Tekst efter A
Witlich zy alle den ghenen de dessen bref zeen eder horen lezen vnde zunderliken dem houemester van Pruzen vnde zynemorden vnde zynen steden dat vns is tho wetende worden dat dar eyn boůe velscher vnde vorreder komen is in Pruzen de zich hed koning Olef de vnser gnedighen vruwen der koningynnen vnde eren dren koningriken an gr{oe}ten hoen vnde ent ieghen an d{ae}n heft vnde noch deyt. gy schullet dat vor war weten dat he eyn vorreder vnde eyn boue is. vnde wy wol weten dat vnse gnedighe here koning Olef de koning Haken sone was dem god gnedich zy vnde vnser gnedighen vrůwen der koningynnen Margareten starf tho Valsterboden vppe dem scloete ♦ Dar by was zin hoůemester her Beyent B{uv}ge. vnde her Michel Růte de zin kokemester was dem god gnedich zy. vnde her Detberen de proůest tho Odense is vnde her .....[1] de kerechere is tho Vstede de do tho der tiid zyne kappelanes weren. vnde her Ioens Důůe. her Ioens Růte her Michels broder. her Volmar Iacobussoen de zyne kemerlinghe [weren] tho der tiid vnde he in erer beyder arme starf vnde Stocvisch de zin cleyn schencke was tho der tiid ♦ Desse vorscreuen weren alto male by eme do he starf vnde vele mer gůe[der rid]der vnde knechte weren dar by in der stad do he starf. vnde vppe de zuluen tiid do he starf do was vnse gnedighe vruwe de koningynne tho Vstede vnde schulde eynen dach holden m[it koni]ng Albrechte ♦ Ok is vns witlich dat he vppe scneden wart vnde balsemet alsem eynem koning plecht tho doende vnde lach tho Valsterboden in der kereken mid vnvordeckedem ant[litz a]lso dat oen alleswe mochte vnder zynen anghezichte zeen. vnde zin ingheweyde wart voret von Valsterboeden wente tho Lůnden ♦ Dar begroef men zin ingwede vnde beghing ene a[ndacht alse a[ndacht alsem e]nem [2] e]nem koning plecht tho beghande dar arcebischope ludbischope prelaten vnde vele gůeder ridder vnde knechte by woren vnde vele ander gůder lůde vte Denmarke vnde zin [lichnam] wart v{oe}rt von Valsterboden d{oe}r Zelant wente tho Z{oe}re in dat cl{oe}ster vnde wart dar begraůen dar meer koninghe vnde koningynnen lighen begraůen ♦ Dar wart he na be[gang]en alsem eynem koning plecht tho beghande ♦ Dar by weren de Holsten heren mid erem rade vnde arcebischope vnde ludbischope. vnde vele g{ue}der prelaten vnde vele gůder ridder v[n]de knechte vnde vrowen vnde iuncvrowen vnde ander gůede lude vte den steden van den twen koningriken alse Norweghen vnde Dennemarke. ♦ W{oe}r vmme bidde wy iu leůe her h[ou]emester vnde iuwen orden vnde iuwe stede van Pruzen dat gy vnsem gnedighen heren dem koninghe vnde vnser gnedighen vruwen der koninginnen den tuscher vnde boůen tho hus zenden de vnse gnedighen vrůwen vnde vns also vorhonet berůchtet vnde beloghen heft vnde noch deyt by dessen ieghenw{oe}rdighen boden alse her Volmar Iacobussoen ridder vnde her Wlf Wlfl{ae}m borghermester tho dem Z{ue}nde ♦ Doet hier by alse wy iuwer erwerdighen herlicheyt wol tho leuen wente gy sch[u]len dat vor war weten queme hier eyn [boser] velscher vorreder tuscher vnde .....[3] yn vnser heren lande do zod{ae}n tuschenge vnde bo{ue}eringe vppe in eder vppe ienighe heren eder vorstynnen zede wy wolden vnserm heren [vnde vruwe]n des berichten dat ze in ene nicht vor enthalden schulden mer ze schulden ene in tho hus zenden zůnder boden vnde breue. vnde heren alto male doet hier im by [getruwen vlyt by vnserm heren] vnde vruwe vnde wy deste vorder vmme iuwen willen doen moghen vnde weret zake dat dit vorscreuen also nicht enscheghe zo vrochten wy dat d[isse lande to groten schaden] komen dat nicht mitte en were tho beyden ziden wente vns in dessen riken dat nicht tho lidende ensteyt wy enmoten aldusdane zake vnde drauels me .....[4] vorantworden wente god wal wed dat vnse gnedighe vruwe vorbenomed vnde wy desser vorscreuen valscheyt vnde loghen vnde dr{oe}ghen vnschuldich z[int] .....[5] vmme enen heren dencket dar vp dat wy anders nicht enweten mer dat vnse gnedighe here vnde vruwe vorbenomeden vnde de in dessen riken gherne na iuwer [herlicheit ere] vnde beste staen hebben vnde noch gherne stunden wente an dessen dach. ♦ Wy hier na screuen bidden iu vmme alle desse vorscreuen stůcke alse Volmar Iacobussoen Lunghe. Thůre Beynt[ssoen Abraha]m Broderssoen. Algud Mangnussoen Hinrich Gherdsoͤn. Erik Vmmereyse. Gutstaf Alguds{oe}n ridders Axel Ketelssoen. Drůwet Has. Otto Meynstorp. Iohanes Laurenssoen. Clawes Kabel .....[6] knapen ♦ To merer betuchnisse vnde bewissinghe hebbe wy vnser inghezeghel witliken henghet laten neden an dessen de screuen vnde bezeghelt is tho Zuluersborch [in dem rike tho De]nnemarke na godes b{oe}rt verteynhundert i{ae}r in dem anderen iare vppe den zeůenteynden dach in dem mande iůnii.
