Tekst efter A
Reuerendi patres ac magnifici domini[1] ♦ Nouiste dignemini quod regnum Dacie transit per electionem liberam/ sed tamen consuetum est ibidem semper eligere regales proximiores in sanguine/ et. si. fuerint plures liberi consueuerunt. saltem unum eorum eligere qui ipsis eligentibus uidetur esse utilior et. sufficientior/ ♦ Tamen dicitur quod illa. talis. consuetudo taliter eligendi. adeo non artat eligentes quin. eligere possent quemcumque. uellent secundum. eorum beneplacitum etcetera/ ♦ Istis. sic presuppositis etcetera. ♦ Rex. quondam. Waldemarus Dacie. reliquit tantum duas filias unam. nomine Ingelborghis. seniorem. ex qua descenderat dumtaxat. unica. filia. nomine.[2] patre. uero. Henricoduce Magnopoliensi que. adhuc. uiuit et est mater regis. Dacie moderni et. Katerinesororis sue etcetera. aliam. Margaretamiuniorem que post mortem patris tamquam una. de liberis fuit electa in reginam. que. adhuc uiuit regina/ sed cessit ut. rex modernus eligeretur\ qui alias si. mater sua. non. uiueret de iure communi succederet in regno Dacie cessante huiusmodi consuetudine. eligendi\ qui post cessionem dicte. Margarete regine. de. consensu matris sue fuit. electus/ et forte ex habundanti. cesserunt ius suum tam ipsa quam dicta Margareta in quantum poterant[3] ipsi domino Ericoregi moderno ♦ <2> Item notandum est quod regnum Swecie. eciam transit per electionem/ et non per successionem sed consueuerunt eligere proximiorem regalem aut unum de liberis ut[4] supra de regno Dacie. dictum. est/ sed regnum Norwegie transit per successionem et. non per electionem/ sed ut sciatur quo modo. ista. duo regna. scilicet Norwegie. et. Swecie. deuenerunt ad Ericum regem modernum/ sciendum est quod quidam Berigerus fuit rex Swecie et quia sine liberis decessit Ericusi frater eius sibi successit electione secuta. secundum consuetudinem predictam in ipso regno Swecie/ et duxit Ingelborghemfiliam cuiusdam. Aquiniregis Norwegie/ ex qua genuit quendam Magnumfilium/ et quandam .B.[5] filiam sororem ipsi. Magno/ quam .B.[6] duxit in uxorem. quidam Albertus dux Magnopoliensis/ qui ex dicta .B.[7] genuit filium eciam nomine Albertum/ ♦ Et post decessum. dicti Aquini et. matris sue. Ingelborghis predicte/ ex parte matris deuenit regnum Norwegie. ad predictum Magnum/ eo quod dictus Aquinus sine masculis. decessit/ et in regno Swecie successit dicto Erico patri. suo electione secuta secundum consuetudinem prescriptam/ ♦ Ipse uero Magnus habuit filium nomine. Aquinum. qui duxit in uxorem dominam Margaretam reginam modernam/ cui pater suus Magnus dimisit regnum. Norwegie\ et sic ibidem regnauit/ et ipse Magnus eius pater. retinuit sibi regnum Swecie/ quousque iniuriose per potenciam armorum per dominum Albertum filium. dicte .B.[8] ducem Magnopoliensem. cum. assistencia. suorum propriorum regnicolarum eo quod eis onerosus erat fuisset captiuatus quem Magnum detinuit in captiuitate per septennium/ et usurpauit. sibi ipse Albertus regnum Swecie taliter qualiter/ et sic regnauit ibidem. quousque idem Magnus sic in captiuitate existens cessisset sibi regnum/ et deinde usque. ad tempus de. quo inferius dicetur/ ♦ Rebus sic stantibus dominus Aquinus rex Norwegie filius predicti Magni decessit/ cui successit in ipso regno Norwegie. Olauuseius filius. quem genuit ex dicta domina Margareta regina iure sanguinis/ post cuius mortem in. uim. senatus. consulti Tertulliani quo cauetur quod mater succedit filio deficientibus liberis ipsius filii/ et prefertur omnibus ipsius filii agnatis/ ipsa domina Margareta successit iure sanguinis tamquam proximior de iure ipsi Olauo filio suo/ et gaudebat