Tekst efter A
Witlik si allen ghůden luden/ de dessen breff seen eder h{oe}ren lesen. dat wy her Hermen Osenbrůgge d{ov}mehere to Lubeke vnde Ludeke Ozenbrůgghe borgher dar sulues des olden hern Hermen Osenbrůggensones des god de sele hebbe/ vnde her Hinrik Ghildehůs de des suluen hern Hermen Ozenbrůggen dochter heft vnse suster\ bekennen vnde betůghen openbare in desme breue dat wy vol vnde al vntfangen vnde vpgheb{oe}ret hebben alle ghelt vnde alle schůlt. de men vnsem vader schuldich is vnde was vnde vns vnde vnsen eruen schuldich was van vnses vorbenomeden vaders hern Hermen Ozenbrůggen weghen. also dat wy leddich vnde loes laten/ de heren v{oe}rsten vnde v{oe}rstinnen/ koning/ Magnus/ vrowe Blantzen koning Haquiin/ vrowe Margareten de de koninginne is to Denemarken to Norweghen vnde to Sweden/ also dat alle de breue. de wy hebben van den vorben{oe}meden vire/ heren vorsten vnde v{oe}rstinnen quiit leddich vnde loes siin also dat dar neyne namaninge mit den breuen navolghen schal vnde. desse dre ryke in neyner maninge vnde schult to holdende wy vnde vnse eruen al de yenne de desser dre rike brukende siin vnde ere eruen vnde ere nakomelinge/ vnde danken der erwardighe v{oe}rstinnenMargareten k{oe}ning Woldemars dochter dat se vns wol to willen vnde to danke al betalet heft alle schult de men vnsem vader schuldich was dar ok breue vp beseghelt weren. ♦ Vortmere were ok dat yenighe breue ghevůnden w{oe}rden de desse vorben{oe}meden heren v{oe}rsten vnde v{oe}rstinnen beseghelt vnde vtghegheuen hedden de vns vnde vnsen eruen mochten to helpe. komen/ vnde dessen vorben{oe}meden heren v{oe}rste<n>[1] vnde vorstinnen mochten schaden/ ofte to schaden komen/ en vnde eren eruen vnde eren riken vnde eren nak{oe}melingen. schullen quiid vnde dot wesen vnde neyne macht mere hebben in tokomende tiden ♦ To tuchnisse dat dit ware is. so hebbe wy her Hinrik Westhof. vnde her Henning van Rintelen borghermestere to Lubeke vnde her Hermen Datzowen radmanne dar sulues mit her Herman Ozenbrůggen domeheren Ludeken Ozenbrůggen broderen hern Hermen Ozenbrůggen s{oe}nes vnde hern Hinrik Ghildehusen vnse ingheseghele mit eren ingheseghelen mit guden willen to tuchnisse an dessen bref ghehenghet ♦ Datum anno domini millesimo quadringentesimo secundo ipso die diuisionis apostolorum beatorum.
Det skal være vitterligt for alle gode folk, som ser dette brev eller hører det læse, at vi, hr. Herman Osenbrugge, kannik i Lübeck og Lydeke Osenbrugge, borger sammesteds, sønner af den gamle hr. Herman Osenbrugge, hvis sjæl Gud bevare, og hr. Henrik Gildehus, som er gift med samme hr. Herman Ossenbrugges datter, vor søster, erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi fuldt og helt har modtaget og oppebåret alle penge og al gæld, som man er og var vor fader skyldig og var os og vore arvinger skyldig på vor førnævnte faders hr. Herman Osenbrugges vegne, således at vi erklærer de herrer fyrster og fyrstinder, kong Magnus, fru Blancha, kong Håkon, fru Margrete, som er dronning i Danmark, Norge og Sverige, fri og gældfri, således at alle dokumenter, som vi har fra de førnævnte fire herrer fyrster og fyrstinder er kvit, ledige og frie, således at der ikke skal følge nogen efterkrav med brevene, og disse tre riger skal være fri for rykning og gæld. Vi og vore arvinger og alle de, der har at gøre med disse tre riger og deres arvinger og efterkommere, takker den ærede fyrstinde Margrete, kong Valdemars datter, for at hun efter vor vilje og til vor tilfredshed har betalt al gæld, som man var vores fader skyldig, hvorpå der også var forseglede breve. Fremdeles, skulle det ske, at der blev fundet nogle breve, som disse førnævnte herrer, fyrster og fyrstinder havde beseglet og udstedt, som kunne komme os og vore arvinger til hjælp og kunne skade disse førnævnte herrer, fyrster og fyrstinder eller komme dem eller deres arvinger eller deres riger eller efterkommere til skade, så de skal være kvit og ugyldige og ikke mere have nogen gyldighed i kommende tider. Til vidnesbyrd om, at dette er sandt, så har vi, hr. Henrik Westhof og hr. Henning van Rentelen, borgmestre i Lübeck, og hr. Herman Dassow, rådmand sammesteds sammen med hr. Herman Osenbrugge, kannik, og hr. Lydeke Osenbrugge, brødre, hr. Heman Osenbrugges sønner, og hr. Henrik Gildehusen med god vilje hængt vort segl sammen med deres segl på dette brev til vidnesbyrd. Givet i Herrens 1402nde år på selve dagen for de hellige apostles deling.