Tekst efter A
Serenissimo principi ac domino potentissimo domino Henrico dei gracia regi Anglie illustrissimo fratri nostro carissimo Ericus eadem gracia regnorum Dacie Swecie Norwegie Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranorum salutem et prosperos ad uota successus ♦ Uestre sincere dilectioni pro multiplicibus fauoris intimi ostensionibus nobis uasallis et seruitoribus nostris per fraternam uestram celsitudinem quampluries exhibitis et precipue in gratuita exceptione clerici nostri magistri Petriarchidiaconi Roskildensis nuperrime cum in Anglia moram traxit quem uestra serenitas ali[as plen]ius[1] ditatum nobis remittere non omisit necnon de litteris et donatis uestris nobis per ambaxiatores uestros in non modici amoris intersignium transmissis ad eas quas ualemus assurgimus graciarum acciones in desiderio habentes id cum se tempus optulerit grata uicissitudine remereri et in casu quo aliqua in regnis nostris pro uotis uestre sinceritatis forent arbitraremur nobis magnam exhiberi sinceri amoris oblacionem si per uestre magnificencie litteras id nobis intimaretur ♦ Ceterum princeps nobilissime de factis ex utraque parte nos et regna nostra concernentibus de quibus prout bene nouit uestra regia sagacitas per nuncios nostros intermedios sepius tractatum est scire uos desideramus quod quemadmodum nobis nuperrime scripsistis quod uestri de plena uestra uoluntate informati super premissis ad nostram presenciam transmitterentur/ sic post aduentum eorundem uestrorum iam nuper accercitis ad nos propter hoc specialiter pocioribus trium regnorum nostrorum de consilio nostro in presencia honora<bilium>[2] uestrorum ambaxiatorum nos paratos offerebamus ad tractandum et concludendum de omnibus que inter nos super huiusmodi materia utrobique per nuncios nostros intermedios hucusque tractata fuerant et ut speramus in premissis nec ex parte nostra necque ex parte nostrorum nunciorum erat repertus defectus prout probabile fore nullatenus hesitamus ♦ Nichilominus tamen speramus quod tam intencio uestre celsitudinis quam eciam ambaxiatorum uestrorum circa negocia pretacta sit bona et sincera non obstante quod uestri ad presens nec uolebant nec audebant se fortes reddere ad concordandum nobiscum super quibusuis articulis ultra id quod eisdem commiserat uestra regia celsitudo sed articulos aliquos uestre maiestati asserebant reseruatos. ♦ Speramus tamen quod nullos eis articulos. proposuimus nisi eos quos arbitramur consonos fore racioni et equaliter honestos et proficuos parte pro utraque/ quos quidem articulos uestre regie excellencie manu eadem scriptos qua sunt presentes et eisdem inclusos transmittimus ad finem quod ipsis articulis coram uestra celsitudine et sagaci suo consilio lectis et intellectis prefata negocia hincinde desiderata optatum finem domino largiente sorciantur ♦ Et si deo uobis et consilio uestro placuerit omnes predictos articulos eo modo quo positi sunt admittere extunc nobis infra hinc et proximum festum uisitacionis beate Marie uirginis quod occurrit in crastino octaue natiuitatis beati Iohannis baptiste quod quidem festum pro termino limitauimus ex eo quod factum istud beate Marie uirgini et filio suo committimus confidentes et sperantes quod taliter inde disponant quatenus eis sit placabile nobisque et regnis nostris ex utraque parte proficuum et honestum rescribere dignemini omnes ipsos articulos uestre fore plenarie uoluntatis. ♦ Quod si feceritis extunc quanto cicius poterimus ad uestram celsitudinem ambaxiatores [nostros] et comites uestrorum quos penes nos retinemus cum plena potestate ad concludendum de singulis premissis articulis transmittamus ♦ Si autem de uoluntate uestra ut premissum est[3] infra predictum tempus super premissis n[obis] rescriptum non fuerit extunc uestra regia sagacitas considerare poterit rem ipsam de qua sermo ex parte nostra seu nostrorum non deficere ♦ Perpendere etenim dignetur uestra magnificencia in huiusmodi facto moram. n[un]c parcium nostrarum et eciam regnorum nostrorum fore fructuosam ♦ Ceterum regum preclarissime si per nos[4] uel sororem nostram federa matrimonialia iniisse uoluissemus contra uos et regna uestra ligam faciendo h.....