ipso regno Norwegie. usque ad tempus infrascriptum/ ♦ Deinde. orta. contencione inter ipsam dominam Margaretam tunc plene reginam tam Dacie. quam Norwegie\ et prefatum Albertum intrusum in regno Swecie propter certa. terras et. castra. prefatus Albertus rex intrusus captiuatus fuit in bello campestri per gentes ipsius domine Margarete/ quem propter peri<c>litacionem[9] ipsa domina Margareta tenuit in carceribus per simile septennium\ et quoadusque solueret lx. milia marcarum. puri. argenti. infra. certum. terminum\ aut in defectum huiusmodi solucionis redderet eidem Margarete possessionem castrorum et[10] regni Swecie/ et presertim castri de Stokholmys quod est principale ipsius regni\ quod in defectum solucionis predicte plene factum est/ et ipsa electa fuit libere in reginam ipsius regni tamquam proximior in uim dicti. senatus. consulti\ et ex ui. consuetudinis predicte/ quia filius suus Olauus fuit proximior ad succedendum in ipso regno iure sanguinis cessante. consuetudine eligendi\ et sic ipsa domina. Margareta deuenit. ad regnum Swecie firmissimo ac legitimo iure etcetera/ ♦ Post que omnia prefata domina Margareta in uim. dicti. senatus. consulti iure sanguinis in regno Norwegie. regina/ ac in uim ipsius senatus. consulti\ et electionis inde secute de ipsa facte. ad regnum Swecie eciam regina. cessit omne ius quod habuit in regno Norwegie. prout bene potuit. similiter\ ac eciam omne ius quod habuit in regno Swecie/ tam ex iure sanguinis in uim. dictorum senatus. consulti. et consuetudinis/ quam ex iure electionis. prefate. cessit dicto. domino[11] Erico regi. moderno/ post quam. cessionem admissus est. ab. omnibus Norwicis in regem. Norwegie. et electus et. admissus per. omnes Swecos in regem Swecie\ ♦ Taliter enim predictus. Ericus deuenit ad hec tria regna. secundum quod hucusque sum. informatus/ et tale ius habet. in ipsis regnis/ ♦ Ceterum. si. et. cum fuero. de predictis melius informatus plenius scribam ♦ Ex istis sequitur. secundum me quod dictus dominus Ericus durante. uita. sua habet firmum ius in regno Swecie/ tum quia electus/ et tum ex cessione iuris per dictam dominam. Margaretam reginam sibi facta[12] . et liberi. sui. post eum cum eligantur secundum quod[13] consuetum est ibidem fieri/ ♦ Sed aduertendum est quod in regno Norwegie quod transit tantum per successionem et. non per electionem ius habet. dumtaxat ex cessione dicte domine Margarete. que in uim dicti. senatus. consulti. successit libere regi. Olauo filio suo predicto\ quod ius non. uidetur durare ultra. uitam ipsius domine Margarete./ cum post. eius mortem. ius succedendi. in ipso regno mero iure deuoluatur ad agnatos proximos ipsius regis[14] Olaui cicius quam ad agnatos uel cognatos ipsius. domine Margarete ♦ Meo. uidere/ quia parentes succedunt filiis. ex quodam priuilegio iuris et debiliori iure. quam filii parentibus scilicet de inofficioso testamento. l. nam et. si. parentibus. quod priuilegium non memini fore transmissibile ad ipsorum consanguineos cicius quam. ad consanguineos ipsorum filiorum decedencium/ super. quo. dignemini uidere libros iuris ciuilis et presertim tangentes dictum. senatus. consultum. ♦ Ego. enim hucusque copiam talium librorum habere non potui etcetera. ♦ Ceterum licet regnicole. dictorum regnorum Dacie et Swecie habeant premissam libertatem eligendi. tamen ipsi regnicole. ideo inter alia eligere consueuerunt regales proximiores in sanguine. ut supra etcetera ex eo quod ut plurimum post decessum regum ibidem ad ipsorum proximiorum manus castra. et. fortalicia. deuenire consueuerunt/ propter quorum occupacionem nisi eligerentur