Tekst efter A
Sciendum/ quod regnum Dacie transit per eleccionem liberam/ set tamen consueuerunt ibidem semper eligere regales proximiores in sanguine/ et si fuerint plures liberi\ consueuerunt saltem unum eorum eligere/ qui ipsis eligentibus uidetur esse utilior et sufficientior/ ♦ Tamen dicitur quod illa talis consuetudo taliter eligendi adeo non artat eligentes. quin eligere possent quemcumque. secundum. eorum placitum/ ♦ Istis sic presuppositis etcetera ♦ Rex Dacie Waldemarus reliquit tantum duas filias unam nomine Yngelborghis ex qua descenderat dumtaxat unica filia/ patre uero Henrico duci Magnopolensi\ aliam Margaretam/ que post mortem patris tamquam una de liberis fuit electa in reginam/ que adhuc[1] uiuit\ set cessit/ ut Ericus[2] rex modernus eligeretur/ qui alias si mater sua non uiueret\ de iure communi succederet in regno Dacie/ cessante huiusmodi iure eligendi/ qui post cessionem Margarete regine. de consensu matris sue fuit electus/ et forte eciam cessit tam ipsa quam dicta Margareta ius suum in quantum poterant ipsi regi moderno Erico\ ♦ Item notandum quod Swecie regnum transit per eleccionem. et non per successionem/ set consueuerunt eligere proximiorem regalem\ aut unum de liberis/ ut supra de regno Dacie dictum est/ set regnum Norwegie transit per successionem et non per eleccionem/ set ut sciatur. quomodo ista duo regna. scilicet. Norwegie et Swecie deuenerint ad Ericum regem modernum. sciendum est/ quod quidam Berigerus fuit rex Swecie/ et quia sine liberis decessit\ Ericus frater eius sibi successit et eciam per eleccionem secundum. consuetudinem supradictam in dicto regno Swecie/ et duxit in uxorem. Ingelberghem filiam cuiusdam Aquini regis Norwegie/ ex qua genuit quemdam Magnum/ filium/ et quandam. .B.[3] filiam/ sororem ipsi Magno/ quam .B.[4] duxit in uxorem. Albertus dux Magnipolensis. qui ex dicta .B.[5] genuit filium nomine eciam Albertum/ et post decessum dicti Aquini et matris sue Ingelberghis predicte\ ex parte matris deuenit regnum Norwegie. ad dictum Magnum/ eo quod dictus Aquinus sine masculis decessit/ et in regno Swecie successit dicto Erico patri suo/ eleccione secuta secundum consuetudinem prescriptam/ ♦ Ipse uero Magnus habuit quemdam filium nomine Aquinum qui duxit in uxorem. dominam Margaretam. reginam modernam/ cui pater suus Magnus dimisit regnum Norwegie\ et sic ibidem regnauit/ et ipse Magnus eius pater retinuit sibi regnum Swecie/ et ibidem regnauit quousque iniuriose per potenciam armorum per dictum Albertum filium dicte .B.[6] cum assistencia suorum regnicolorum. eo quod eis onerosus erat fuisset captiuatus/ quem detinuit in captiuitate per septennium/ et usurpauit idem Albertus sibi regnum Swecie taliter qualiter/ et sic regnauit ibidem. quousque idem Magnus. sic in captiuitate existens. cessisset sibi regnum/ ♦ Et deinde usque ad tempus/ de quo inferius dicetur\ rebus sic stantibus. dictus Aquinus rex Norwegie. filius predicti Magni decessit/ cui successit in ipso regno Norwegie. Olauuseius filius/ quem genuit ex dicta domina\ Margareta regina iure sanguinis/ post cuius mortem in uim senatus consulti Tertulliani[a]/ quo cauetur quod mater succedit filio/ deficientibus liberis ipsius filii/ et prefertur omnibus ipsius filii agnatis/ ipsa domina Margareta successit iure sanguinis tamquam proximior de iure ipsi Olauo filio suo/ et gaudebat regno totaliter usque ad tempus infrascriptum/ ♦ Deinde orta contencione inter ipsam dominam Margaretam tunc plene reginam tam Dacie quam Norwegie. ut dictum est\ et prefatum Albertum intrusum in regno Swecie. propter certa terras et castra in bello campestri\ captiuatus fuit prefatus Albertus rex intrusus per gentes ipsius domine Margarete/ quem propter peri<c>litatem[7] ipsa domina Margareta tenuit in carceribus per simile septennium\ et quoadusque solueret. lx. milia. marcarum puri argenti infra certum terminum/ aut in defectum huiusmodi solucionis redderet eidem Margarete possessionem castrorum et regni Swecie/ et presertim principalis castri de Stokholmis ipsius