Det skal være vitterligt for alle dem, som ser dette brev eller hører det læse og i særdeleshed for højmesteren fra Preussen og hans orden og hans stæder, at det er blevet os bekendt, at der er kommet en slyngel, bedrager og forræder til Preussen, der kalder sig kong Oluf, som har tilføjet vores nådige frue, dronningen og hendes tre kongeriger stor skam og afbræk .....1) og stadig gør det. I skal i sandhed vide, at han er en forræder og en slyngel, og vi ved visselig, at vor nådige herre, kong Oluf, som var søn af kong Håkon, hvem Gud være nådig, og vor nådige frue dronning Margrete, døde i Falsterbo på slottet. Til stede var hans hovmester hr. Bent Byg og hr. Mikkel Rud, som var hans køgemester, hvem Gud være nådig, og hr Detbern, der er provst i Odense og hr .....2), som er præst i Ystad, som dengang på den tid var hans kapellaner, og hr Jens Due, hr Jens Rud, hr. Mikkels broder, hr. Folmer Jakobsen, som var hans kammertjenere på den tid, og han døde i armene på de to og Stokfisk, som var hans unge mundskænk på den tid. Disse førnævnte var alle hos ham, da han døde og mange flere gode riddere og væbnere var til stede i byen, da han døde, og på den samme tid som han døde, da var vor nådige frue dronningen i Ystad og skulle holde et møde med kong Albrecht. Det er os også bekendt, at han blev skåret op og balsameret, som man plejer at gøre med en konge og lå i Falsterbo i kirken med utildækket ansigt, så at alle og enhver kunne se ham i ansigtet, og hans indvolde blev ført fra Falsterbo til Lund. Der begravede man hans indvolde og holdt en andagt, som man plejer at gøre for en konge, hvor ærkebiskopper, lydbiskopper, prælater og mange gode riddere og svende var tilstede og mange andre gode folk fra Danmark, og hans lig blev ført fra Falsterbo gennem Sjælland lige til Sorø til klostret og blev begravet der, hvor flere konger og dronninger ligger begravet. Derefter blev der holdt bisættelse, som man plejer at gøre for en konge. Til stede var holstenerne med deres råd og ærkebiskopper og lydbiskopper og mange gode prælater og mange gode riddere og svende og fruer og jomfruer og andre gode folk fra stæderne i de to kongeriger, nemlig Norge og Danmark. Derfor beder vi Eder, kære hr højmester, og Eders orden og Eders stæder i Preussen om, at I ved disse nærværende bude, nemlig hr Folmer Jakobsen ridder og hr Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, vil sende bedrageren og slyngelen til vor nådige herre kongen og vores nådige frue dronningen, ham, som således har forhånet, vanæret og løjet for vores nådige frue og os og stadig gør det. Gør i denne sag, som vi visselig tiltror Eders ærværdige herlighed, thi I skal i sandhed vide, at hvis der kom en slem bedrager, forræder, slyngel og .....3) til vor herres lande, som sagde sådant løgn og slyngelagtigheder mod ham eller mod nogen herrer eller fyrstinder, så ville vi melde det til vores herre og frue, at de ikke skulle tilbageholde ham for dem, men de skulle sende ham tilbage til dem uden bude og breve, og I herrer gør helt og holdent imod ham.....4) og frue og vi desto hellere vil gøre for Eders skyld, og skulle det ske, at dette ovenfornævnte ikke skete således, så frygter vi, at disse lande kommer til stor skade, som slet ikke skulle være på begge sider, thi det tilkommer ikke os i disse riger at tåle det, vi kunne ikke mere forsvare flere..... 5) sådanne sager og elendige slyngler .....6), thi Gud ved vel, at vor førnævnte nådige frue og vi er uskyldige i denne føromtalte falskhed og løgn og bedrag.....7) om en herre, tænk derpå, at vi ikke ved andet end at vor førnævnte nådige herre og frue og de, der i disse riger gerne har stræbt efter Eders herligheds ære og bedste og gerne stræber derefter til denne dag. Vi efterskrevne beder Eder om alle disse førnævnte punkter, nemlig Folmer Jakobsen Lunge, Tord Bentsen, Abraham Brodersen, Algot Magnusson, Henrik Gerhardsen, Erik Ummereise, Götstav Algotsson, riddere, Absalon Kjeldsen, Trued Hase, Otto Meinerstorp, Jens Larsen, Klaus Kabold.....8), væbnere. Til yderligere vidnesbyrd og bevis har vi vitterligt ladet vore segl hænge nedenfor på dette, som er skrevet og forseglet i Sølvesborg i Danmarks rige efter Guds fødsel 1400 år i det andet år på den syttende dag i juni måned.