritis requisiti de predictis et aliis personis quibuslibet super restitutione huiusmodi/ castrorum/ uillarum/ terrarum/ et aliorum locorum/ iurisdictionum iurium et bonorum immobilium et mobilium reddituum quoque et prouentuum/ et aliorum quorumcunque bonorum/ necnon/ de quibuslibet molestiis iniuriis atque dampnis presentibus et futuris/ in illis uidelicet que iudicialem requirunt indaginem summarie et de plano/ sine strepitu et figura iudicii/ in aliis uero prout qualitas eorum exegerit iusticie complementum. occupatores/ seu detentores/ molestatores/ presumptores/ et iniuriatores huiusmodi necnon contradictores quoslibet et rebelles/ cuiuscunque dignitatis/ status/ ordinis/ uel conditionis/ extiterint/ quandocunque et quotiencunque expedierit/ auctoritate nostra per censuram/ ecclesiasticam/ appellatione/ postposita compescendo/ inuocato[a] ad hoc si opus fuerit auxilio brachii secularis). non obstantibus[5] tam felicis. recordationis. Bonifatii. pape. V II I. predecessoris nostri quibus cauetur/ ne aliquis extra suam ciuitatem et diocesim/ nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra unam dietam/ a fine sue diocesis ad iudicium[b] euocetur/ seu ne iudices et conseruatores a sede deputati fuerint/ contra quoscunque procedere/ siue alii uel aliis uices suas committere/ aut aliquos ultra unam dietam a fine diocesis eorundem trahere presumant. seu quod de aliis quam de manifestis/ iniuriis et molestiis et aliis que iudicialem indaginem exigunt/ penis in eos si secus egerint/ et in id procurantes adiectis conseruatores se nullatenus intromittant dummodo ultra duas dietas[c] aliquis/ auctoritate presentium ad iudicium non trahatur. quam aliis quibuscunque constitutionibus a predecessoribus nostris Romanis pontificibus/ tam de iudicibus delegatis et conseruatoribus quam personis ultra certum numerum ad iudicium non uocandis aut aliis editis que uestre possent in hac parte iurisdictioni aut potestati eiusque libero exercicio quomodolibet obuiare. seu si aliquibus communiter uel diuisim a predicta sit sede indultum quod excommunicari. suspendi/ uel interdici. seu extra uel ultra certa loca ad iudicium euocari non possint/ per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi et eorum personis/ et locis/ ordinibus et nominibus propriis mentionem/ et qualibet alia indulgentia dicte sedis generali uel speciali cuiuscunque tenoris existat per quam presentibus non expressam uel totaliter non insertam uestre iurisdictionis explicatio in hac parte ualeat quomodolibet impediri/ et de qua cuiusque toto tenore de uerbo ad uerbum in nostris litteris habenda sit mentio specialis. ♦ Ceterum uolumus et apostolica auctoritate decernimus/ quod quilibet uestrum prosequi ualeat articulum etiam per alium inchoatum/ quamuis idem inchoans nullo fuerit impedimento canonico impeditus/ quodque a data presentium sit uobis et unicuique uestrum in premissis omnibus et singulis eorum ceptis/ et non ceptis presentibus et futuris perpetuata potestas et iurisdictio attributa ut eo uigore/ eaque firmitate/ possitis in premissis omnibus ceptis et non ceptis presentibus et futuris et pro predictis procedere/ ac si predicta omnia/ et singula coram uobis cepta fuissent/ et iurisdictio uestra/ et cuiuslibet uestrum in predictis omnibus et singulis per citationem uel modum alium perpetuata legitimum extitisset/ constitutione predicta super conseruatoribus et alia qualibet in contrarium edita non obstantibus) presentibus post decennium minime ualituris ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum quartodecimo kalendas iulii anno quartodecimo.