regni Swecie/ quod in defectum solucionis predicte\ plene factum est/ et ipsa electa fuit libere in ipsius regni reginam tamquam proximior/ in uim dicti senatus. consulti[b]. et ex ui consuetudinis predicte/ quia filius suus Olauus fuit proximior ad succedendum in ipso regno iure sanguinis/ cessante iure eligendi/ et sic ipsa domina Margareta. deuenit ad regnum Swecie/ firmissimo/ ac legitimo iure ♦ Post que omnia. prefata/ domina Margareta in uim dicti. senatus. consulti[c]. iure sanguinis in regno Norwegie. regina/ ac in uim ipsius senatus. consulti. et eleccionis inde secute de ipsa facte/ ad regnum Swecie eciam regina/ cessit omne ius quod habuit in regno Norwegie. prout bene potuit simpliciter/ ac eciam omne ius quod habuit in dicto regno Swecie tam ex iure sanguinis/ in uim dictorum. senatus. consulti. et consuetudinis\ quam ex iure eleccionis prefatorum cessit dicto domino Erico regi moderno/ post quam cessionem admissus est ab omnibus Norwicis in regem Norwegie\ et electus et admissus per omnes Swecos in regem Swecie/ ♦ Taliter enim prescriptus Ericus deuenit ad hec tria regna. secundum. quod hucusque sum informatus/ et tale ius habet in ipsis regnis/ ♦ Et cum et si fuero de predictis plenius informatus. plenius scribam/ ♦ Ex istis sequitur quod dictus dominus Ericus durante uita sua habet firmum ius in regno Swecie/ tum quia electus/ et tum ex cessione iuris per dictam dominam Margaretam. reginam sibi facta/ et liberi sui post eum/ cum eligantur. secundum. quod consuetum est ibidem fieri/ ♦ Set animaduertendum[8] est/ quod in regno Norwegie. quod transit tantum per successionem/ et non per eleccionem\ ius habet dumtaxat ex cessione dicte domine Margarete/ que in uim dicti Senatus consulti[d]. libere successit regi Olauo filio suo predicto/ quod ius non uidetur sibi Erico durare ultra uitam ipsius domine Margarete\ cum post eius mortem ius succedendi in ipso regno mero iure deuoluatur ad agnatos proximos predicti regis Olaui/ cicius quam ad agnatos et cognatos ipsius domine Margarete/ ♦ Ceterum licet regnicole dictorum regnorum. Dacie et[9] Swecie habeant predictam libertatem eligendi/ tamen ipsi regnicole. ideo inter alia eligere consueuerunt regales proximiores in sanguine ut supra/ ex eo quod ut plerumque post decessum regum ibidem. ad ipsorum proximiorum[10] manus. castra et fortalicia deuenire consueuerunt/ propter quorum occupacionem/ nisi eligerentur\ guerre et dissensiones generarentur/ ♦ Item si eligeretur huiusmodi proximior ab uno regnorum predictorum Dacie. uel Swecie\ aliud regnum animabitur ad eligendum eumdem propter potenciam et assistenciam regni eligentis/ ♦ Item in regno Norwegie. eciam si per mortem Margarete regine moderne ius Erici desineret\ tamen uerisimile est. quod propter castra et fortalicia et potenciam/ quam habet ex aliis regnis Dacie. et Swecie\ regnicole Norwegie. ipsum Ericum pro tempore suo admitterent/ et tenerent pro rege similiter\ et liberos post eum/ presertim si eligerentur ad regna predicta Dacie. et Swecie. propter eorum assistenciam/ ♦ Item Poloni/ et nonnulle ciuitates tractant modo cum rege Erico pro liga et assistencia et forte pro liberis suis eciam/ quod fortificabit non modicum premissam perpetuacionem[11] in se et suis liberis/ ♦ Item pax. quam ex adunacione modo senciunt predicta tria regna/ eciam fortificabit dictam perpetuacionem/ qualem pacem ante hec tempora a .cc. annis non senserunt nec habuerunt diuisa/ nec ipsa tria/ nec eorum aliquod/ set continue opprimebantur querelis importabilibus/ etcetera/ ♦ Et multa alia que supplere dignentur reuerencie ac magnificencie uestre ♦ Item ipse dominus Ericus ualde dilectus est a regnicolis dictorum regnorum et ut speramus eciam a deo et sanctis suis propter eleganciam quam habet tam in personam quam in moribus.[12]