guerre. et. dissenciones[15] generarentur. ♦ Item. si eligatur huiusmodi proximior ab uno regnorum predictorum Dacie et. Swecie/ aliud regnum animabitur ad eligendum eundem propter potenciam et. assistenciam regni eligentis etcetera/ ♦ Item fertur quod in uim cuiusdam submissionis in Romana c[uria][16] fuit quedam sentencia lata contra prefatum Albertum etcetera ♦ Item. in. regno Norwegie. eciam. si. per mortem regine moderne. ius domini Erici desineret etcetera tamen uerisimile est. quod propter. castra et. fortalicia/ et potenciam quam habet ex aliis regnis Dacie et Swecie/ regnicole. Norwegie. ipsum Ericum pro tempore suo. admitterent in regem et. pro rege tenerent pure et. simpliciter/ et liberos post eum. presertim si. eligerentur ad regna. predicta Dacie et. Swecie propter. eorum. assistenciam. etcetera ut supra etcetera ♦ Item Poloni[17] . et. nonnulle ciuitates tractant modo. cum rege. Erico pro liga et assistencia/ et forte. eciam. pro liberis suis quod fortificabit non modicum predictam perpetuacionem in se et liberis suis et[cetera][18] ♦ Item pax. quam modo. senciunt predicta tria. regna ex adunacione\ eciam fortificabit prescriptam perpetuacionem\ qualem pacem ante hec tempora. a. cc. annis. non senserunt nec habuerunt diuisa/ nec ipsa tria. regna nec eorum. aliquod/ sed continue ut. fertur. opprimebantur guerris importabilibus. etcetera/ ♦ Et multa alia que supplere dignentur reuerencie. ac magnificencie. uestre. etcetera. ♦ Item ipse dominus. Ericus ualde dilectus est a. regnicolis dictorum regnorum/ et ut speramus eciam a. deo et. sanctis. suis. propter. eleganciam. quam. habet. tam in persona. quam. in moribus etcetera.
Ærværdige fædre og stormægtige herrer. I skal værdiges at vide, at riget Danmark går over ved frit valg, men dog er det sammesteds sædvanligt altid at vælge kongelige, nærmest i slægt, og hvis der er flere børn, plejer de i det mindste at vælge et af dem, som synes at være nyttigst og mest fyldestgørende for dem, der vælger. Dog siger man, at denne sædvane at vælge sådan ikke i den grad tvinger de vælgende, at de dog ikke skulle vælge enhver, de ville, i overensstemmelse med deres forgodtbefindende o. s. v. Dette således forudsat o. s.v. Afdøde kong Valdemar efterlod blot to døtre: een ved navn Ingeborg, den ældste, fra hvem blot en eneste datter ved navn (Katrine) 1) var nedkommet, men faderen var Henrik, hertug af Mecklenburg, som stadig lever, og hun er moder til den nuværende konge af Danmark og Katrine, hans søster, o. s.v., en anden: Margrete den yngre, som efter fadernes død blev valgt til dronning som et af børnene, og denne dronning lever stadig, men trak sig tilbage, for at den nuværende konge kunne vælges, som iøvrigt, hvis hans moder ikke levede, efter almindelig ret skulle følge efter i Danmarks rige, idet denne sædvane at vælge hørte op, og han blev efter nævnte dronning Margretes afkald valgt med sin moders samtykke, og muligvis gav såvel denne som nævnte Margrete til overflod afkald, for så vidt de kunne, på deres ret til fordel for denne hr. Erik, den nuværende konge. Fremdeles bør det bemærkes, at riget Sverige ligeledes går over ved valg og ikke ved arvefølge, men de plejer at vælge den nærmeste kongelige eller eet af børnene, således som det er sagt ovenfor angående riget Danmark, men riget Norge går over ved arvefølge og ikke ved valg, men for at man kan vide, på hvilken måde disse to riger, nemlig Norge og Sverige, er kommet til den nuværende konge Erik, bør man vide, at en Birger var Sveriges konge, og eftersom han afgik ved døden uden børn, fulgte hans broder Erik ham efter påfulgt valg i overensstemmelse med