Tekst efter A, lakunerne udfyldt efter Westphalen
Iohannes dei et apostolice sedis gracia. episcopus Slewicensis uniuersis et singulis ecclesiarum et cappellarum rectoribus seu uicerectoribus uicariis officiantibus altaristis ceterisque presbiteris et clericis quibuscumque per ciuitatem et dyocesim nostram S[lesui]censem ubilibet constitutis salutem in domino. ♦ Graui querela reuerendi patris domini Eghardiprepositi monasterii in Bardesholme ordinis sancti Augustini Bremensis dyocesis. necnon religiosorum uirorum. prioris et conuentus dicti monasterii. ad nostrum deuenit auditum quomodo quidam iniquitatis filius. dictus Tymmo Dryfůd. dyabolo instigante. quendam religiosum uirum Nicolaum Stenbekenprofessorem dicti monasterii preparantem se suis preuiis orationibus et deuocionibus pro missa defunctorum celebranda in dicto monasterio hora per sacram ordinacionem dicti monasterii ad hoc deputata. deambulanteque dicto domino Nicolao in circuitu cimiterii dicti monasterii pro huiusmodi deuocione recolligenda ipse pestifer Tymmo prenominatus extracto ense sine quacunque culpa reali uel uerbali. dicti. domini Nicolai eundem[1] crudeliter transfixit et inhumaniter interfecit cum cranei multiplicata sectione cerebri fusione et transfixione viscerum multiformi sicque per cruentem dyaboli ministrum in celebraturo Christi hostiam. Christo hostia et uictima[2] extitit consecrata ♦ Reuera pro celebraturo pro sepultis. pro sepeliendo exstitit celebratum. ♦ [Huius] facinoris qualitatem inhumanitatem et truculentiam ecclesia militans luctu lugubri detestatur sed congaudet ecclesia triumphans de martire et athleta. ♦ Et quod lamentabilius refer[imus dictu]s Tymmo post tantum scelus [com]missum morte quam dupliciter meruerat preuentus in sacrata terra quam tam uiliter et execratissime polluerat et prophanarat ex[titit] tumulatus. qui nec. cum furibus et latronibus famulo illius qu[i uia] uita et ueritas erat uitam furatus meruit sepeliri ♦ Frustra enim. legis auxilium in[uocat] qui com[mittit in legem ♦ Unde nos Iohannes episcopus antedictus condolendo dictæ dolenti] militanti ecclesie uobis omnibus [et s]ingulis supradictis et cuilibet uestrum qui tenore presentium f[ue]ritis requisiti seu fuerit requisitus in uirtute sancte obediencie et sub exc[ommunicationis pena quam in uos et quemlibet uestrum ferimus in dei nomine in hiis scriptis si non feceritis quod mandatur canonica monitione premissa districte precipiendo mandamus quatenus mon[eatis et requir]atis rectorem in [E]kerenvorde nec[non propinquior]es amicos heredes et consangui[neos dicti] malefactoris ut eundem de cimiterio in Ekerenv{oe}rde infra quindecim d[ierum] spacium. quos eisdem. et cuilibet eorum pro trina et canonica monicione assignamus et uos assignetis. dictum Tymmonem extumulent et exhument. deoque et ecclesie et dicto domino [preposito] eiusque monasterio et nobis de tanta exorbitacione et dampnis et iniuriis inde secutis cum effectu satisfaciant cimiteriumque in Ekerenvorde reconsiliari procurent aut medio tempore coram nobis aut nostro officiali. Swafstede compareant. ad dicendum causam racionabilem si quam habeant quare ad premissa minime teneantur. ♦ Alioquin lapso dicto termino si non paruerint nec comparuerint ut prefertur. extunc prefatos. rectorem in Ekerevorde necnon propinquiores amicos consanguineos et heredes antefati Tymmonis Dryfud in ecclesiis et capellis uestris singulis diebus dominicis et festiuis infra missarum sollempnia coram plebe publice de uestris ambonibus excommunicatos publice nuncietis. quos et nos exnunc prout extunc et extunc prout exnunc sub dei nomine inuocato[3] excommunicamus in hiis scriptis. ♦ Uolumus insuper quod in dicta ecclesia Ekerenvorde tam diu teneatur strictissimum interdictum donec aliud a nobis super hoc receperitis in mandatis. ♦ In signum uestre exsecucionis reddite presens nostrum mandatum debite sigillatum cum cedulis transfixis diem horam modum et formam in se continens. ♦ Datum Swafstede anno domini. m°.cccc°iii°. feria secunda post dominicam qua cantatur Iudica nostro pendente sub sigillo.
