Tekst efter A
Ericus dei gracia regnorum Dacie Suecie Noruegie Sclauorum Gotorumque rex. ac dux Pomeranieuniuersis presens scriptum cernentibus eternam in domino salutem ♦ Constare uolumus uniuersis presentibus et futuris. quod nos omnia priuilegia libertates et. gracias. que et. quas dilecti progenitores et predecessores nostri reges Dacie. ex caritate bona ac benigna eorum uoluntate. et gracia speciali uiris religiosis ac dominis uidelicet abbati ac monachis in Næstwet. dederunt. ac benigniter annuerunt ipsis dominis abbati et. monachis prenominatis. ex mera dilectione et gracia nostra speciali. concedimus fauorabiliter annuentes omnibusque modis prout sonant littere progenitorum nostrorum huic presenti littere nostre annexe ipsas et. ipsa. libertates gracias et priuilegia ratificantes tenore presencium confirmamus ♦ Quare per graciam nostram districtius inhibemus ne quis aduocatorum nostrorum seu officialium aut quiuis alius cuiuscunque condicionis aut status extiterit ipsos aut aliquem ipsorum contra hanc graciam nostram ipsis factam presumat aliqualiter molestare ymmo pocius iuxta tenorem litterarum nostrarum presencium omnimode promouere ♦ In cuius confirmacionis euidenciam firmiorem sigillum nostrum presentibus est appensum ♦ Datum Wordingborgh feria quinta proxima ante dominicam inuocauit anno domini mocdo tercio regni nostri anno viiio\
Erik, af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige, Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, evig hilsen med Gud. Vi vil, at det skal stå klart for alle, nulevende og fremtidige, at vi af ren kærlighed og vor særlige nåde tilstår og nådigt bevilger abbeden og munkene i Næstved alle de privilegier, friheder og nådesbevisninger, som vore elskede forfædre og forgængere, kongerne af Danmark, af god kærlighed og deres velvillige vilje og særlige nåde har givet og velvilligt bevilget de fromme mænd og herrer, nemlig disse fornævnte herrer abbed og munke, og vi bekræfter på alle måder disse friheder, nådesbevisninger og privilegier, således som vore forfædres breve lyder, der er knyttet til dette vort nærværende brev, og vi stadfæster dem med dette brevs ordlyd. Derfor forbyder vi strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller officialer eller nogen anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, drister sig til på nogen måde at forulempe disse eller nogen af dem i modstrid med denne vor nådesbevisning, der er ydet dem, men tværtimod snarere på enhver måde at fremme dem i overensstemmelse med ordlyden af dette vort brev. Til fastere bevis på denne stadfæstelse er vort segl hængt under dette brev. Givet i Vordingborg torsdagen næst før søndag Invocavit i det Herrens år 1403 i vort ottende regeringsår.