[5] notum est sine dubio contigisset antequam ad noticiam nostram deuenit quod aliquam habuissetis filiam ex quo considerare poteritis quod regio nostro nomini non conuenit contra amicos nostros uel contra eum colligan[tiam] facere qui nobis et regnis nostris consimilem qualem uestra caritas exhibuerat amorem fraternalem. ♦ Et si quod non speramus uobis non placuerit ut premissum est nichilominus ..........[6] liben[ti] animo ob amorem dei et uestre inclitissime celsitudinis necnon ob spem utilitatis et honoris regnorum nostrorum utrobique hucusque cum maritagiis nostri et sororis nostre supersederamus et adhuc u[sque] ad prescrip[tum] festum uisitacionis libenti animo supersedere uelimus et si alicubi post hoc alias per nos uel sororem nostram federa matrimonialia[7] contraxerimus uel contrahi fecerimus nichilominus tamen de uestris et regnorum uestrorum a[m]icicia et b....[8] sperantes desideramus corde sincero amiciciam et seruicium uestre regie maiestati ubicumque poterimus exhibere nobis et regnis nostris per uestram inclitam dilectionem et sua regna gratam reddi uicissitudinem nullatenus hesitantes ♦ Ceterum ambaxiatores uestri nobis promiserant quod de liberis uestris domino principe et domina Philippa non disponatur aliter quantum ad sponsalia infra hinc et fe[st]um uisitacionis beate Marie uirginis sepedictum et quod duo eorum ad presenciam uestre celsitudinis se transferant prescripta tamen articula eidem intimando ♦ Alii uero duo hic in regno nostro remaneant quousque [aud]iuerimus utrum prefata uestra excellencia nobis infra prescriptum tempus super premissis quidquam dignum duxerit remandare ♦ Altissimus uestram regiam fraternalem celsitudinem dignetur conseruare ♦ Datum in castro nostro Helsingburgis anno domini mcd secundo crastino commemoracionis animarum nostro sub [secreto][9] \
Erik, af Guds nåde rigerne Danmarks, Sverige, Norge, de venders og goters konge og pomeranernes hertug, til den høje fyrste og mægtige herre hr. Henrik, af samme nåde Englands såre berømmelige konge, vor meget kære broder, hilsen og lykke og held som forønsket. Vi hæver os til de taksigelser, vi formår, over for Eder, oprigtigt elskede konge, for de mangfoldige beviser på fortrolig gunst, der mange gange er vist os, vore vasaller og tjenere af Eder, høje broder, og særligt angående den kærkomne modtagelse af vor klerk, Peder, ærkedegn i Roskilde, da han for såre nylig opholdt sig i England, hvem I, høje konge, iøvrigt ikke undlod at sende fuldstændigt beriget tilbage til os, samt for Eders breve og gaver, der til tegn på en ikke kærlighed er oversendt os gennem Eders udsendinge, idet vi længes efter, når tidspunktet byder sig, at gøre os fortjent med kærkommen gengæld, og i det tilfælde, hvor der skulle være noget i vore riger efter Eders ønsker, høje konge, skulle vi mene, at der vises os et stort tilbud om oprigtig kærlighed, hvis vi blev underrettet derom ved Eders brev, stormægtige konge. Men, højbårne fyrste, angående de kendsgerninger, der på begge sider vedrører os og vore riger, hvorom, som I, skarpsindige konge, vel ved, der oftere er blevet forhandlet af vore udsendte mellemmænd, ønsker vi, at I skal vide, at vi, på samme måde som I for såre nylig har skrevet til os, at Eders, der er underrettet om Eders fulde vilje, skulle oversendes til os personlig angående det fornævnte, tilbød således efter Eders sammes ankomst, efter at de mægtige mænd fra vore tre riger på vort råd nu for nylig særligt på grund af dette var blevet hentet til os, at være rede til i nærværelse af Eders hæderværdige udsendinge at forhandle og bringe alt til afslutning, som hidtil angående denne sag var blevet forhandlet mellem os på begge sider gennem vore udsendte mellemmænd, og der var, som vi håber, hverken fra vor eller fra vore udsendinges side fundet fejl, således som vi på ingen måde er i tvivl om ville være sandsynligt. Vi håber dog lige så vel, at