fornævnte sædvane i dette rige Sverige, og han ægtede Ingeborg, datter af en Håkon, konge af Norge, med hvem han avlede en søn Magnus og en datter Eufemia, søster til denne Magnus, og en Albrecht, hertug af Mecklenburg hjemførte denne Eufemia som hustru, som med nævnte Eufemia avlede en søn ligeledes ved navn Albrecht. Og efter nævnte Håkons og hans fornævnte moder Ingeborgs død kom riget Norge på moderens vegne til fornævnte Magnus, fordi nævnte Håkon afgik ved døden uden mandligt afkom, og i riget Sverige fulgte han sin nævnte fader Erik efter påfulgt valg i overensstemmelse med fornævnte sædvane. Men denne Magnus havde en søn, ved navn Håkon, som hjemførte fru Margrete, den nuværende dronning som sin hustru, og til hvem hans fader Magnus afstod riget, og således regerede han sammesteds, og denne Magnus, hans fader, beholdt sig riget Sverige, indtil han uretfærdigt blev taget til fange med væbnet magt af hr. Albrecht, søn af nævnte Eufemia, hertug af Mecklenburg, med bistand af hans egne indbyggere, fordi han var dem byrdefuld, hvilken Magnus han holdt i fangenskab i syv år, og denne Albrecht bemægtigede sig riget Sverige således på denne måde, at han regerede således sammesteds, indtil samme Magnus, der således var i fangenskab, havde givet afkald på riget for sig, og dernæst indtil det tidspunkt, hvorom der skal tales nedenfor. Mens sagerne stod således, afgik hr. Håkon, konge af Norge, søn af fornævnte Magnus, ved døden, hvem han søn Oluf påfulgte i dette rige Norge, hvem han avlede med nævnte fru dronning Margrete ifølge blodets ret, efter hvis død i kraft af den tertullianske senatsbeslutning, hvorved fastsættes, at en moder følger en søn, når denne søn ikke efterlader børn, og særlig når denne søn ikke efterlader nogle mandlige slægtninge, denne fru Margrete fulgte efter ifølge blodets ret som nærmeste slægtning ifølge retten af denne Oluf, hendes søn, og hun nød dette rige Norge indtil nedenforanførte tidspunkt. Da der dernæst opstod strid mellem denne fru Margrete, da fuldt ud dronning såvel af Danmark som af Norge, og fornævnte Albrecht, der havde trængt sig ind i riget Sverige, på grund af visse lande og borge, blev fornævnte Albrecht, indtrængt konge, taget til fange i landkrigen af denne fru Margretes folk, hvem denne fru Margrete på grund af faren holdt i fængsel i et lignende tidsrum af syv år, og indtil han betalte 60000 mark lødigt sølv inden en bestemt termin, eller han ved svigten med denne betaling skulle overgive samme Margrete besiddelsen af borgene i riget Sverige og særlig af borgen Stockholm, som er dette riges hovedstad, hvilket fuldt ud skete ved svigten med fornævnte betaling, og hun blev frit valgt til dette riges dronning som den nærmeste i kraft af nævnte senatsbeslutning og ifølge fornævnte sædvanes kraft, eftersom hendes søn Oluf var den nærmeste til at følge efter i dette rige ifølge blodets ret, da sædvanen at vælge ophørte, og således kom denne fru Margrete til riget Sverige ifølge den mest urokkelige og lovformelige ret o. s. v. Efter alt dette opgav fornævnte fru Margrete, dronning i riget Norge i kraft af nævnte senatsbeslutning og det derefter påfulgte valg af hende ligeledes dronning til riget Sverige, al den ret, som hun havde i riget Norge, således som hun vel kunne, på samme måde, og ligeledes opgav hun den ret, som hun havde i riget Sverige såvel ifølge blodets ret i kraft af nævnte senatsbeslutning og sædvane som ifølge fornævnte valgs ret, til nævnte hr. Erik, den nuværende konge, efter hvilket afkald han blev godkendt af alle nordmænd som konge af Norge og valgt og godkendt af alle svenskere som konge