Udtog og arkivalske oplysninger efter Bunge, da Aa ikke har været tilgængelig:
Post salutationem. ♦ Erbaren, gunstigen heren und leven vrunde! ♦ Wilt weten, dat wi Liflandeschen stede ter dachvard, geholden in Darpte, up den sundach Reminiscere negest vorleden, ens geworden sint up ichteswelke articule des schipbrokigen gudes, dat geberget wert, dar redelik arbeides loen af to gevende in desser wise: dat men von allerleie wande, dat van westwert kumpt, geven sall to bergende vor en islik stucke wandes V I mark lodich; vor I terlink wandes I II mark lodich; und weret sake, dat God vorbede, dat jenich stucke ofte terlink wandes breke ofte loes worde, so sal men alse dan van isliken laken geven to bergende V II I schill. Lub. ♦ Vortmer alle droge tunnen gued, dat si bereven ofte unbereven, vor islike tunne, de beter is dan L mark Lub., sal men geven to bergende I V mark lodich, und vor een tunne, de beneden L mark Lub. werdich is, I mark lodich; des sal men deme koepmanne beleven bi sinen ede. ♦ Und vor een stro wasses X VI schill. Lub. ♦ Desse vorben. puncte, rorende van arbeides lone des gebergeden gudes, en wille wi Liflandeschen stede nicht vorhoget hebben; mer konne wi mit juwer vorseniger wisheit de sulven puncte vorminren, dat is sunderlinx unse begerte und wille wol. ♦ Item van allerleie groven lakenen, der dar mit ju in den landen und steden gemaket werden, wille juwe vorsichticheit des besten anne vorramende wesen. ♦ Vortmer van allerleie anderen gude und swerer last mach juwe vorsenicheit des gemeinen besten ramen. ♦ Ok, heren und vrunde, wes der stede in der dachvard to Lubeke up visitationis Mariae vorramende up den sevunt mit der vrouwen konniginnen to handelen, und de stede, alse Hamborch, Rostok, Stralessund, Wismar und Lubek, sint der tiid mit der konniginnen een dach geholden hebben, und, mank anderen saken, umme den sevunt gesproken, dar de konniginne to antworde, na ut wisinge des cedulen, dar van inholdende, van juw an uns gesand, hebbe wi wol vernomen. ♦ Dar up is unse beraet und sin, dat uns dunket, alsodane articule und puncte der sulven cedulen vurscr. seer wesen tegen des koepmans vriheit und rechticheit, also dat sik de koepman hir mede geve in en egendom. ♦ Hirumme, leve heren, bidde wi juw ernstliken, dat gi mit juwer vorseniger wisheit an dessen saken also vordacht willen wesen int gemene beste, alse wi wol weten gi gerne doen, uppe dat de stede und de koepman bi vriheit und rechticheit bliven. ♦ ..... ♦ Gegeven under der stades secrete Rige, des wi alle hir to bruken.
Efter hilsenen. Hæderlige gunstige herrer og kære venner! I skal vide, at vi livlandske stæder på det møde, der blev holdt i Dorpat på sidst forgangne søndag Reminiscere, er blevet enige om enhver artikel vedrørende det skibbrudne gods, som bliver bjerget, og på hvilken måde der skal gives redelig arbejdsløn på denne måde: at man af alt klæde, som kommer vestfra, skal give for hvert stykke klæde, der bjerges, 6 lødige mark; for 1 balle klæde 3 lødige mark; og skulle det ske, hvad Gud forbyde, at noget stykke eller en balle klæde gik itu eller rev sig løs, så skal man for hvert klæde, der bjerges, give 8 skilling lybsk. Fremdeles alle tørre tønder gods, de være med tøndebånd eller uden, for hver tønde, som er mere værd end 50 mark lybsk, skal man give for bjergning 4 lødige mark og for en tønde, som har en værdi under 50 lybske mark, 1 lødig mark; dette skal man godkende over for købmanden ved ed. Og for en beholder med voks 16 skilling lybsk. I disse førnævnte punkter, vedrørende arbejdsløn for det bjergede gods, vil vi livlandske stæder ikke have beløbet forhøjet, men kan vi med Eders fremsynede visdom formindske de samme punkter, det er i sandhed vort særlige ønske og vilje. Fremdeles angående al slags groft klæde, som bliver lavet hos Eder i lande og stæder, vil Eders nåde stræbe efter og være betænkt på det bedste. Fremdeles angående al slags gods og tung last kan Eders Nåde stræbe efter det fælles bedste. Endvidere, herrer og venner, hvad stæderne på mødet i Lübeck på Maria visitationis aftalte med fru dronningen at gøre vedrørende strandingsgodset, og at stæderne, nemlig Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lübeck, siden har holdt et møde med dronningen og, blandt andre sager, talt om strandingsgodset, hvortil dronningen svarede efter ordlyden i de dokumenter derfra, som blev sendt til os fra Eder, alt det har vi visselig erfaret. Derpå er det vor overvejelse og mening, at det synes os, at sådanne artikler og punkter i de samme føromtalte dokumenter er meget mod købmandens frihed og rettigheder, således at købmanden hermed giver sig ind i ufrihed. Derfor, kære herrer, beder vi Eder indstændigt om, at I med Eders fremsynede visdom vil være så betænkt på disse sager og det almene bedste, som vi visselig ved, I gerne er, for at stæderne og købmanden kan forblive i deres friheder og rettigheder..... Givet under staden Rigas sekret, som vi alle her bruger.