såvel Eders hensigt, høje konge, som også Eders udsendinges er god og oprigtig angående fornævnte sager, uanset om Eders for tiden hverken ville eller vovede at vise sig kække til at slutte overenskomst med os om nogle artikler ud over det, som I, høje konge, havde betroet samme, men de forsikrede, at nogle artikler var forbeholdt Eders majestæt. Vi håber dog, at vi ikke har foreslået dem nogle artikler undtagen dem, som vi mener stemmer med fornuften og på samme måde er agtværdige og gavnlige for begge parter, hvilke artikler, skrevet med samme hånd som dette brev og indesluttet i samme, vi oversender Eder, stormægtige konge, til den ende, at fornævnte sager, ønsket fra begge sider, når disse artikler er blevet læst for og forstået i nærværelse af Eder, høje konge, og Eders skarpsindige råd, ved Guds gavmildhed skal få den forønskede afslutning. Og hvis det behager Gud, Eder og Eders råd at godkende alle de fornævnte artikler på den måde, som de er sat op på, skal I fra da af værdiges at tilskrive os i løbet af tidsrummet herfra og til næstkommende hellige jomfru Marias besøgelsesdag, som falder på dagen efter ottendedagen efter sankt Hans dag, hvilken festdag vi har udpeget som termin, fordi vi har betroet denne sag til den hellige jomfru Maria og hendes søn, idet vi stoler på og håber, at de derefter således træffer bestemmelse, at det er behageligt for dem og gavnligt og agtværdigt for os og vore riger på begge sider, at alle disse artikler stemmer med Eders fuldstændige vilje. Men hvis I gør det, da skal vi, så hurtigt, vi kan, oversende vore udsendinge og Eders svende, som vi beholder hos os, til Eder, høje konge, med fuldmagt til at slutte endelig aftale om hver enkelt af de fornævnte artikler. Men hvis der ikke inden fornævnte tidspunkt bliver tilskrevet os om Eders vilje som fornævnt angående det fornævnte, vil I, skarpsindige konge, fra da af kunne overveje denne sag, hvorom talen fra vor eller vores side ikke hører op. Thi I, stormægtige konge, skal værdiges i denne sag at overveje, om en tøven nu af vore lande og ligeledes af vore riger til være frugtbar. Men, berømmeligste blandt konger, hvis vi personlig eller vor søster havde villet indgå ægteskabspagt og slutte forbund med Eder og Edes riger ville det uden tvivl være sket, førend det var kommet til vor kundskab, at I havde haft en datter, eftersom I vil kunne overveje, at de ikke sømmer sig for vort kongelige navn at slutte med vore venner eller , som havde vist os og vore riger en lignende broderkærlighed, som I, kære konge, havde vist. Og hvis, hvad vi ikke håber, det ikke behager Eder som fornævnt, havde vi lige så vel med fornøjet sind af kærlighed til Gud og Eder, navnkundige høje konge, samt af håb om nytte og ære for vore riger på begge sider hidtil ladet være med vort og vor søsters ægteskaber og vil stadig med fornøjet sind lade være dermed indtil fornævnte besøgelsesdag, og hvis vi etsteds herefter iøvrigt personlig eller vor søster slutter eller lader slutte ægteskabsforbund, ønsker vi dog lige så vel, idet vi håber på Eders og Eders rigers venskab , at vise Eder, kongelige majestæt, venskab og tjeneste af et oprigtigt hjerte, hvor vi kan, idet vi på ingen måde er i tvivl om, at der vises os og vore riger kærkommen gengæld af Eder, navnkundige elskede konge, og Eders riger. Men Eders udsendinge havde lovet os, at der angående Eders børn, den herre fyrste og frøken Filippa, ikke skulle træffes anderledes bestemmelse, for så vidt angår trolovelse, i løbet af tidsrummet herfra og indtil oftenævnte hellige jomfru Marias besøgelsesdag, og at to af dem skal begive sig til Eder, høje konge, personlig for dog at underrette Eder om fornævnte artikler. Men de to andre skal forblive her i vort rige, indtil vi har hørt, om I, fornævnte stormægtige konge, inden fornævnte tidspunkt har ment at måtte pålægge os noget angående det fornævnte. Den højeste skal værdiges at bevare Eder, høje konge og broder. Givet på vor borg Helsingborg i det Herrens år 1402 dagen efter alles sjæles dag under vort sekret.