af Sverige. Thi således kom fornævnte Erik til disse tre riger i overensstemmelse med, hvad jeg hidtil er blevet underrettet om, og sådan ret har han i disse riger. Men hvis og når jeg bliver bedre underrettet om den fornævnte, vil jeg skrive fyldigere. Af dette følger ifølge mig, at nævnte hr. Erik for livstid har urokkelig ret i riget Sverige, såvel fordi han er valgt, og såvel ifølge det afkald på ret, der er gjort ham af nævnte fru dronning Margrete, og hans børn bliver sammesteds efter ham, når de vælges, i overensstemmelse med, hvad der er sædvanligt. Men man må være opmærksom på, at han i riget Norge, som blot går over ved arvefølge og ikke ved valg, blot har ret ifølge nævnte fru Margretes afkald, som i kraft af nævnte senatsbeslutning frit fulgte kong Oluf, hendes fornævnte søn, hvilken ret ikke synes at vare ud over denne fru Margretes liv, da retten til at følge efter i dette rige efter den rene ret efter hans død synker ned til de nærmeste mandlige slægtninge af denne kong Oluf snarere end til mandlige eller kvindelige slægtning af denne fru Margrete. Jeg synes, eftersom forældre følger sønner ifølge et retsprivilegium er en svagere ret end sønner forældre, nemlig De inofficiose testamento 503), og hvis (det er) over for forældrene, hvilket privilegium jeg ikke husker er overføreligt til deres slægtninge snarere end til disse afdøde sønners slægtninge, hvorom I skal værdiges at efterse romerrettens bøger og særlig dem, der vedrører nævnte senatsbeslutning. Thi jeg har hidtil ikke kunnet få en kopi af disse bøger o. s. v. Men skønt indbyggerne i nævnte riger Danmark og Sverige har fornævnte frihed til at vælge, plejede dog disse indbyggere af denne grund blandt andet at vælge de nærmest beslægtede kongelige som ovenfor o. s. v., fordi borge og forskansninger for det meste efter kongernes død sammesteds plejede at komme til disse nærmestes hånd, og på grund af disses besættelse ville der opstå krig og strid, hvis de ikke blev valgt. Hvis fremdeles denne nærmest beslægtede vælges af et af de fornævnte riger Danmark og Sverige, skal det andet rige foretrække at vælge samme på grund af det vælgende riges magt og bistand o. s. v. Fremdeles fortælles det, at der i kraft af en underkastelse under den romerske kurie blev fældet en dom mod fornævnte Albrecht o. s. v. Fremdeles er det dog sandsynligt i riget Norge, selv om hr. Eriks ret ville ophøre efter den nuværende dronnings død, at Norges indbyggere på grund af borgene og forskansningerne og den magt, som han har fra de andre riger Danmark og Sverige, ville godkende denne Erik for livstid som konge og beholde ham som konge rent og enkelt og børnene efter ham, særlig hvis de valgtes til fornævnte riger Danmark og Sverige, på grund af deres bistand o. s. v. som følger o. s. v. Fremdeles forhandler polakkerne og nogle stæder blot med kong Erik om forbund og bistand og muligvis også for hans børn, at han i ikke ringe grad skal styrke fornævnte varighed angående sig selv og sine børn o. s. v. Fremdeles skal den fred, som fornævnte tre riger nu ifølge forsoningen føler, ligeledes styrke fornævnte varighed, hvilken fred hverken disse tre riger eller noget af dem før dette tidspunkt i 200 år ikke har mærket eller haft hver for sig, men, som det fortælles, vedvarende tyngedes af uudholdelige krige og. s. v., som de skal værdiges at uddybe over for Eder, ærværdige og stormægtige herrer, o. s. v. Fremdeles er denne hr. Erik meget elsket af nævnte rigers indbyggeres og, som vi håber, ligeledes af Gud og hans helgener på grund af den finhed, han lægger for dagen såvel i personlig optræden som i sæder o. s. v.