Tekst efter Aa:
Bonifacius (episcopus seruus seruorum dei)[1] uenerabili fratri ..[2] patriarche Gradensi et dilectis filiis abbatimonasterii in Dubberan Zwerinensis diocesis ac ..[3] archidiacono Stolpensi in ecclesia Caminensi salutem (et apostolicam benedictionem)[4] ♦ Exhibita nobis nuper pro parte dilecti filii Iohannis Swalenbergcanoniciecclesie Roskildensis peticio continebat quod olim ipse in causa per eum contra dilectum filium Iohannem dictum Langhen qui se gerit pro clerico Roskildensis diocesis super canonicatu et prebenda dicte ecclesie qui tunc per promocionem uenerabilis fratris nostri Boeciiepiscopi Arusiensis per nos de eo ad ecclesiam Arusiensem tunc uacantem factam et munus consecracionis eidem episcopo apud sedem apostolicam impensum uacantes predicto Iohanni Swalenberg auctoritate litterarum nostrarum graciose collati et de illis eciam sibi prouisum fuerat et in quibus dictus Iohannes Langehen se intruserat illosque occupauerat et detinuerat ac detinebat indebite occupatos fructus percipiendo ex eisdem mota et in pallacio apostolico coram certo causarum eiusdem pallacii auditore ex commissione apostolica aliquamdiu uentilata unam pro se et contra eundem Iohannem Langhen per quam inter cetera prefati canonicatus et prebenda Iohanni Swalenberg adiudicati et super eis Iohanni Langehen prefatis perpetuum silencium impositum ipseque Iohannes Langhen in fructibus ex dictis canonicatu et prebenda a tempore mote litis huiusmodi citra perceptis et in expensis in huiusmodi causa legittime factis condempnatus extiterunt diffinitiuam sentenciam reportauit et super execucione sentencie huiusmodi que nulla prouocacione suspensa in rem transiuit iudicatam necnon restitucione fructuum et satisfactione expensarum que quidem expense ad certam florenorum auri summam taxate fuerunt nostras ad uos sub certa forma litteras impetrauit ♦ Cum autem sicut eadem peticio subiungebat prefatus Iohannes Swalenberg dubitet quod eciam aliqui alii dicta lite pendente uel postea forsan in dictis canonicatu et prebenda se intruserint uel imposterum intrudant pro parte ipsius Iohannis Swalenberg nobis fuit humiliter supplicatum ut prouidere sibi super hoc de oportuno remedio dignaremur ♦ Nos igitur huiusmodi supplicacionibus inclinati discrecioni uestre per apostolica scripta mandamus quatinus uos uel duo aut unus uestrum per uos uel alium seu alios tam presencium quam dictarum litterarum uigore perinde eciam contra intrusos et intrudendos huiusmodi quo ad possessionem dumtaxat dictorum canonicatus et prebende eidem Iohanni Swalenberg tradenda auctoritate nostra procedatis ac si sentencia ipsa contra eos lata foret et nichilominus legittimis per uos super hiis habitis et habendis seruatis processibus eos quociens expedierit aggrauare curetis contradictores per censuram (ecclesiasticam appellacione postposita compescendo)[5] inuocato ad hoc si opus fuerit auxilio brachii[6] secularis ♦ Ceterum si per summariam informacionem super hiis per uos habendam uobis constiterit quod prefati Iohann<i>s[7] Langhen et aliorum quos processus huiusmodi concernent presencia pro monicionibus uel citacionibus de ipsis faciendis secure uel commode haberi nequeat nos uobis moniciones huiusmodi et citaciones quaslibet per edicta publica locis affigenda publicis partibus illis uicinis de quibus sit uerisimilis coniectura quod ad noticiam predicti Iohannis Langhen et aliorum quos concernent ualeant peruenire faciendi plenam concedimus tenore presencium facultatem ac uolumus et apostolica auctoritate decernimus quod huiusmodi processus ac moniciones et citaciones eosdem Iohannem Langhen et alios quos concernent perinde artent ac si eis intimati personaliter et presencialiter extitissent non obstantibus constitucionibus apostolicis contrariis quibuscumque seu si prefato Iohanni Langhen uel quibusuis aliis communiter uel diuisim a sede apostolica sit indultum quod interdici suspendi uel excommunicari non possint per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ad de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mencionem ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum nonas. marcii anno quartodecimo.
