Tekst efter Aa
Edelen lieben herren vnd frunde ♦ Wir thuen euch czu wissen\ das. wir euwerm herren dem konige/ vor vnser frauwen tag assumpcionis nehest vorgangen bittende schreben. das her die synen. vff den tag czu der frauwenkonigynne von Denemarkt in das H{oe}l kegen Schone/ vns von des landes wegen Gotlandt czu vortretende geruchte czu senden/ das doch nicht geschach/ ♦ Her sandte do hin eynen brieff. an vns geschreben der vnserm grosscheffer geantwort wart/ den wir czu dem selben. tage gesant hatten in deme her begerte das wir in nicht enterbeten/ etcetera ♦ Lieben. herren. gar vngerne wel[de][1] wir in enterben oder mit enigerley wise noch eyme somlichen steen wend wirs vnm{oe}gli[ch] teten. ♦ Wir haben im ofte geschreben. bittende vns syne brieffe czu halden vnd das her vns das landt Gotlant vreyete/ vff das wir sulche swere manunge nicht lyden dur[ften] das vns io von im nicht widerfaren[2] mag/ desselben glich wir euch/ iclichem besundern. ouch geschreben haben\ das. ir euwern. herren/ dorczu halden wolt/ das her vns syne brieffe/ die ir mit im vorsigelt hat hilde/ noch deme als ir euch mit im vorschre[ben] habt/ ♦ Nu m{oe}gt ir vornemen/ von des herren konigs luten. von der Wismar vnd von Rostok/ die vff. dem selben tage gewest syn\ wie vnser grosscheffer in irer kegenwert[ikeit] von vnser wegen swerlich gemanet ist/ vmb. dasselbe lant Gotlant/ von der frauwen konigynne vnd dem herren konige von Denemarken vnd dornoch von den Pomerisschen hercz[ogen] vnd von dem herczogen von Sleszewig/ die alsampt sprechen wurden wir in das lan[t] nicht abetreten/ sie. wellen in alle ire frunde czu ire hulfe czihen/ bis in Gotlant wider[werde] ♦ Nu wisset ir wol lieben. herren wie sich vnser orde bey euwerm. herren dem konige allwe[ge] gar fruntlich bewiset hat\ als her in gefenkn{ue}sse was. vnd ir mit groszen. beten an vns quomet\ also das wir vmb des. herren k{oe}niges vnd. euwer liebe wille grosse erb[eit] vnd czerunge mancherley vff vnser eigene k{oe}ste toten mit botschaften wie wir mochten als[o] das euwer herre vs dem gefenkn{ue}ss wider quam/ dornoch wie wir vns ouch vmb gr[osser] hulfe euwers. herren des. landes. Gotlant vnderwunden euch ouch wissentlich ist/ das vns lieben herren vnmoglich dunket/ das. wir vnser truwe m{ue}e vnd grosse czerunge an euwerm herren also gar vorliesen vnd semeliche herte manunge von syner wegen lyden m{ue}ss[en] vnd her also. wenig dorczu thuet das. wir doch nicht getruwet hetten her schribet vn[s] wol her welle czu tagen dorvmb komen/ oder nichtes me volget dornoch/ ♦ Ouch wellen in ander dor an von vns nicht genugen lassen/ vnd wir yo swerlich ofte do von gema[net] werden/ das wir ouch clagende schriben vnd bitten euch lieben herren als wir meiste mo[gen] das ir ansehen wellet vnsers ordens truwe vnd fruntliche bewisunge. kegen euwern he[rren] vnd euch gescheen vnd vnderwiset euwern herren das her vns noch syne brieffe halde [vnd] went ir euch mit im vns ouch vorschreben/ vnd vorsegelt hat so bitten wir vnd ma[nen] euch ouch an dasselbe/ das ir vns mit im haldet das wir von des landes wegen Gotlant keyne v{oe}rdere manunge lyden durfen wo das nicht gescheye so mussen wir vore not wegen dorvff gedenken wie wir vns dorvnder ane krieg vorwaren mogen wend vns io nicht fuget mit den dryn richen vnd ouch mit andern herren die sich dorczu czihen einen krieg an czu heben von desselben landes wegen ♦ Gegeben vff vnserm husze Marienburg an der mitwoche noch aller heilgen tage im xiiiic vnd ersten iare.