Man bør vide, at riget Danmark går over ved frit valg, men dog plejer de dog sammesteds altid at være kongelige, nærmest i slægt, og hvis der er flere børn, plejer de i det mindste at vælge et af dem, som synes dem, der vælger, nyttigst og mest fyldestgørende. Dog siger man, at denne sædvane at vælge sådan ikke i den grad tvinger de vælgende, at de dog ikke skulle kunne vælge enhver i overensstemmelse med deres forgodtbefindende. Dette således forudsat o. s. v. Kong Valdemar af Danmark efterlod blot to døtre: een ved navn Ingeborg, fra hvem blot var nedkommet en eneste datter, men faderen var Henrik, hertug af Mecklenburg, en anden, Margrete, som efter fadernes død blev valgt til dronning som et af børnene, og hun lever stadig, men trak sig tilbage, for at den nuværende konge Erik kunne vælges, som iøvrigt, hvis hans moder ikke levede, efter almindelig ret skulle følge efter i Danmarks rige, idet denne sædvane at vælge hørte op, og han blev efter dronning Margretes afkald med sin moders samtykke, og muligvis gav såvel denne som nævnte Margrete ligeledes afkald på deres ret, for så vidt de kunne, til fordel for denne nuværende konge Erik. Fremdeles bør det bemærkes, at riget Sverige går over ved valg og ikke ved arvefølge, men de plejer at vælge den nærmeste kongelige eller eet af børnene, således som det ovenfor er sagt angående riget Danmark, men riget Norge går over ved arvefølge og ikke ved valg, men for at man kan vide, på hvilken måde disse to riger, nemlig Norge og Sverige, er kommet til den nuværende konge Erik, bør man vide, at en Birger var Sveriges konge, og eftersom han afgik ved døden uden børn, fulgte hans broder Erik efter ham og ligeledes ved valg i overensstemmelse med ovennævnte sædvane i nævnte rige Sverige, og han ægtede Ingeborg, datter af en Håkon, konge af Norge, med hvem han avlede en søn Magnus og en datter Eufemia, søster til denne Magnus, og Albrecht, hertug af Mecklenburg ægtede denne Eufemia, med hvilken Eufemia han avlede en søn ligeledes ved navn Albrecht, og efter nævnte Håkons og hans fornævnte moder Ingeborgs død kom riget Norge på modernes vegne til nævnte Magnus, fordi nævnte Håkon afgik ved døden uden mandligt afkom, og i riget Sverige fulgte han sin nævnte fader Erik efter påfulgt valg i overensstemmelse med fornævnte sædvane. Men denne Magnus havde en søn ved navn Håkon, som hjemførte fru Margrete, den nuværende dronning, som sin hustru, og til hvem hans fader Magnus afstod riget Norge, og således regerede han sammesteds, og denne Magnus, hans fader, beholdt for sig riget Sverige og regerede således sammesteds, indtil han uretfærdigt blev taget til fange med væbnet magt af nævnte Albrecht, søn af nævnte b., med bistand af hans egne indbyggere, fordi han var dem byrdefuld, og han holdt ham i fangenskab i syv år, og samme Albrecht bemægtigede sig riget Sverige således på denne måde, og han regerede således sammesteds, indtil samme Magnus, der således var i fangenskab, havde givet afkald på riget for sig. Og dernæst indtil det tidspunkt, hvorom der skal tales nedenfor, mens sagerne stod således, afgik nævnte kong Håkon af Norge, fornævnte Magnus' søn, ved døden, hvem hans søn Oluf påfulgte i dette rige Norge, hvem han avlede med nævnte fru dronning Margrete ifølge blodets ret, efter hvis død i kraft af den tertullianske senatsbeslutning, hvorved fastsættes, at en moder følger en søn, når denne søn ikke efterlader børn, og særlig når denne søn ikke efterlader nogle mandlige slægtninge, denne fru Margrete fulgte efter ifølge blodets ret som nærmeste slægtning ifølge retten af denne Olufs, hendes søn, og hun nød dette rige i sin helhed indtil nedenforanførte tidspunkt. Da der dernæst opstod strid mellem denne fru Margrete, da fuldt ud dronning såvel af Danmark som af Norge som sagt, og fornævnte Albrecht, der havde trængt sig ind i riget Sverige, på grund af visse lande og borge, blev fornævnte Albrecht, indtrængt konge, taget til fange i landkrigen af denne fru Margretes folk, hvem denne fru Margrete på grund af faren holdt i fængsel i et lignende tidsrum af syv år, og indtil han betalte 60000 mark lødigt sølv inden en bestemt termin, eller han ved svigten med denne betaling skulle overgive samme Margrete besiddelsen af borgene og riget Sverige og