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner (Jens), provst i Ejdersted i kirken i Slesvig, og provsten i Vardesyssel i kirken i Ribe, og kantoren ved kirken i Århus, hilsen og apostolisk velsignelse. Da vi skønt uværdige efter Herrens bestemmelse står i spidsen for den kæmpende kirke, er vi i omsorgen for alle kirkerne utrættelige i vort arbejde og bekymring for i overensstemmelse med vor hyrdegernings pligt at imødegå deres tab og med Guds milde bistand at sørge heldbringende for deres fremgang. Nu har vi ved en klage fra vore elskede sønner, provsten, prioren, og kapitlet ved kirken i Børglum af Præmonstratenserordenen erfaret, at nogle ærkebiskopper, biskopper og andre prælater, klerke og gejstlige personer, såvel regelbundne som verdensgejstlige, samt hertuger, markgrever, grever, baroner, velbyrdige, riddere og lægmænd, stæder, byer, borge, landsbyer og andre lokaliteter og enkeltmænd i stæder, stifter og forskellige andre steder bemægtiger og lader bemægtige både borge, landsbyer og andre steder, jorder, huse, besiddelser, rettigheder og retsbeføjelser og også frugter, skatter, indkomster og afgifter fra nævnte kirke og andet gods, rørligt og urørligt, timeligt og åndeligt, som tilhører provsten og provstiet ved nævnte kirke, tilbageholder det utilbørligt tilegnede eller hjælper dem, der tilbageholder det, med råd og dåd og gunst, og at også nogle fra førnævnte stæder, stifter og egne, som ikke gyser tilbage for at tage Herrens navn forfængeligt, påfører samme provst, prior og kapitel mangfoldigt besvær, uret og tab på sammes fornævnte borge, landsbyer og andre steder, jorder, huse besiddelser, rettigheder og retsplejebeføjelser, frugter, skatter, indtægter og afgifter og på alle andre godser, rørlige og urørlige, åndelige og timelige, og andre ting, der tilhører samme provst, prior og kapitel. Derfor har nævnte provst, prior og kapitel ydmygt bønfaldet os om med faderlig omhu at sørge for dem i den anledning, da det er såre vanskeligt for dem at tage sin tilflugt til det apostoliske sæde for hver enkelt klage. Idet vi nu ønsker at hjælpe samme provst, prior og kapitel mod disse, der plager ham med beslaglæggelse, formastelighed, besværing og uret, med et lægemiddel, hvorved deres ubesindighed kan tugtes, og adgang kan spærres for andre til at begå noget lignende, pålægger vi ved apostolisk brev Eder, gode mænd, at I alle tre eller to eller een af Eder personligt eller ved en eller flere andre, også hvis de opholder sig uden for de områder, hvor I er udpeget som konservatorer og dommere, yder fornævnte provst, prior og kapitel et virksomt forsvars værn og ikke tillader, at de utilbørligt besværes af disse eller nogen anden med hensyn til tilbagegivelse af disse borge, landsbyer, jorder og andre steder, retsplejebeføjelser, rettigheder og rørligt og urørligt gods, og også af indtægter og afkastelser og alt andet gods, og ligeledes ske rettens fyldestgørelse mod enhver besværing, uret og tab både nu og i fremtiden, og i de sager, som kræver særlig undersøgelse, skal I gå frem summarisk og uformelt uden offentlighed og formelig rettergang, mens I i andre tilfælde må handle, som sagens beskaffenhed kræver det, idet I når som helst, og så ofte som det kræves, med vor myndighed tugter disse, som har bemægtiget sig og tilbageholdt deres ejendom, og som har besværet, fortrædiget og forurettet dem samt andre genstridige og rebelske uanset deres værdighed, stand, orden eller stilling med kirkens straf uden adgang til appel, og om fornødent hertil påkalder den verdslige arms hjælp uanset såvel salig ihukommelse pave Bonifacius 8., vor forgængers bestemmelse, hvorved det forbydes, at nogen stævnes for retten uden for sin stad og sit stift undtagen i visse bestemte sager og i disse ikke ud over een dagsrejse fra hans stifts grænse, og at dommere og konservatorer, beskikkede af førnævnte sæde, fordrister sig til uden for den stad eller det stift, til hvilket de er beskikkede, at skride ind mod nogen som helst eller overdrage deres hverv til een eller flere andre eller drage nogen ud over een dagsrejse fra deres stifts grænse, og at konservatorer på ingen måde må befatte sig med andet end åbenlys uret og krænkelse og andet, som kræver retslig undersøgelse, idet han tilføjer straf imod dem og deres befuldmægtigede, som handler anderledes, når blot ingen ved dette brevs bemyndigelse drages for retten ud over to dagsrejser, uanset ligeledes alle andre bestemmelser af vore forgængere de romerske paver såvel som beskikkede dommere og konservatorer som om ikke at stævne personer for retten ud over et bestemt antal (dagsrejser) eller andre givne bestemmelser, som på nogen måde kan hindre Eders retsplejebeføjelser eller magtfylde og dennes frie udøvelse i den sag, uanset også om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af førnævnte sæde, at de ikke kan bandlyses, suspenderes eller belægges med interdikt og ikke kan stævnes for retten udenfor eller ud over bestemte steder ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og ord til andet omtale den bevilling og deres personer og lokaliteter, ordener og særlige navne, og uanset enhver anden almindelig eller speciel bevilling af nævnte sæde, af hvad ordlyd den end er, hvorved udførelsen af Eders retsplejebeføjelser i denne sag på nogen måde kunne forhindres, fordi den ikke udtrykkeligt og fuldt ud er optaget i dette brev, og af hvilken der burde ske særlig omtale af hele dens ordlyd ord til andet i vort brev. Men det er vor vilje, og vi beslutter med apostolisk myndighed, at enhver af Eder kan forfølge en sag, som er indledet af en anden, selv om han, som har påbegyndt sagen, ikke er forhindret af nogen kanonisk hindring, og at fra dette brevs udstedelse skal domsmagten ligge fast hos og retsplejebeføjelserne være tildelt Eder og hver enkelt af Eder i foranstående sager, alle som een, påbegyndte og ikke påbegyndte, nuværende og fremtidige, således at I ved alle anførte påbegyndte og ikke påbegyndte, nutidige og fremtidige sager kan gå frem med den kraft og fasthed for fornævnte, som om fornævnte sager, alle som een, var påbegyndt for Eder, og Eders eller hver af Eders retsplejebeføjelser i fornævnte sager, alle som een, var forlænget lovligt ved stævning eller på anden måde, uanset fornævnte konstitution om konservatorer og enhver anden, som taler herimod, idet dette brev ingenlunde skal have gyldighed efter ti års forløb. Givet ved S. Pietro i Rom den 18. juni i vort (pontifikats) fjortende år.