Ædle og kære herrer og venner. Vi lader Eder vide, at vi før sidst forgangne Mariæ himmelfarts dag skrev til Eders hersker kongen for at anmode ham om at være så nådig at sende sine folk til møde med fru dronningen af Danmark ved Skanør i Skåne for at hæfte for os angående landet Gotland. Dette er dog ikke sket. Han sendte et brev dertil, der var stilet til os, og som var et svar til vor storskaffer, som vi havde sendt til samme møde. I dette brev anmodede han os om ikke at fratage ham hans ejendom etc. Kære herrer, meget nødigt ville vi fratage ham hans ejendom eller på nogen som helst måde tilstræbe noget sådant, for det ville vi under ingen omstændigheder gøre. Vi har ofte skrevet til ham for at bede ham om at overholde sine skriftlige forpligtigelser og om at fri landet Gotland for retskrav, således at vi ikke er nødsaget til at tåle hård rykning. Det burde vi trods alt ikke udsættes for på grund af ham. Vi har i øvrigt skrevet det samme til hver enkelt af Eder for at bede Eder om at få Eders herre til at overholde sine skriftlige forpligtigelser over for os, som I har beseglet sammen med ham, i overensstemmelse med de skriftlige forpligtelser I har indgået med ham. Nu kan I sikkert høre fra kongens folk i Wismar og Rostock, der var til stede ved samme møde, at vor storskaffer i deres nærvær på vore vegne blev rykket angående landet Gotland fra dronningen og kongen af Danmark, og herefter af de pommerske hertuger og hertugen af Slesvig, der alle sagde, at hvis vi ikke afstod landet til dem, så ville de kalde alle deres allierede til hjælp, indtil de fik Gotland tilbage. Nu skal I vide, kære herrer, at vor orden altid har forholdt sig meget loyalt over for Eders herre kongen, da han var i fængsel og I kom til os med indtrængende bønner, så vi af venskab til Eders konge og til Eder selv gjorde store anstrengelser, og havde mange omkostninger for egen regning med udsendinge, og vi gjorde vort bedste til, at Eders herre kom ud fra fængslet igen. Derefter tog vi på baggrund af den store støtte, vi havde ydet til Eders hersker, landet Gotland i besiddelse. I er heller ikke, kære herrer, uvidende om, at det forekommer os umuligt, at vor troskab, vore anstrengelser og udgifter vedrørende Eders hersker således skulle være helt forgæves, og at vi bliver nødt til at udsættes for rykning på grund af ham, og at han ville gøre så lidt. havde vi dog ikke troet. Han skriver visselig til os, at han vil komme til mødet, men derefter sker der intet. Desuden vil de andre ikke lade sig tilfredsstille af os, og vi bliver ofte rykket af den grund. Derfor skriver vi denne klage og anmoder Eder, kære herrer, så godt vi kan, om at betragte vor ordens troskab og loyale opførsel over for Eders herre og over for Eder selv og om at opfordre Eders herre til at overholde sine skriftlige forpligtigelser over for os. Da I har indgået og beseglet skriftlige forpligtigelser over for os sammen med ham, så beder vi Eder om og opfordrer Eder til at gøre det samme, nemlig at overholde forpligtigelserne sammen med ham, således at vi på grund af landet Gotland ikke behøver at bliver rykket mere. Hvis det ikke sker, så bliver vi tvunget til at overveje, hvorledes vi kan sikre os uden krig, idet det ikke er tilkommer os for dette lands skyld at påbegynde en krig med de tre lande samt de andre, der slutter sig til dem. Givet på vort slot Marienburg onsdag efter allehelgensdag i år 1401.