særlig hovedborgen Stockholm i dette rige Sverige, hvilket fuldt ud skete ved svigten med denne betaling, og hun blev frit valgt til dette riges dronning som den nærmeste i kraft af nævnte senatsbeslutning og ifølge fornævnte sædvanes kraft, eftersom hendes søn Oluf var den nærmeste til at følge efter i dette rige ifølge blodets ret, da sædvanen at vælge hørte op,, og således kom denne fru Margrete til riget Sverige ifølge den mest urokkelige og lovformelige ret. Efter alt dette opgav fornævnte fru dronning Margrete, dronning i riget Norge i kraft af nævnte senatsbeslutning ifølge blodets ret, og i kraft af denne senatsbeslutning og det derefter påfulgte valg af hende ligeledes dronning til riget Sverige, al den ret, hun havde i riget Norge, således som hun vel kunne, på samme måde og ligeledes opgav hun al den ret, som hun havde i riget Sverige såvel i følge blodets ret i kraft af nævnte senatsbeslutning og sædvane som ifølge fornævnte valgs ret, til nævnte hr. Erik, den nuværende konge, efter hvilket afkald han blev godkendt af alle nordmænd som konge af Norge og valgt og godkendt af alle svenskere som konge af Sverige. Thi således kom fornævnte Erik til disse tre riger i overensstemmelse med, hvad jeg hidtil er blevet underrettet om, og sådan ret har han i disse riger, og når og hvis jeg bliver bedre underrettet om det fornævnte, vil jeg skrive fyldigere. Af dette følger, at nævnte hr. Erik for livstid har urokkelig ret i riget Sverige, såvel fordi han er valgt, og såvel ifølge det afkald på ret, der er gjort ham af nævnte fru dronning Margrete, og hans børn efter ham, når de vælges, i overensstemmelse med, hvad der plejer at ske. Men man må være opmærksom på, at han i riget Norge, som blot går over ved arvefølge og ikke ved valg, kun har ret ifølge nævnte fru Margretes afkald, som i kraft af nævnte senatsbeslutning frit fulgte kong Oluf, hendes fornævnte søn, hvilken ret ikke synes at vare for ham Erik ud over denne fru Margretes liv, da retten til at følge efter i dette rige ifølge den rene ret efter hans død synker ned til de nærmeste mandlige slægtninge af fornævnte kong Oluf snarere end til mandlige eller kvindelige slægtninge af denne fru Margrete. Men skønt indbyggerne i nævnte riger har fornævnte frihed til at vælge, plejer dog disse indbyggere af den grund blandt andet at vælge de nærmeste beslægtede kongelige som ovenfor, fordi borge og forskansninger for det meste efter kongernes død sammesteds plejer at komme til disse nærmestes hånd, og på grund af disses besættelse ville der opstå krig og strid, hvis de ikke blev valgt. Hvis fremdeles denne nærmestbeslægtede vælges af et af de fornævnte riger Danmark eller Sverige, skal det andet rige foretrække at vælge den samme på grund af det vælgende riges magt og bistand. Fremdeles er det dog sandsynligt i riget Norge, selv om Eriks ret ville ophøre efter den nuværende dronning Margretes død, at Norges indbyggere på grund af borgene og forskansningerne og den magt, som han har fra de andre riger Danmark og Sverige, ville godkende denne Erik for livstid og beholde ham som konge på samme måde og hans børn efter ham, særlig hvis de valgtes til fornævnte riger Danmark og Sverige på grund af deres bistand. Fremdeles forhandler polakkerne og nogle stæder blot med kong Erik om forbund og bistand og muligvis også for hans børn, at han i ikke ringe grad skal styrke fornævnte varighed angående sig og sine børn. Fremdeles skal den fred, som fornævnte tre riger nu ifølge forsoningen føler, ligeledes styrke nævnte varighed, hvilken fred hverken disse tre riger eller noget af dem før dette tidspunkt i 200 år ikke har følt eller har haft hver for sig, men vedvarende tyngedes af uudholdelige stridigheder o. s. v. og meget andet, som de skal værdiges at uddybe over for Eder, ærværdige og stormægtige herrer. Fremdeles er denne hr. Erik meget afholdt af nævnte rigers indbyggere og, som vi håber, ligeledes af Gud og hans helgener på grund af den finhed, han lægger for dagen såvel i personlig optræden som i sæder.