Tekst efter Aa med varianter fra Ab1 if. Bunge, da forlægget ikke har været tilgængeligt for udgiveren:
/ Dat irste artikel Were ok dat se arbeideslude behof hadden de mogen se winnen vmme ere penninge/ wor se de hebben mogen sunder broke edder hinder dat en schal ok nicht wesen iegen vnsen hern den koning vnde dat rike vnde ere amptlude/ hir mede is dat artikel vorbetert[1] / edder vogede vnde de amptlude edder vogede scolen den gennen de des behuf hebben behulpen wesen to bundern edder[2] andern luden de en dat gud bergen helpen/ vnde se scolen de bundere edder arbeideslude sodanich[3] hebben/ dat se vor dat gud dat[4] geberget wert edder se ok suluen eft se[5] suluen mit eren denren <de>[6] dar to hulpen nichtmer nemen men alse hir nascreuen steit alse[7] ♦ Vor swar gud alse hering/ heringsm{ee}r/ botteren sel/ honich/ tallich asschen/ osemunt/ tin/ bly/ copper/ win/ beer/ oly/ sepen/ pik teer/ vnde vor al ander swar tunnengud/ den twintegesten penning/ vnde me schal des dem copmanne belouen[8] bi sinem ede oft men em des nicht vordregen wil wes dat gud werdich is/ ♦ Vortmer alle droge tunnengut bereuen edder vnbereuen grod edder klene dat[9] si wat gudes dat id sy vor islike tunnen ene lodige marc id enwere dat {ee}{ee}n[10] van den drogen tunnen nicht beter enwere wen .l. marc Lubesch dar schalme vor geuen ɉ lodige marc/ vor en stro wasses viii schilling Lubesch vor ene packe wandes de heel geberget werd ene lodige marc [11] / vor enen terling wandes de heel geberget wert ɉ lodige marc/ were ok dat en packe edder terling to breke so schal me geuen vor islik laken[12] iiii schilling Lubesch tho bergende /Dat ander artikel Were ok dat alsodanich schipbrokich[13] gud to dessen vorsprokenen riken edder lande to sloge edder dreue/ vnde de lude vordrunken edder vorg{ae}n weren dat gud schal de negeste voget edder de dar weldich[14] is bergen laten vnde wat des berget[15] werd dat schal he mit witscop bedderuer lude in de negesten kerken bringen laten/ vnde laten dat bescriuen wat des gudes si vnde bewaren dat truweliken to der hant der eruen edder der[16] gennen de dat gud[17] mit rechte vorderen mogen wo se binnen iare vnde dage bewisinge bringen mit erer stad breue dar se borgere ynne sin dat se rechte eruen sin to dem suluen gude edder dat se dat mit rechte vordern mogen den schalme dat antworden vnbeworen vnde geuen den arbeidesluden redelik arbeydeslon/arbeydeslon [18] hir mede is dit artikel vorbeterd[19] / alse den twintegesten penning van allerleye gude dat si wat gudes dat yd si vnde wo de copman deme dat gud tobehoret edder syne eruen oft he vorstoruen were edder de ghenne de des mechtich sin to manende mit eren eden beholden willen dat sodanich gud werdich is de schalme en belouen[20] vnde se dar enbouen nicht beswaren/ Vortmer eft de genne de sodane bewisinge efte[21] breue alse vorscreuen is brochte in de iegene dar dat gud to lande komen were edder dar dat gud alse vorscreuen is vorwaret[22] were vnde eft de breue spreken an den heren koning edder an de vrowen koninginnen edder an den houetman edder houetlude ienich der iegene dar dat gud to lande komen were edder dar dat iegenwerdich bewaret were also dat id vd sodanen breuen openbar were dat de bringere der breue mechtich were dat gud to vorderende so schal id allike[23] stede wesen weme he de breue antwordet alse deme heren koninge edder der vrowen koninginnen edder den amptluden vnde dar up schalmen[24] em dat gud antworden alse vorscreuen is.
Første bestemmelse: Hvis de skulle få brug for arbejdskraft, så kan de ved betaling uhindret og lovmæssigt hverve folk der, hvor de kan få dem. Det skal heller ikke ske til skade for vor herre kongen, riget og deres embedsmænd. Hermed er bestemmelsen ændret. Enten fogederne og embedsmændene eller kun fogederne skal være behjælpelige over for dem, der har brug for det, bønder eller andre folk, der hjælper dem med at bjerge gods. De skal behandle disse bønder eller arbejdsfolk således, at de for det bjergede gods ikke får mere end, hvad der herefter står specificeret. Det samme gælder også for dem selv, hvis de har deltaget i bjergningen med deres tjenestefolk. For tungt gods, såsom sild, sildefedt, smør, salt, honning, talg asketræ, jern fra Sverige, tin, bly, kobber, vin, øl, olie, sæbe, beg, tjære og anden slags tungt tøndegods en tyvendedel af værdien, og man skal forlade sig på købmanden under ed, hvis man ikke er villig til at give ham det, som godset er værd. Derudover kommer alt det tørre gods i tønder med eller uden bånd, store eller små. For hver tønde, uanset hvilket gods det drejer sig om, en lødig mark, medmindre en af de tørre tønder ikke er mere værd end en lybsk mark. I så fald skal man give en halv lødig mark for den. For en pakke med voks 8 lybske skilling, for et bundt klæder, der er blevet bjerget ubeskadiget, en lødig mark, for en pakke klæder, der er blevet bjerget beskadiget, en halv lødig mark. Hvis et bundt eller en pakke er ødelagt, så skal man for hvert klæde give 4 lybske skilling for bjergningen. Anden bestemmelse: Hvis den slags gods fra skibbrud strander eller driver i land i de førnævnte riger og lande og besætningen drukner eller omkommer, så skal den nærmeste foged eller den, der udøver magten på dette sted, sørge for, at godset bliver bjerget. Hvad der bliver bjerget, skal han sørge for at få bragt til den nærmeste kirke med retskafne folks vidende. Det skal beskrives, hvad slags gods det er, og godset skal opbevares sikkert af hensyn til arvingerne eller til dem, der med ret måtte gøre krav på det, hvis de inden år og dag med brev fra den stad, hvor de er borgere, frembringer bevis på, at de er retmæssige arvinger til det omtalte gods, eller at de med rette kan gøre krav derpå. De skal uhindret have det udleveret, og arbejdsfolkene skal have fortjent arbejdsløn. Hermed er denne bestemmelse ændret, dvs. en tyvendedel af værdien af enhver slags gods, uanset hvad det er. Hvis købmanden, der ejer godset, eller hans arvinger, hvis han er død, eller de, som er berettigede til at gøre krav herpå, under edsaflæggelse er rede til at bevise, at dette gods tilhører dem, så skal man tro dem og ikke besvære dem mere i den anledning. Hvis de personer, som i det område, hvor godset er strandet, eller hvor det bliver opbevaret, frembringer et sådant bevismateriale eller et brev som ovenfor nævnt, og hvis disse dokumenter er stilet til kongen, dronningen, høvedsmanden eller en hvilken som helst myndighed i området, hvor godset er strandet eller hvor det bliver opbevaret, således at det åbenlyst fremgår af disse dokumenter, at de personer, der fremviser dem, er befuldmægtigede til at gøre krav på godset, så skal det være fuldt ud gyldigt for den, han overrækker dokumentet til, det være sig kongen, dronningen eller embedsmændene. På dette grundlag skal man udlevere godset til ham, som ovenfor nævnt.