1402. 26. april. Scharpau


Højmesteren for den tyske orden anmoder kong Albrecht af Sverige om endeligt at afgøre, om han ønsker at afstå Gotland til dronning Margrete, således at højmesteren kan frigøres for det pres, der lægges på ham fra dronningens side.

Tekst efter Aa

Tekst

Einfeldige beuelunge etcetera ♦ Allerdurchluchster furste grosmechteger gnediger herre ♦ Als wir euwir durchluchtikeit vfft vnd dicke schribende fleisseclich gebeten haben vmb vortretunge des landes Gotland ken der allerdurchluchsten frawen konigine von Dennemarken/ vnd sunderlich nu vffs leczte schriben/ wie das von der frawen konigine vnd dem herren konige von Denemarken/ vnd ouch von den Pomerschen herren/ vnd vom herczogen von Sleswig muntlich vnsern scheffer ansprechende wir hertlich gemanet sint/ vmb abetretunge des selbin landes czu Gotland vnd schriben ouch wie wir des nicht enteten/ so mosten sie iren frunden dorumb czu hulffe czien widder vns/ eyn semlichs czu behaben/ ♦ Grosmechtig[er][1] gnediger herre/ do selbes schribet euwir durchluchtikeit/ als ir in vorcziten/ vfft vnd vil geschreben hatten/ wie das euwir herlikeit/ bereyt were dorumb czu tagen czu komende etcetera ♦ Mee liber herre hat dornoch nicht gefolget/ vnd ouch hat euwir gnade bis her/ nicht me doczu getan/ aber der allerdurchluch[sten] frawen konigine vnd all den iren/ wil an der antwert nicht genugen sunder ernstlichen. vns schribende si begern/ das[2] wir in/ eyne entliche antwert geben/ ab wir in des landes czu[3] Gotland wellen abetreten ader nicht ♦ Dorumb grosmechtiger besunder herre/ euwir durchluchtikeit wir gancz begerl[ich] bitten/ das ir geruchet anczusehen/ die grosse vnd vil muwe. vnd kos[te] vnd fruntschaft/ von vns geton/ vnd sunderlich das vns nicht enfuget mit dryn konigrichen/ vnd vil anderen herren vnd fursten/ in eynen widder[drys] vnd vnmynne czu seczen von wegen des landes czu Gotlant/ vnd ouch so welle wir vns mit nichte dorvmb in eynen widderdrys seczen/ vnd welle[t] vns liber herre noch luthe euwir brieffe/ das lant czu Gotland mit vskomunge/ vnd czu desser czit vor der frawen konigine vnd dem herren konige von Denemarken vortreten/ vnd vns von irrer ansproche freyen/ ♦ Sunderlich[en] grosmechtiger besunder herre/ nu wir dirfunden haben/ das euwir durchluchti[keit] noch luthe euwir vorsegilten brieffe bis czu desser czit nicht me dorczu. getan hat/ so haben wir vnsersendeboten/ nu aber gesant an die gemeynen stete bey der sehe ires rathes gebruchende/ von wegen des landes czu Gotlant/ ♦ Darumb bitten wyr euwir durchluchtikeit liber herre/ das ir vns eyne entliche antwert gebet/ ap euwir grosmechtikeit vns das lant Gotlant ken der allerdurchluchten frawen konigine vortreten vnd freyen welle/ vnd die selbe antwert/ beschreben gebit dessim brief czeiger/ der sie vortan brengen wirt an vnser sendeboten/ vnd die gemeynen stete/ also das wir der frawen konigine vnd den iren vortan eyne entliche antwert mit vskomunge geben mogen/ wand ire durchluchtikeit nicht lenger vorczog lyden wil vnd wir ouch ernstlichen meynen der sache eyn ende czu geben/ vnd hoffen das euwir grosmechtikeit nach luthe euwir brieffe vns doran nicht vorczien wirt/ sunder eyne semliche entliche antwert geben werde das wirs in mynne vnd fruntschaft vortan von vns brengen/ das wir ken euwir grosmechtikeit gerne vordynen wellen wo wir mogen/ ♦ Gegeben vff vnserm hofe in der Scharffaw an der mittewochen noch sente Iorgen tage im xiiiiᶜ vnd andern iare.

1. Grosmechtig[er]] her og i det følgende nogle bogstaver skjult af indbinding Aa, udfyldt efter Codex dipl. Pruss. 2. das] med s tilf. o.l. Aa. 3. czu] tilf. o.l. Aa.

Oversættelse

Redelig anbefaling osv. Allerhøjeste fyrste, stormægtige nådige herre. Vi har tit og ofte skrevet til Eders højhed og flittigt bedt om hæftelse for landet Gotland mod den allerhøjeste frue, dronningen af Danmark, og i særdeleshed skriver vi nu til sidst, hvordan vi er blevet rykket hårdt af fru dronningen og kongen af Danmark og også af de pommerske herrer og af hertugen af Slesvig, der mundtligt har henvendt sig til vor skaffer vedrørende afståelse af det samme land Gotland, og de skriver også, at hvis vi ikke gjorde det, så måtte de tage deres venner til hjælp mod os for at fastholde dette.Stormægtige nådige herre, da skriver Eders højhed selv, som I tidligere tit og ofte havde skrevet, hvordan Eders herlighed var beredt til at komme og holde møde derom etc. Mere, kære herre, er ikke sket, og Eders nåde har heller ikke hidtil gjort mere dertil, men den allerhøjeste fru dronning og alle hendes er ikke tilfredse med svaret, men skriver alvorligt til os, at de begærer, at vi giver dem et endeligt svar, om vi vil afstå landet Gotland til dem eller ej. Derfor, stormægtige særlige herre, beder vi Eders højhed ganske intrængende, om at I vil behage at se på den store møje og de mange omkostninger og det venskab, der er vist fra vor side, og særdeles, at det ikke sømmer sig for os at komme i strid og uvenskab med tre kongeriger og mange andre herrer og fyrster på grund af landet Gotland, og så vil vi slet ikke af den grund komme i strid, og vil I, kære herre, efter ordlyden i Eders breve hæfte for landet Gotland for os og mod fru dronningen og kongen af Danmark og løse os fra deres krav. I særdeleshed, stormægtige særlige herre, nu hvor vi har fundet ud af, at Eders højhed efter ordlyden i Eders forseglede brev indtil nu ikke har gjort mere dertil, så har vi nu sendt vore sendebude til hansestædderne ved havet og bedt om deres råd angående landet Gotland, og derfor beder vi Eders højhed, kære herre, give os et tilfresstillende svar, om Eders stormægtighed vil hæfte for landet Gotland og fri det for retskrav over for den allerhøjeste frue dronningen, og give det samme svar skriftligt til denne brevviser, der vil bringe det videre til vore sendebude og hansestæderne, således at vi fremover kan give fru dronningen og hendes et tilfredsstillende svar, da hendes højhed ikke længere vil tåle udsættelse, og vi har også oprigtigt haft til hensigt at give sagen en ende, og vi håber, at Eders stormægtighed efter ordlyden i Eders brev ikke vil holde os hen, men vil give et sådant endeligt svar, så vi i kærlighed og venskab kan bringe sagen ud af verden, hvad vi gerne vil gøre os fortjent til over for Eders stormægtighed, hvor vi kan. Givet på vor gård i Scharpau onsdagen efter sankt Jørgens dag i det 1400. og andet år.