Tekst efter A
Witlich si al den ghennen de dessen bref seen edder horen lesen dat her/ Ioons Anderssøn rekent hebbe myt mynemen leuenbroder her Axeln Anderssøn beyde vmme schult de twischen vns gheweset heft/ vnde och vor myn ghut dat[1] he an syner were hat heft wor vmme zo late ich em ledich vnde loos myt syner eruen vor my vnde mynen eruen vor alle schult vnde rekenschop de twischen vns weset heft/ van der ersten ambegint were in desse stunt/ vnde bekenne mich myt mynen eruen. an em edder synen eruen nenerleye ansprake to hebben. vndernomen. xxiiiior marcas argenti. dar ich syn ghut vor tho pant hebbe in Schane ♦ To ener meren bethughenisse zo hebbe ich myn/ inghezeghel henghet vor dessen bref myt ander ghuder lůde inghezeghel myner vreunde de hir na screuen stan her Axeln Magnussøn her Nicolaus Krake riddere de screuen vnde gheuen is na ghodes boort dusent iaar verteynhunder iaar in deme andern iare in sante Matheus auende de hilghen apostels.
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, at hr. Jens Andersen har afregnet med min kære broder hr. Aksel Andersen både angående gæld, som har været mellem os, og også for mit gods, som han har haft i sin varetægt, hvorfor jeg lader ham og hans arvinger ledige og frie over for mig og mine arvinger med hensyn til al gæld og regnskab, som har været mellem os fra den første begyndelse indtil denne stund, og jeg og mine arvinger erkender ikke at have nogen slags krav mod ham eller hans arvinger, undtagen 24 mark sølv, hvorfor jeg har hans gods i Skåne i pant. Til et yderligere vidnesbyrd, så har jeg hængt mit segl på dette brev med andre gode folks segl, nemlig mine venners, som herefter står skrevet, hr. Aksel Mogensen, hr. Niels Krake, riddere, det brev, som er skrevet og givet efter Guds fødsel 1400 år i det andet år på den hellige apostel sankt Matheus' aften.