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder patriarken af Grado og til sine elskede sønner abbeden i klostret i Doberan, Schwerin stift, og ærkedegnen i Stolp i kirken i Kammin hilsen og apostolisk velsignelse. En ansøgning, der for nylig er forelagt os på vor elskede søn Johan Swalenberg, kannik ved kirken i Roskildes vegne, indeholdt, at denne fordum i en sag, der er rejst af ham mod vor elskede søn Johan, kaldet Lange, som optræder som gejstlig i Roskilde stift, om det kanonikat og den præbende ved nævnte kirke, som på det tidspunkt, da vor ærværdige broder biskop Bo af Århus forfremmedes af os til kirken i Århus, der da var ledig, og samme biskop have modtaget indvielsens nådegave ved det apostoliske sæde, var ledige og nådigt blev overdraget fornævnte Johan Swalenberg med vort brevs myndighed og ligeledes var blevet givet ham ved provision, og i hvilke nævnte Johan Lange havde trængt sig ind og havde bemægtiget sig og beholdt dem og utilbørligt holdt dem besat, idet han oppebar frugterne af samme, og temmelig længe var blevet behandlet i det apostoliske palads i nærværelse af en bestemt af de apostoliske auditører efter apostolisk overdragelse, hjembragte en slutdom for sig og mod samme Johan Lange, hvorved bl. a. fornævnte kanonikat og præbende tildømtes Johan Swalenberg, og evig tavshed pålagdes Johan Lange angående disse fornævnte, og denne Johan Lange blev dømt angående frugterne af nævnte kanonikat og præbende, der var oppebåret på denne side fra tidspunktet for rejsningen af denne sag, og angående de udgifter, der lovformeligt var fremkommet i denne sag, og opnåede vort brev til Eder under en bestemt ordlyd angående udførelsen af denne dom, som, da den ikke blev standset ved nogen appel, overgik til at være en domfældt sag, samt tilbagegivelsen af frugterne og erstatningen for udgifterne, hvilke udgifter blev vurderet til en bestemt sum i guldfloriner. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, fornævnte Johan Swalenberg tvivler om, at ligeledes nogle andre, mens nævnte sag verserede eller senere, muligvis har trængt sig ind eller i fremtiden trænger sig ind i nævnte kanonikat og præbende, har man ydmygt på denne Johan Swalenbergs vegne bønfaldet os om, at vi ville værdiges at drage omsorg for ham herom med et gunstigt hjælpemiddel. Idet vi altså bøjer os for disse bønner, pålægger vi Eder, gode mænd, ved apostolisk brev, at I alle tre eller to eller blot en af Eder personlig eller ved en eller flere andre i kraft af såvel dette som nævnte brev med vor myndighed i samme grad ligeledes skrider ind mod disse, der har trængt eller trænger sig ind, for så vidt angår blot besiddelsen af nævnte kanonikat og præbende, der skal overgives samme Johan Swalenberg, som om denne dom var fældet imod dem, og lige så vel sørger for, idet de lovformelige skridt, der er taget eller skal tages af Eder desangående, bliver overholdt, at forværre dem, så ofte det er til gavn, idet I med kirkens straf tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel om nødvendigt under påkaldelse af den verdslige arms hjælp hertil. Men hvis det ved den formløse undersøgelse, der skal foretages af Eder herom, står Eder klart, at fornævnte Johan Langes og andres nærværelse, hvem disse skridt angår, ikke sikkert eller bekvemt kan opnås til de påmindelser eller stævninger, der skal foretages af disse, tilstår vi med dette brevs ordlyd Eder fuld adgang til at foretage disse påmindelser og alle stævninger ved offentlige proklamationer, der skal opnås på offentlige steder nær de egne, hvorom der er sandsynlig formodning, at de kan komme til fornævnte Johan Langes og andres kundskab, hvem det vedkommer, og vi vil og bestemmer med apostolisk myndighed, at disse skridt og påmindelser og stævninger derefter skal tvinge samme Johan Lange og andre, hvem det vedkommer, som om de personligt og tilstedeværende var blevet underrettet om dem, uanset alle herimod stridende apostoliske bestemmelser eller (uanset), om fornævnte Johan Lange eller alle andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke skal kunne rammes af interdikt, suspension og bandlysning ved apostolisk brev, der ikke fuldstændigt og udtrykkeligt ord til andet omtaler denne bevilling. Givet ved S. Pietro i Rom den 7. marts i vort (pontifikats) fjortende år.