Johan, af Guds og det apostolske sædes nåde biskop i Slesvig, til alle og enhver af kirkernes og kapellernes præster og deres stedfortrædere, vikarer, der forretter gudstjenester, alterpræster og de øvrige præster og gejstlige af enhver art, hvor de end findes i vor stad og vort stift Slesvig, hilsen med Gud. Eftersom det ved en klage fra den ærværdige fader hr. Eghard, provst i klostret af sankt Augustins orden i Bordesholm i Bremen stift, tillige med de regelbundne mand, det nævnte klosters prior og konvent, er kommet for vort øre, at en ondskabens søn, kaldet Timme Dryfud, efter djævelens tilskyndelse har dræbt den regelbundne mand, Niels Stenbeken, munk i det nævnte kloster, mens denne med forudgående fromme bønner var ved at forberede sig på den messe for de afdøde, som skulle forrettes i nævnte kloster i den time, som er fastsat til dette ved nævnte klosters hellige regel; og mens nævnte hr. Niels vandrede omkring i rundgangen i nævnte klosters kirkegård for at opnå denne fromme andagt, da drog denne fordærvede, fornævnte Timme sit sværd og gennemborede ham grusomt og dræbte ham umenneskeligt med gentagne hug mod hovedskallen, udgydelse af hjernen og mangfoldig gennemboring af indvoldene, uden at nævnte hr. Niels på nogen måde, hverken i handling eller i ord, var skyld heri; og således blev nadverbrødet og slagteofret ved djævelens grusomme tjener indviet til Kristus i ham, som skulle forrette Kristi nadver. Sandelig blev der holdt højtidelighed for ham, som skulle holde højtidelighed for de begravede, ja for ham som selv skulle begraves. Denne misgernings egenskab, umenneskelighed og råhed foragter den kæmpende kirke med klagende sorg, men den triumferende kirke glæder sig over martyren og stridsmanden. Og, hvad vi beretter med endnu større smerte, den nævnte Timme, bortrevet af den dåd, som han efter at have begået en sådan ugerning dobbelt fortjente at lide, er blevet gravlagt i indviet jord, som han så foragteligt og afskyeligt havde vanhelliget og vanæret; han som end ikke fortjente at blive begravet sammen med tyve og røvere, når han havde stjålet livet fra tjeneren for Ham, som var vejen, livet og sandheden. Thi den påkalder sig forgæves lovens støtte, som overtræder loven 1). Af den grund påbyder vi Johan, fornævnte biskop, af medfølelse med nævnte sørgende kirke strengt som befaling alle og enhver af Eder ovenævnte, og tillige enhver af Eder, som ved dette brev er blevet opfordret til, i kraft af den hellige lydighed og under trussel om den bandlysningsstraf, som vi i Guds navn med dette brev fælder mod Eder og hvemsomhelst af Eder, hvis I ikke udretter, hvad der pålægges ved ovenstående kanoniske påmindelse, at I skal pålægge og forlange af præsten i Ekernförde, tillige med nævnte misdæders nærmeste venner, arvinger og slægtninge, at de skal opgrave og udgrave samme, nævnte Timme fra kirkegården i Ekernförde, inden et tidsrum af 14 dage, som vi og I skal tildele dem og enhver af dem som tredje og kanonisk påmindelse, og at de med umiddelbar virkning gør fyldest overfor Gud og kirken og den nævnte hr. provst og hans kloster og os for så stor en forbrydelse og tab og uret, som er fulgt deraf, og at de drager omsorg for, at kirkegården i Ekernförde genindvies; eller at de i mellemtiden giver møde for os eller vor official på Svavsted for at fremføre en fornuftig grund, hvis de måtte have nogen, til ikke at være forpligtet med hensyn til det fornævnte. I modsat fald skal I efter udløbet af den nævnte termin, hvis de ikke adlyder eller giver møde, som fornævnt, fra da af i Eders kirker og kapeller på hver enkelt søndag og helligdag under messehøjtiderne overfor menigheden offentligt fra Eders prædikestole offentligt erklære fornævnte præst i Ekernförde tilligemed fornævnte Timme Dryfuds nærmeste venner, slægtninge og arvinger for bandlyste; hvem vi også bandlyser nu som før og før som nu med dette brev under påkaldelse af Guds navn. Ydermere er det vor vilje, at der indtil I modtager andet pålæg fra os om dette, fra nu skal holdes det strengeste interdikt i den nævnte kirke i Ekernförde sålænge. Til tegn på Eders udførelse skal I give dette vort befalingsbrev tilbage, tilbørligt beseglet tilligemed gennemstukne sedler, der indeholder dagen, timen, måden og ordlyden. Givet i Svavsted i det Herrens år 1403 mandagen efter søndagen, da man synger Iudica, under vort hængende segl.